Anders Rousing er tilfreds.
For knap to år siden besluttede han og DSV at lægge en afgift på virksomheden og derved kanalisere 1 mia. kr. over i en særlig fond.
Siden da er der sket en del, mener han.
“Vi er rigtig glade for ordningen. Når man er en global virksomhed, tager det selvfølgelig lidt tid, inden alle har forstået spillereglerne, men overordnet set har det været en succes,” siger Anders Rousing, der er bæredygtighedschef i DSV.
For at sætte skub på sine klimaplaner har DSV taget et særligt værktøj i brug. Et værktøj, som blandt andet industrien og de danske landmænd kender til, nemlig en klimaafgift.
Det betyder, at hvert landekontor en gang om måneden betaler til en fond for den mængde drivhusgasser, der udledes i den pågældende del af koncernen. Frem mod 2027 forventer DSV, at det vil resultere i et beløb på 1 mia. kr., som skal bruges på grønne projekter på tværs af virksomheden.
DSV har – ligesom så mange andre virksomheder – sat et mål om, hvor meget selskabet skal reducere sine aftryk på klima og miljø.
Selskabets direkte udledninger fra f.eks. eget forbrug af brændstoffer eller el til kontorer (scope 1 og 2) skal halveres, mens udledningerne i værdikæden (scope 3) skal reduceres med 30 pct. i 2030.
Milliardopkøbet af fragtkæmpen DB Schenker får dog stor betydning for arbejdet fremover, lyder det nu fra direktøren.
Et godt signal
Kigger man på tallene, har DSV sænket udledningerne i scope 1 og 2 med 10 pct. i 2024 sammenlignet med året inden. Udledningerne i værdikæden er derimod vokset siden 2023, hvilket skyldes en større volumen i luft- og skibstransport, skriver selskabet i sin bæredygtighedsrapport.
Men hvilken effekt klimaafgiften har haft på de to tal, er svært at svare endegyldigt på, mener Anders Rousing.
“Man kan sige, at ordningen understøtter den rejse, vi er på. Den er med til at motivere, men vi arbejder i flere forskellige spor,” siger han.
Indtil videre er der 350 mio. kr. i fonden, og der er godkendt nu i alt 71 projekter mod blot 16 sidste år. Projekterne har blandt andet fokus på solenergi, eldrevne lastbiler, LED-belysning i varehuse eller grønnere brændstoffer.
Hvad har den her ordning givet jer, som I ikke kunne få ved bare at investere i at nedbringe jeres udledninger uden at kommunikere, at I har sat en CO2-afgift på jer selv?
“Det er jo det samme, som EU gør, når de regulerer, fordi de gerne vil se ændringer i en industri. Det har vi valgt at gøre internt, fordi vi gerne vil ændre adfærd, så vi kan nå de mål, vi har sat. Og så synes jeg, at det sender et godt signal, at topledelsen aktivt skaber den motivation.”
Men det er klart, at virksomheden kommer til skulle arbejde med nogle meget større udledninger fremadrettet
Anders Rousing, bæredygtighedschef, DSV
Hvad gør I, hvis der ikke er nok penge til de projekter, I godkender?
“Det må vi se på, hvis vi kommer dertil. Det er ikke noget, vi forholder os til endnu, for i øjeblikket er der rigeligt med penge.”
Anders Rousing vil ikke løfte sløret for, hvilke lande der betaler mest til fonden. Sidste år pegede han dog på, at USA var et af landene.
FAKTA
DSV
- I 2024 omsatte DSV for 167 mia. kr., og 16 mia. kr. landede på bundlinjen.
- Virksomheden råder over mere end 15.000 lastbiler og er til stede i over 80 lande.
- Speditørkoncernens udledninger i scope 1 og 2 faldt med 10 pct. i 2024 sammenlignet med 2023. Udledninger i scope 3 steg derimod med 10,5 pct.
- DSV har forpligtet sig til at være klimaneutral i 2050 gennem den anerkendte klimastandard SBTI.
En ukendt klimaregning
Da DSV sidste år overtog den tyske konkurrent DB Schenker, var det en af danmarkshistoriens største virksomhedshandler. Opkøbet har desuden gjort DSV til den største transport- og logistik virksomhed i verden.
Men med det følger også en klimaregning.
DSV har indtil nu ikke ville sætte ord på, hvad det kommer til at betyde for klimaindsatsen.
Og selvom det er sparsomme informationer, åbner Anders Rousing alligevel for første gang lidt op for maskinrummet.
Han fortæller, at DSV endnu ikke ved helt præcis, hvor stor en klimaregning der venter, men ikke desto mindre kommer det til at få betydning for, hvordan virksomhedens klimamål er indrettet.
“Vi er i gang med at finde ud af, hvordan billedet ser ud. Det er relativt komplekst, fordi vi skal lave en ny baseline, og det også skal leve op til krav fra SBTI,” siger bæredygtighedschefen med henvisning til, at selskabet har fået sine klimamål valideret af den anerkendte klimaorganisation Science Based Targets Initiative.
Hvad det vil betyde for afgiftsordningen, kan Anders Rousing ikke svare på.
“Vi ved ikke, om der sker ændringer, men jeg ser helt klart for mig, at vi fortsætter ordningen. Men det er klart, at virksomheden skal arbejde med nogle meget større udledninger fremadrettet, og vi får et endnu større ansvar for at være med til at reducere udledningerne i industrien,” siger han.
