ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Danske børsselskaber i kapløb med tiden: Har få år til at leve op til nye omfattende esg-lovkrav

Lovkrav om gennemgribende bæredygtighedsrapportering sætter danske børsnoterede selskaber under pres, vurderer DI

CBS-lektor Kristjan Jespersen afslører mangelfulde kompetencer i de danske bestyrelser med et nyt værktøj. Foto: Esther Kofoed Sørensen
CBS-lektor Kristjan Jespersen afslører mangelfulde kompetencer i de danske bestyrelser med et nyt værktøj. Foto: Esther Kofoed Sørensen Esther Kofoed Sørensen

CBS-forskning har afsløret markante mangler i C25-selskabernes bestyrelser inden for esg-parathed. En manglende parathed inden for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

De manglende kompetencer sætter selskaberne under et alvorligt kapløb mod tiden, vurderer Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed.

“Der kommer så meget lovgivning fra Bruxelles – og så hurtigt, at der er et behov for at kigge på tværs af organisationen fra bund til top, også på bestyrelsesniveau,” siger Marie Gad og tilføjer, at processen er i gang flere steder pga. direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD), der er gældende for de største børsnoterede selskaber for regnskabsåret 2024.

Investor
CBS-forskning: På ét område fejler C25’s bestyrelser – investor savner “dybfølt ansvar”
20230427-134408-1_ma.jpg

“Og det handler ikke bare om at få nogle flere sider i årsrapporten. Det kræver et enormt arbejde, for rapporteringen griber ind i kerneforretningen og ud i hele værdikæden – op og ned. Når der kommer så voldsomme nye lovkrav, kræver det kompetenceudvikling i danske bestyrelser, der må organisere sig på forskellig vis,” siger hun.

Ser ingen bevægelse

Børsen har tidligere omtalt C25-selskabernes manglende kompetencer, men her genkendte hverken Rockwool eller DSV kritikken. Men forskningen fra CBS viser faktisk, at problemet er meget bredere.

Investor
Her er CBS’ rangliste af C25-selskabernes bestyrelser
20221123-125026-L-0x0ma.jpg

“Alle virksomheder på det danske aktiemarked står over for denne udfordring,” siger Kristjan Jespersen, lektor i bæredygtig innovation og entreprenørskab ved CBS, og drager konklusionen på baggrund af et analyseværktøj, som han i samarbejde med esg-dataudbyderen Matter har udviklet for at forstå kompetenceniveauet.

“Kun 2 pct. af de danske selskaber har adgang til en rig esg-kompetence i deres bestyrelser, og det defineres ved, at mere end en tredjedel af bestyrelsens medlemmer har esg-kompetencer,” siger lektoren, der med sit forskerhold og med økonomisk støtte fra Copenhagen Fintech har gennemtrawlet samtlige bestyrelser på individniveau i de danske børsnoterede selskaber.

“Det mest bekymrende er, at selvom selskaberne ikke er esg-parate, så har vi ikke set hverken passende eller tilstrækkelig bevægelse hen mod at udvikle disse færdigheder eller at rekruttere de rigtige mennesker. De næste fem år bliver afgørende. Virksomheder med klimamål skal sikre, at de opfylder deres mål, og hvis ikke, så står de både over for økonomiske og lovgivningsmæssige risici.”

Man kan ikke outsource et ansvar

Helle Bank Jørgensen, adm. direktør, Competent Boards

Hos Competent Boards, der udbyder forskellige bestyrelseskurser på globalt plan, har stifter og adm. direktør Helle Bank Jørgensen flere årtiers erfaring med at vende esg-, klima- og bæredygtighedsrisici til forretningsmuligheder. Og ifølge hende “matcher 3 pct. godt med den globale tilstand”.

“Der er brug for en kæmpe opgradering af esg-kompetencerne på globalt plan. Hvis du sidder i en bestyrelse uden nogen viden, erfaring eller uddannelse i bl.a. esg, klima og biodiversitet, hvordan kan du så være sikker på, at du er årvågen, at du stiller de rigtige spørgsmål, når du ikke ved, hvad godt er? Det er bestyrelsesmedlemmets fiduciary duty (tillidshverv,red.),” siger Helle Bank Jørgensen, der også er medlem af Nasdaq Center for Board Excellence Insights Council.

“Bestyrelserne er nødt til at se esg som relevant og værdigivende viden i bestyrelsen.”

Kan man nøjes med en rådgivende funktion til bestyrelsen?

“Man kan ikke outsource et ansvar. Man er nødt til at have den rigtige information og viden, og at en eller flere i bestyrelsen siger, at dette er vigtigt – nogle, der forstår det og sikrer, at det hænger sammen med strategien.”

Forsiden lige nu