Mens særligt regeringens forslag om at fortsætte Klimarådets bevilling på finansloven møder roser fra flere sider, er særligt én del af den grønne omstilling fraværende i forslaget, der udkom torsdag, fremhæver flere eksperter.
“Nogle af de allerbilligste muligheder for at reducere CO2-udledningerne mangler i udspillet,” mener Mikael Skou Andersen, professor i miljøpolitik ved Aarhus Universitet.
Her fremhæver han landbrugets lavbundsjorder, der ved at blive taget ud af drift kan medføre store CO2-besparelser. For få uger siden viste en gennemgang lavet af Dagbladet Information, at regeringens 2030-mål på området kun er 2,8 pct. opfyldt.
“Der er rigtig store barrierer for, at den indsats bliver gennemført, og der har været en ekspertgruppe, som har peget på virkemidler, der venter på finansiering, bl.a. en national jordopkøbspulje,” påpeger han.
Som en del af finanslovsforslaget afsætter regeringen 400 mio. kr. til efterårets forhandlinger om grøn omstilling i 2024-2027.
Dertil kommer prioriteringen af det såkaldte grønne råderum, der indeholder 9,3 mia. kr. til udmøntning i samme årrække. I disse forhandlinger bør man afsætte penge til netop landbrugets udledninger, mener formand i Klimarådet Peter Møllgaard.
“Nogle af de allerbilligste muligheder for at reducere CO2-udledningerne mangler i udspillet
Mikael Skou Andersen, professor, Aarhus Universitet
“Der er flere områder, hvor omstillingen går langsomt, og hvor der er behov for en ekstra indsats for at få sat skub i omstillingen. Udbygning med vedvarende energi er ét område. Et andet område er vådlægning af lavbundsjorder, som ofte er forbundet med en række barrierer, der skal løses,” skriver han i en mail til Børsen.
Han understreger imidlertid, at en indsats inden for landbruget ikke nødvendigvis behøver være en udgift.
“En af de helt store udfordringer på klimaområdet er regulering af landbrugets udledninger. Det er helt afgørende, for at Danmark kan opfylde klimamålet i 2030. Her har Klimarådet anbefalet en afgift på erhvervets udledninger. Det indebærer som udgangspunkt ikke en udgift for staten, men vi har også før sagt, at en afgift ikke kan stå alene,” fortsætter Peter Møllgaard.
Hos den grønne tænketank Concito istemmer cheføkonom Torsten Hasforth. Han bider mærke i, at der ikke er afsat penge til landbrugets omstilling i finanslovsforslaget. Men det vil være oplagt, at en del af den øgede ramme til grøn omstilling på 400 mio. kr. vil komme til at dække hjælp til landbrugets omstilling, påpeger han.
“Regeringen har sagt, at der skal afgift på landbruget, så det ville være overraskende, hvis der ikke kommer nogle midler senere.”
