Esbjerg-selskab vil afskaffe milliarder af plastikpotter i enorme gartnerier

Da Lars Steen Pedersen trådte til som adm. direktør i 2005, havde de daværende ejere af Esbjerg-virksomheden sat en ny retning. I 13 år havde selskabet produceret maskiner, der kunne gøre produktionen af blomster i særligt europæiske gartnerier mere effektiv og uden brug af plastikpotter.

Nu var det tid til at udvide til hele verden og gå fra maskiner til deciderede dyrkningssystemer, lød oplægget til den nye direktør.

“Når vi i dag leverer en maskine, er det som en del af et samlet system, som leverer en mere bæredygtig produktion. Der er forbrugsvarer som papir og den bakke, som man sår i, som vi har udviklet. Uden de bestanddele kan gartneren ikke få den afgørende succes,” siger Lars Steen Pedersen.

I dag udgør systemet en samlet teknologi, der kan omstille en industri, er forhåbningen hos Ellepot. En industri, hvor enorme gartnerier verden over dyrker afgrøder i plastikpotter og plastik, som ofte ender i naturen med et manglende affaldssystem til at håndtere plastmængden.

“

Den første gang skulle vi lige tage luft ind. Det var noget af en ændring i vores tilgang til tingene

Lars Steen Pedersen, adm. direktør, Ellepot

Ellepot har udviklet 18-20 forskellige typer papir, der er tilpasset de forskellige industrier fra grøntsager til træer. Konkret bliver papir og spagnum til små potter, som frø og stiklinger kan plantes i. Når potten plantes, bliver papiret brudt ned.

“Papir er ikke bare papir. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på at udvikle det sammen med førende eksperter og vores egne specialister,” siger Lars Steen Pedersen og påpeger, at papiret sikrer en hurtigere vækst og en stærkere plante.

Gartnerierhvervet er ikke lige til at ændre. Om det er grøntsager, blomster eller frugter er det en konservativ branche, hvor familier gennem generationer har opbygget virksomhederne og egne dyrkningsmetoder.

Derfor tog Ellepot et strategisk valg om at bruge kanvassalg og et formentlig lidt atypisk greb til at komme ind i nye segmenter.

“Vi blev nødt til at vise kunderne, at vi troede på det her. Derfor satte vi maskiner op gratis hos dem for at vise dem værdien. Så kunne kunden producere og teste maskinen i eget drivhus, også selvom det kunne tage flere år, inden de kunne se fordelene i alle trin af produktionen,” siger Lars Steen Pedersen.

Tilgangen blev brugt i USA, Kina, Tyskland og Italien og kunne være med systemer til op til 1,5 mio. kr., som blev sat op uden forudbetaling.

“Den første gang skulle vi lige tage luft ind. Det var noget af en ændring i vores tilgang til tingene,” siger direktøren.

Strategien bliver fortsat brugt i dag, når Ellepot skal slå hul på et nyt marked og et førende gartneri. For tiden er det f.eks. avocadoer, hvor store dyrkere i bl.a. New Zealand har fået tilsendt papir og bakker uden beregning. Til gengæld får Ellepot data om systemet, som kan underbygge dokumentationen over for nye kunder.

“Det er den hurtigste måde for os at samle op på, og det var afgørende, for kundebasen har været vores bedste sælgere, vil jeg sige,” siger han.

I Finland har Ellepot taget hul på et nyt marked, som ifølge Lars Steen Pedersen kan blive “rigtig stort”. Med Oksasen, der producerer salat og krydderurter, har Esbjerg-selskabet anskueliggjort sin rolle i en verden uden ressourcespild med systemet, der kan eliminere de så velkendte plastikpotter i industrien, mener direktøren.

12 mio. plastikpotter brugte Oksasen i produktionen om året og betalte for at få dem fjernet efter brug. Efter skiftet til papirpotterne er forbruget reduceret med knap 80 pct. Og med en tilbagebetalingstid på knap to et halvt år er der et stort potentiale inden for netop salat, mener Lars Steen Pedersen.

Hvor mange systemer Ellepot har solgt til netop den afgrøde, vil han ikke fortælle, men “det fylder meget i vores verden i dag”.

Klimaforandringerne presser den udendørs produktion af især salater og krydderurter, hvor områder rammes af mangel på regn, voldsomt vejr eller høje temperaturer.

“

Den grønne omstilling handler lige så meget om det økonomisk bæredygtige

Lars Steen Pedersen, adm. direktør, Ellepot

Derfor er der et stigende behov for forudsigelighed, som har rykket mere dyrkning indendørs, hvor planter bliver dyrket i vand. Det er et “rigtig stort marked” for Ellepot, mener Lars Steen Pedersen.

Da virksomheden i 2018 begyndte at teste med salat, var han ikke nær så overbevist. Det kunne aldrig blive konkurrencedygtigt i kroner og øre, mente han. I dag har Ellepot ansat flere i produktionen for at kunne følge med.

“Tiderne har ændret sig. De får ikke længere samme udbytte. Efterspørgslen efter produkter, hvor man får mere ud pr. kvadratmeter, hvor man sparer vand m.v., betyder, at man nu rykker indendørs. Vi har teknologien til at optimere det, så det er konkurrencedygtigt med det, de laver udendørs,” siger han.

Som ny direktør brugte Lars Steen Pedersen meget energi på, hvordan virksomhedens betydning for miljø og klima kunne bruges som salgsargument. Det viste sig dog hurtigt, at en anden del vægtede tungere.

“Det tiltalte mig meget, at vi kunne gøre den forskel ved at erstatte plastikpotter med papir. Men igennem årene har jeg klart mærket, at det allervigtigste var økonomien og så det grønne bagefter,” siger han.

“Den grønne omstilling handler lige så meget om det økonomisk bæredygtige.”

I dag er Ellepot i 130 lande, og selvom miljø og klima har fået en helt anden plads i den globale samtale, er økonomien fortsat altafgørende. Men miljøet er blevet en fast del af diskussionerne hos kunderne, som ifølge direktøren lytter mere intenst til systemets fordele.

“Hvor stor en del de sparer årligt på plastikken, betyder meget. Men mange tænker stadig på, at de skal overleve. Vi er nødsaget til at være konkurrencedygtige, og det er vi heldigvis med den økonomiske besparelse og på den anden side de ekstra plusser ved reduktion af energiforbrug, plast, vand og håndtering,” siger Lars Steen Pedersen.

“Vores store opgave er at få branchen til at forstå, at man ikke behøver plastikpotter.”

Fakta har været afgørende for at komme ind på nye markeder. Det gælder konkret dokumentation af både gevinsten for miljøet og de økonomiske fordele ved systemet – eller at have styr på penalhuset, som direktøren siger om opbygningen af en position og udviklingen af produkter, der kan stå distancen inden for bæredygtighed.

“Når man taler reduktion af plast, har vi talt om, hvad vi måler op imod. Og det har vi haft tredjeparter til at vurdere betydningen af at producere med større udnyttelse, så det bliver faktuelt og ikke salgsgas. Hvordan måler man, at der er flere planter pr. kvadratmeter. Eller at planten er bedre og stærkere?”

Hvad systemet betyder for klimaet i forhold til CO2, er Ellepot ved at regne på, og før tallene er verificeret endnu en gang, ønsker Lars Steen Pedersen ikke at gå ind i det.

“Måske er jeg lidt vestjysk på den front, men troværdighed gør, at du kommer meget længere på den lange bane. Vi oversælger ikke produktet.”