DSB går ind i 2024 med blåstemplede klimamål.
For et år siden sendte statsbanerne en ansøgning til den uafhængige organisation Science Based Targets Initiative (SBTI), der netop har godkendt målene, fortæller DSB’s bæredygtighedschef Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
Særligt udledninger i værdikæden, også kendt som scope 3, har ifølge Aske Mastrup Wieth-Knudsen trukket tænder ud.
“Det har bestemt ikke været et knips med fingrene,” siger han.
DSB har skullet redegøre for udledninger forbundet med alt fra kuglepenne og chokoladebarer til reservedele og it-udstyr. Arbejdet med scope 3 har kostet ca. 2 mio. kr. over en toårig periode.
DSB skalmellem 2019 og 2030 reducere egne udledninger (scope 1 og 2) med 98 pct.I samme periode forpligter statsbanerne sig til at nedbringe udledningen fra værdikæden (scope 3) med 30 pct. Inden 2050 skal udledninger fra eksterne leverandører være i nul.
“Det har været en administrativ udfordring. I indkøbscentralen er det en ny kompetence ikke kun at tænke på pris, men også klima. Kan man ændre klimaregnskabet ved at købe en dims frem for en anden eller en anden type stål?” siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen og tilføjer:
“Min drøm for fremtiden er, at hver gang vi får en ydelse eller en vare ind ad døren, så får vi også et CO2-baseret tal, så vi kan følge med i, hvor meget der bliver udledt fra måned til måned, og hvilke knapper vi kan skrue på for at udlede mindre.”
I løbet af det forgangne år har Aske Mastrup Wieth-Knudsen holdt møder med leverandører for at gennemgå CO2-regnskabet og planlægge reduktioner.
“Vores tilgang har været at spise elefanten i mindre bidder og tage de største først: Vi begyndte med at tage fat i indkøb, hvor der er mest potentiale for at reducere udledningen. For eksempel togdele, transport af reservedele, facility management, byg og entreprise, it-software og kioskvarer,” siger Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
“Hvis de overskrider målene, pålægger vi en afgift pr. ton, de overskrider med
Aske Mastrup Wieth-Knudsen, bæredygtighedschef, DSB
“Vi har mødtes med de største leverandører og lavet etdeep divepå deres områder. Vi præsenterede analyser af, hvor stor en andel af DSB’s samlede udledning de udgør. Vi havde idéer med og snakkede om, hvad de kan gøre for at få det bragt ned.”
Statsbanerne satte i 2019 mål om at blive CO2-neutral i 2030 for virksomhedens egne udledninger. Samlet kommer DSB til at investere over 20 mia. kr. i omstillingen.
Det skyldes primært, at dieseltog skal skiftes ud med eldrevne. Og i den forbindelse bliver der stillet krav til leverandørerne.
“Vores leverandører af fremtidens fuldautomatiske S-tog skal redegøre for klimareduktioner i overensstemmelse med internationale standarder valideret af tredjepart. De skal opstille årlige delmål og have mål om at være netzero i 2050. Hvis de overskrider målene, pålægger vi en afgift pr. ton, de overskrider med,” fortæller Aske Mastrup Wieth-Knudsen.
SBTI kræver ikke kun, at virksomheder redegør for CO2-emissioner, men også andre klimagasser som metan og lattergas. Alt skal dokumenteres i detaljer. For eksempel blev DSB bedt om at redegøre for udslip af klimagasser fra togenes airconditionanlæg.
“Vi blev spurgt: Kan I garantere, at der ikke slipper klimagasser ud? Det kunne vi ikke, for trykket i sådan et anlæg falder over tid, og så vil der være udslip. Så skulle vi redegøre for risikoen og beregne, hvor meget der slipper ud. Det er ikke meget, men det skal med.”
DSB har været hjulpet af, at nogle af virksomhedens leverandører også har tilsluttet sig SBTI og derfor er mere modne til at byde ind, fortæller chefen for bæredygtighed. Han fremhæver it-branchen som mere moden med kendskab til både CO2-aftryk og livscyklusanalyser, der giver et overblik over produktets fulde miljøpåvirkning.
Fremover er flere leverandører tvunget til at have præcise klimadata, for EU’s nye bæredygtighedsdirektiv CSRD er netop trådt i kraft pr. 1. januar 2024. Direktivet pålægger børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse D med over 500 ansatte at redegøre for udledningen for den fulde forretning og værdikæde.
DSBhar brugt både såkaldt aktivitetsbaseret og spend-baseret data i regnskabet for scope 3, der dækker overen virksomheds indirekte drivhusgasudledninger opdelt i 15 kategorier. Spend-baseretdata beregnes efter det økonomiske forbrug i hver kategori. Der laves en opgørelse over, hvor mange penge der er brugt f.eks. på el, opvarmning og materialer. Disse data bliver brugt til at udregne et groft estimat af klimaaftrykket i de forskellige kategorier. Aktivitetsbaseretdata giver et langt mere præcist billede af det reelle klimaaftryk ved enkelte indkøb eller aktiviteter. Denne beregnes på enheder og mængder som antal af indkøbte varer og ydelser, affald i kg, transport i km eller liter brændstof forbrugt. Data kan dog være svære at få fat i, hvis leverandøren ikke deler dem med en fakturaen. Da DSBlavede et scope 3-regnskab med baseline 2019, var andelen af aktivitetsbaserede klimadata 62 pct. Den er steget til 69 pct. i 2022-regnskabet.
Kapitalmarkedet er en anden drivkraft, påpeger Aske Mastrup Wieth-Knudsen. De største banker giver favorable vilkår til virksomheder, der arbejder systematisk med esg, altså hensyn til miljø, det sociale og ledelsesmæssige, herunder klimamål.
“DSB forbereder i øjeblikket at udstede grønne obligationer og har i den forbindelse fået den bedste rating af det uafhængige bureau S&P Global. Det er måske dyrt og besværligt at komme i gang, men der er heldigvis en motor på kapitalmarkedet.”
I november 2023 havde 187 danske virksomheder tilsluttet sig SBTI ifølge en rapport fraFN’s Global Compact Network Denmark. Tilslutningen steg med 170 pct. fra 2021 til 2022 og med yderligere 51 pct. frem til udgangen af september 2023.
Små og mellemstore virksomheder skiller sig ud.
42 pct. af de danske virksomheder, der arbejder med SBTI, er smv’er. Det er den højeste andel i verden ifølge rapporten.
