Energidirektør: Plan for elnettet løser ingen problemer her og nu

Lars Bonderup Bjørn sidder tilbage med flere spørgsmål end svar, efter regeringen mandag præsenterede den akutplan, der skal komme nogle af problemerne i det hårdt pressede elnet til livs. 

Mest af alt er direktøren i energikoncernen Ewii forundret. Forundret over, hvordan akutplanen skal hjælpe områder i Nordjylland, Esbjerg, Varde og Fredericia, hvor elnetkapaciteten allerede er opbrugt. 

Og hvordan man har tænkt sig at efterleve den prioriteringsrækkefølge, der er lagt op til i planen. 

“Jeg har lidt svært ved at se, hvor prioriteringen hjælper noget som helst. Den løser overhovedet ikke problemerne her og nu. Faktisk er det kun blevet endnu mere kompliceret. Vi ved ikke mere i dag, end vi gjorde for et par dage siden,” siger Lars Bonderup Bjørn til Børsen. 

Med den nye akutplan for elnettet vil regeringen først og fremmest gøre op med det først-til-mølle-princip, som køen til at blive koblet på elnettet hidtil har opereret efter. Derfor vil man nu inddele de projekter for omkring 57 GW, der ligger i kø, i fire kategorier. 

På den måde sikrer man, at samfundskritiske funktioner får førsteret, mens de store strømslugere som datacentre og batterier er placeret længere nede på prioriteringslisten. 

Men omsætningen af kriterierne, Energinet skal måle efter, er uklar, mener Lars Bonderup Bjørn. 

Bl.a. er kategori to så stor, at den i sig selv opfylder den kapacitet, der er. 

“I kategori to har vi alt fra elektrificering af fjernvarmen til brint og installationer til store ladeparker. Men vi har stadig ikke svar på, hvordan der skal prioriteres mellem projekterne internt. Skal vi f.eks. elektrificere transporten eller fjernvarmen først?” siger direktøren. 

Lokale udfordringer

Regeringens akutplan kommer i kølvandet på flere måneders optrapning af de årelange udfordringer i Energinet. 

Børsen har løbende beskrevet, hvordan udbygningen er gået for langsomt, mens efterspørgslen på strøm er eksploderet som følge af en øget elektrificering af samfundet og erhvervslivet. 

Bæredygtig

Forstå de enorme problemer i Energinet

Som nævnt venter projekter for 57 GW i kø til at blive tilsluttet elnettet. Det svarer til otte gange det nuværende samlede elforbrug i Danmark. 

Men som følge af den knappe kapacitet i elnettet har det statsligt ejede selskab Energinet været nødsaget til at sætte alle nye tilslutninger på pause indtil tidligst efteråret – og for de største projekter som bl.a. datacentre og batterier kan ventetiden være helt op til ti år. 

Det betyder mere konkret, at en lang række virksomheder ikke kan få sat strøm til projekter som bl.a. omlægning af produktionen til el, udbygninger, solcelleparker, datacentre og batterier. 

Helt galt står det bl.a. til i Nordjylland og omkring Esbjerg. Et internt notat fra Energinet viser, at der i disse områder i dag er indgået aftaler om at benytte mere kapacitet, end der er godkendte planer om at udvide området med. 

Og det er altså her, at Lars Bonderup Bjørn savner en mere konkret plan for, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved den udfordring. 

Samtidig ser han et stort spørgsmål omkring tidsrammen, som han ikke mener, planen overhovedet forholder sig til. 

“Hvis der for eksempel er et datacenter i kategori fire, der er klar her og nu til at betale regningen og blive koblet på, men en brintfabrik i kategori to, der først er klar, når der er etableret et brintrør – hvem bliver så prioriteret? Det er jo noget tidsmæssigt rod, vi stadig ikke ved, hvordan skal løses,” siger Lars Bonderup Bjørn. 

Kun første skridt

Lars Bonderup Bjørn står ikke alene med sin kritik af akutpakken. 

Hos brancheorganisationen Datacenterindustrien gentog direktør Henrik Hansen mandag sin advarsel om at sætte datacentrene bagest i køen. Det risikerer at sætte den digitale udvikling i landet over styr, mener direktøren. 

Og hos Green Power Denmark peger man også på, at prioriteringen på ingen måde kan stå alene. Den er kun første del af den akutpakke, som brancheorganisationen tidligere har kaldt på.

“Siden krisens omfang stod klart, har vi højt og tydeligt sagt “byg, byg, byg”, og sådan er det fortsat. Politikerne må med konkrete beslutninger og anlægslove sikre, at der kommer meget mere transmissionsnet i de kommende år, og det skal gå markant hurtigere, end vi hidtil har set,” udtalte Kristian Jensen i en meddelelse fra Green Power Denmark mandag. 

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) fortalte da også i forbindelse med præsentationen af regeringens akutplan, at prioriteringslisten kun er første skridt. 

Bæredygtig

Fem spørgsmål til regeringens akutplan for Energinet

Den tager hånd om den mest akutte del af problemerne med elnettet, som kan begynde at løses, når Energinet til oktober skal uddele en ny runde tilladelser til at tilslutte virksomheders projekter til elnettet, forklarede hun mandag. 

“Jeg har en forventning om, at Energinet kigger på den politiske aftale og også får gjort det, som vi politikere beder om, nemlig få ryddet op i køen og få skabt et retvisende billede af, hvor meget der egentlig anmodes om,” sagde Samira Nawa mandag. 

Prioriteringsmodellen skal tages op igen af partierne bag aftalen i slutningen af 2027

Mere fleksibilitet

I akutplanen er der lagt op til, at der skal foregå en langt mere individuel vurdering af de projekter, der lige nu ligger i kø. For de projekter, der placerer sig i de sidste tre kategorier, vil man nemlig også se på den såkaldte netvenlighed i projekterne. 

Det betyder mere konkret, at projektet kan indrettes på en måde, så det belaster elnettet mindst muligt – f.eks. et datacenter eller et batteri, der placerer sig et sted, hvor der allerede er plads i elnettet – og på den måde komme længere frem i køen til tilslutning. 

Samtidig er der indskrevet et afsnit om, at der skal arbejdes videre med at finde løsninger på netvenlighed og mere fleksibilitet. Og dét aspekt af akutpakken møder ros hos Lars Bonderup Bjørn. 

Han hæfter sig særligt ved én sætning, der beror på, at Energinet og distributionsselskaberne under Energinet vil kunne acceptere netvenlige produkter uden videre, når loven er vedtaget. 

“Hvis det skal forstås bogstaveligt, så betyder det, at vi kan kaste os ud i alle de fleksible projekter, vi vil, når det kommer til elnettet. I dag er det helt modsat: Man får kun lov på forsøgsbasis, og det kræver ansøgninger og tager ofte år at få godkendt,” siger Lars Bonderup Bjørn. 

“Det er virkelig positivt, hvis der bliver ændret på det, men jeg vil gerne se, hvordan det rent faktisk falder ud.” 

Bæredygtig

Fem spørgsmål til regeringens akutplan for Energinet