Ørsteds beslutning om at trække sig fra et kommende milliardudbud til fangst af CO2 blev tidligere på ugen modtaget med forfærdelse af en førende professor på området. Men i andre grene af energisektoren bliver der set helt anderledes på udmeldingen fra den danske energigigant.
“Jeg synes, det er en virkelig glædelig beslutning fra Ørsted. Når man bygger CO2-fangst på anlæg til afbrænding af træ, forlænger man levetiden på anlæggene,” siger Lars Bonderup Bjørn, der er adm. direktør i energikoncernen Ewii.
Han er en af medunderskriverne på seks konkrete forslag til at skære drastisk ned på brugen af træbaseret biomasse i det danske energisystem, og blandt de seks forslag er netop et stop for CCS-anlæg på danske biomasseværker.
Afbrænding af biomasse har længe været omdrejningspunkt for en omdiskuteret debat, hvor forskere og klimaorganisationer i årevis har sat spørgsmålstegn ved brugen af biomasse, der ifølge kritikere udleder for store mængder CO2 og skader biodiversiteten i skovene.
Det er heller ikke første gang, at Lars Bonderup Bjørn er ude med riven efter biomasse. I Børsen annoncerede direktøren sidste år, at selskabet vil gøre op med energikilden senest i 2038, men forhåbentlig inden for fem til syv år.
Energikrævende anlæg
Også hos Rådet for Grøn Omstilling, der ligeledes er underskriver på de seks forslag, glæder direktør Bjarke Møller sig over Ørsteds beslutning. Ifølge direktøren er teknologien til CO2-fangst endnu ikke moden nok til at opfange den mængde CO2, biomasseafbrænding udleder – og sætter man et anlæg til CO2-fangst på skorstenen, vil energiforbruget ifølge direktøren stige med 25-50 pct.
“Vores analyser viser, at CO2-fangst på træbaserede biomasseværker i bedste fald først giver en positiv klimaeffekt efter 20-30 år, fordi denne energiform fjerner rigtig mange træer ude i skovene, der i stedet kunne have suget CO2 ud af atmosfæren,” siger Bjarke Møller.
FAKTA
Aktørernes seks forslag
- Energistyrelsens anbefalede soft stop suppleres med et stop for CCS på flere biomasseværker.
- Statsstøtten til træbaseret biomasse sløjfes.
- Klimabelastningen afspejles i en CO2-afgift. Afbrænding af træ pålægges derfor en CO2-afgift på et startniveau på 750 kr./ton, hvilket er samme niveau, som den grønne skattereform pålægger ikkekvoteomfattede virksomheder.
- Der etableres en politisk målsætning om at reducere afbrændingen af træ med 75 pct. af niveauet i 1990.
- Der etableres et importstop for træ til energiformål, således træforbruget bringes til et bæredygtigt niveau, der modsvarer det, Danmark selv kan levere.
- Der etableres en politisk målsætning om, at den skov, der plantes i dag, i højere grad skal understøtte reel biodiversitet. Det træ, der plantes i dag, er først produktionsklar om 20-100 år afhængigt af sort og anvendelse. Med en udfasning af træafbrænding giver det ingen mening at etablere produktionsskov til afbrænding. Skovbranchen bør understøttes på bæredygtig vis.
Bag forslagene står Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør Ewii, Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Jakob Kronik, generalsekretær Verdens Skove, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder, Klimabevægelsen, Asbjørn Haugstrup, chief external relations officer, Innargi.
Ud over et stop for CO2-fangst på biomasseværkerne er et centralt punkt i aktørernes plan, at biomasse ikke længere skal modtage statsstøtte.
Energikilden modtager frem mod 2028 2,7 mia. kr. i direkte statsstøtte, og det er med til at give biomasse en økonomisk forlomme i energikøen og skævvrider konkurrencen på markedet, lyder det.
“Vi synes, det er helt oplagt at fjerne statsstøtten til biomasse fuldstændig. Det er meningsløst at give støtte til noget, der sender CO2 ud i atmosfæren – uanset hvor mange eller få kroner, det drejer sig om,” siger Lars Bonderup Bjørn og tilføjer:
“Det er også helt naturligt, at vi får CO2-afgifter med på biomasse. Det er jo underligt, at vi vil tælle noget CO2 med, mens andet går fri.”
