Microsoft har i flere år været den dominerende køber af CO2-fjernelse og finansieret store dele af det frivillige marked for klimakreditter og ccs-projekter. Nu sætter selskabet nye køb på pause.
Det skaber usikkerhed i et marked, hvor mange projekter har bygget deres økonomi på forventningen om, at Microsoft ville fortsætte med at købe klimakreditter i stor stil.
Det er projekter som eksempelvis hos Vestforbrændingen på den københavnske vestegn, hvor affaldsforbrændingen mod betaling fra Microsoft indfanger CO2 fra røgen, som kan trækkes fra i it-gigantens CO2-regnskab.
Samtidig rammer pausen ind i en dansk virkelighed, hvor statens milliardstore ccs-udbud netop er endt langt smallere end først forventet.
Men spørger man Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker hos den grønne tænketank Concito, kan pausen på længere sigt være sund for markedet.
Han mener, at branchen er blevet for afhængig af én stor privat aktør, som ifølge Financial Times’ oplysninger i første halvdel af 2025 tegnede sig for omkring 8 mia. dollar af markedet på 9,5 mia. dollar.
FAKTA
Microsoft som dominerende køber
- Microsoft har i flere år satset stort på at købe sig til at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det i jorden.
- Microsoft har et mål om at fjerne alt kulstof, som Microsoft selv har udledt enten direkte eller gennem elforbrug siden grundlæggelsen i 1975 frem mod 2050. En måde at nedbringe CO2-udledningerne i sit eget klimaregnskab er ved at købe klimakreditter fra virksomheder, der fanger og lagrer CO2.
- For Microsoft kan den måde være nødvendig, når selskabet ikke selv kan sænke CO2-udledningerne tilstrækkeligt. Det skyldes blandt andet, at en teknologivirksomhed som Microsoft er afhængig af el og derfor kan have svært ved at indskrænke forbruget til nul.
- Det stigende forbrug af kunstig intelligens har for eksempel betydet, at Microsofts CO2-udledninger i 2024 var 29 pct. højere end i 2020.
“Microsoft har indgået rigtig mange store kontrakter og skabt tro på, at det frivillige marked kommer til at løse mange af problemerne med finansiering – og indtil videre har staterne ikke afsat nok penge til det,” siger han.
Ifølge Tobias Johan Sørensen bliver næste store spørgsmål derfor, om nogen aktører er villige til at skabe de stabile markeder, der kan få CO2-fjernelse til at overleve uden Microsoft som branchens største sponsor.
Ifølge Microsoft er pausen ikke et udtryk for ændrede ambitioner.
Bekymring om nye aktører
Det kommer ikke som nogen overraskelse for Tobias Johan Sørensen, at Microsoft trækker i bremsen og nu sætter nye køb af CO2-fjernelse på pause.
“Noget tyder på, at de har nået det niveau, de skulle, og at de nu vil evaluere, hvad de skal fremadrettet,” siger han.
I et skriftligt svar til Børsen bekræfter Microsoft i Danmark, at det er korrekt, at købene sættes på pause, men at Microsoft fortsætter deres eksisterende samarbejder i virksomhedens CO2-fjernelsesprogram – også i Danmark.
“Vores tilgang til dekarbonisering kombinerer reduktion, fjernelse og effektivitet, og CO2-fjernelse er én del af denne helhed. Indimellem kan vi justere tempoet eller omfanget af vores indkøb af CO2-fjernelse, efterhånden som vi løbende finjusterer vores tilgang til bæredygtighedsmål. Eventuelle justeringer er en del af vores disciplinære tilgang – ikke et udtryk for ændrede ambitioner,” skriver Microsoft i svaret, som citerer Melanie Nakagawa, bæredygtighedschef hos Microsoft.
Tobias Johan Sørensen ser et stort potentiale i, at flere aktører kan byde sig på banen og bygge markedet op.
Men den melding kommer ikke uden en vis bekymring fra senioranalytikeren, da mange andre formål også presser sig på, som vil have nationer og Europa til at hoste op med penge.
“Oprustningen af forsvaret trækker stor opmærksomhed, men også andre dele af omstillingen. Hele elektrificeringen og udbygningen af vedvarende energi og elnettet er en vigtig prioritet for vores klimamål, men også for energiuafhængighed,” siger han.