Stor klimasynder
Problemet med biomasse har flere ben, mener aktørerne bag forslagene.
Først og fremmest er der de udledninger, der følger med afbrændingen. Ifølge Lars Bonderup Bjørn har man i fortællingen om Danmark som et grønt foregangsland undladt at tale højt om, at vi i virkeligheden har reduceret landets udledninger ved at flytte dem over i en energikilde, der ikke skal registreres i klimaregnskabet herhjemme.
“Vi taler så meget om transport og landbruget som nogle af de største klimasyndere, men vi taler ikke om den største af dem alle, fordi den statistisk set er defineret væk,” siger han og henviser til tal fra Danmarks Statistik.
I 2022 udgjorde afbrænding af biomasse 31 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.
Udledningerne tæller dog ikke officielt med i det danske klimaregnskab, da biomasse opgøres som CO2-neutralt. Mens Danmark ifølge de officielle tal har sænket CO2-udledningerne med 41 pct. siden 1990 og frem til 2022, så er der ifølge Danmarks Statistik kun sket et fald på 18 pct. i samme periode, hvis man tæller udledningerne fra biomasse med.
Hvis andre lande gjorde, som vi gør i Danmark, og brændte biomasse af i samme mængder, så ville det være rigtig skidt
Asbjørn Haugstrup, chef for eksterne relationer i Innargi
Bjarke Møller kalder afbrænding af biomasse for en “skamplet” på den danske klimapolitik.
“Vi bliver nødt til at frigøre os fra det. Lige nu fortrænger det den store efterspørgsel, der kunne være til sol- og vindenergiprojekter, som i stedet får en dårligere driftsøkonomi,” siger han, med henvisning til at økonomiske incitamenter er med til at fastholde efterspørgslen på biomasse frem for alternativer som bl.a. sol, vind og geotermi.
Fortalerne for at bruge biomasse har løbende peget på, at der er bæredygtige måder at producere træmassen på, og at genplantning af skov er med til at få regnestykket til at gå i nul.
Hos energikæmpen Ørsted, der bruger biomasse på sine kraftvarmeværker, påpeger man bl.a., at biomasse kan betegnes som bæredygtig, når den “kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, hvor der bliver stillet særlige krav til genplantning, økosystemer, biodiversitet og CO2-regnskab.”
Men et af de andre store problemer handler om mængden, mener Asbjørn Haugstrup. Han er chef for eksterne relationer i Innargi, der producerer fjernvarme ved hjælp af varmt vand fra undergrunden. Selskabet er medunderskriver på de seks forslag.
“Hvis andre lande gjorde, som vi gør i Danmark, og brændte biomasse af i samme mængder, så ville det være rigtig skidt – for vi bruger alt for meget i forhold til, hvor mange vi er,” siger han til Børsen.
Elproduktion udfordrer
Biomasse udgjorde ifølge tal fra Danmarks Statistik 24,5 pct. af Danmarks samlede energiforbrug i 2024. Til sammenligning kom 11,4 pct. fra vindkraft.
Derfor kan energikilden heller ikke udfases i morgen. Det erkendte Lars Bonderup Bjørn allerede sidste år, da han besluttede, at Ewii inden 2038 skulle have udfaset varmekilden helt. Den lange deadline skyldes, at selskabet vil give sig selv tid nok til at finde alternative forsyningskilder.
Men hvad skal så erstatte biomasse i mellemtiden?
“Hvis der findes et alternativ til biomasse, som ikke udleder samme mængde CO2, så skal vi bruge det,” siger direktøren og påpeger, at det for varmeproduktion ikke er en lige så stor udfordring, da man nemmere kan opbevare energi fra sol og vind som varme til senere brug.
Men for elproduktionen erkender Lars Bonderup Bjørn dog, at problemet kan vise sig at være sværere at løse.
“Her har jeg været nødt til at lægge mig en lille smule ned og erkende – selvom jeg ikke er glad for det – at vi bliver nødt til at have en energikilde, der kan sikre en basisforsyning, når der hverken er sol eller vind. Og så må vi tage en snak om, hvorvidt det så skal være træflis, biogas, atomkraft eller noget helt andet. Men vi må kigge på, hvad der giver mindst CO2-udledning,” siger Lars Bonderup Bjørn.