FAKTA
Sådan fjernes CO2
Permanent fjernelse af CO2 betragtes som den mest sikre måde at kompensere for CO2-udledninger.
Hvor blandt andet nogle skovprojekter kritiseres for ikke at kunne garantere, at de fjerner CO2 fra atmosfæren, fremhæves andre teknologier som mere sikre, selvom mange er mindre modne.
Et par eksempler:
- Biokul: Biologisk materiale såsom halm kan omdannes til kul, som pløjes ned i jorden, hvor CO2 er bundet, og som forbedrer jordkvaliteten.
- CO2-opsamling (ccs): Naturligt materiale som træ eller halm opfanger CO2, som frigives, når det forbrændes. Hvis man opsamler denne CO2, kan den bruges til lagring.
- CO2-opsamling, også kendt som direct air capture, opsamler CO2 direkte fra atmosfæren.
- CO2-lagring: Opfanges CO2 fra luften eller skorstene, kan underjordiske lagre i f.eks. gamle oliefelter opbevare CO2.
Derfor kan han være bekymret for, hvem der skal træde til og udfylde det tomrum, som Microsoft efterlader.
“Vi skulle jo gerne se, at staten og EU samler handskerne op og sikrer nogle rammer, der gør, at vi fortsat kan udvikle de her teknologier,” siger han og tilføjer, at det skal være som supplement ved siden af finansiering af elektrificeringen, der er fordelagtigt for energiuafhængigheden, som CO2-fjernelse ikke giver på samme måde.
Vanskelig finansiering
Netop spørgsmålet om finansiering har allerede vist sig vanskeligt i Danmark.
Carbon capture-udbuddet, ccs-udbuddet, som skulle sætte fart på CO2-fangst og bidrage til 2030-klimamålene, endte med kun to bydere efter et stort frafald blandt virksomheder, der pegede på usikker økonomi, bøder og for store risici.
CS-udbuddet viser tydeligt, at Danmark ikke kan basere opfyldelse af vores klimamål på dette i fremtiden
Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker, Concito
Det står nu klart, at cementproducenten Aalborg Portland bliver den eneste virksomhed, der får del i statens milliardpulje på 28,7 mia. kr., og Klimarådet vurderede i sin seneste statusrapport, at et fejlslagent ccs-udbud er en del af forklaringen på, at vejen til 2030-målet ikke længere er “anskueliggjort”.
12. maj offentliggjorde Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet den årlige klimafremskrivning, hvor meldingen – modsat Klimarådets vurdering – er, at 2030-målet skønnes at blive opfyldt.
Den anden byder var CIP og Vestforbrændingens fælles projekt, Gaia, som Microsoft også har budt ind på med et hemmeligholdt milliardbeløb, der skal fjerne op mod 2,95 mio. ton CO2 fra røgen over de kommende år og lagre det permanent under jorden eller havet.
“Det illustrerer, at flere ccs-projekter kun kan fungere økonomisk, hvis de sælger klimakreditter til private aktører som Microsoft. Det har været muligt indtil nu, men måske også medført, at staten har undervurderet de faktiske omkostninger. Indtil nu var det også gået godt, men ccs-udbuddet viser tydeligt, at Danmark ikke kan basere opfyldelse af vores klimamål på dette i fremtiden,” siger Tobias Johan Sørensen.
Belønning for støtte
Selvom Tobias Johan Sørensen efterspørger mere initiativ fra staten og EU, understreger han, at politikerne i Danmark allerede har gjort meget for CO2-fangst, og at han forventer, at de fortsat vil gøre det.
Derfor peger han også pilen mod erhvervslivet, som han mener godt kan tage en større del af ansvaret på sig.
“Det kan være, at man fra virksomhedernes side i klimamålene særskilt budgetterer med finansiering, der kan udvikle de her teknologier, parallelt med ens egen reduktionsindsats,” siger han.
Derudover ser han for sig, at der kunne være noget belønning for, at man støttede teknologiudvikling.
“Som det er nu, er det ikke noget, som så mange satser på, men det kunne være positivt at se flere kigge den vej,” siger han.
