CBS-forskning: På ét område fejler C25’s bestyrelser – investor savner “dybfølt ansvar”

De danske C25-selskaber er på ingen måde rustet til den grønne omstilling. Så tydeligt udtrykker Kristjan Jespersen, lektor i bæredygtig innovation og entreprenørskab ved CBS, sig på baggrund af sin forskning i netop de danske elitebørsnoterede selskaber.

“De har bekymrende få færdigheder og kompetencer, der korresponderer med esg-risici,” siger han med henvisning til risici inden for miljømæssige-, sociale og ledelsesmæssige forhold.

“Vi har omhyggeligt bygget en metode med støtte fra esg-analysehuset Matter til at forstå en bestyrelses esg-kompetence ved nøje at følge og systematisk at aggregere (samle,red.) hvert enkelt bestyrelsesmedlems uddannelsesmæssige baggrund og tidligere erfaringer. Vi oplever, at det store flertal af C25-selskaberne endnu ikke er udstyret med en esg-kompetent bestyrelse,” siger Kristjan Jespersen og tilføjer, at der helt generelt er væsentlige mangler inden for bestyrelsesmedlemmernes uddannelsesmæssige baggrund samt deres professionelle erfaring og bestyrelseserfaring.

“Jeg er ikke ude på, at alle bestyrelsesmedlemmerne skal skiftes ud, men deres esg-kompetencer skal forbedres, og hvor det er muligt, skal der rekrutteres bestyrelsesmedlemmer med de nødvendige kompetencer,” siger Kristjan Jespersen og skynder sig at tilføje, at hans vurdering ikke er et udtryk for “woke-kapitalisme”, et begreb, der flittigt bruges nedsættende af særligt amerikanske republikanske politikere om den stigende grad af ansvarlighed i det amerikanske erhvervsliv og investeringsbranchen.

I DI har Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, set CBS’ arbejde:

“Det er en fin metode, CBS har brugt, og det er en god og spændende analyse, der kaster lys på, at her er et område, som bestyrelsen må tage alvorligt og vurdere, hvordan den vil arbejde med. Men jeg vil ikke sætte lighedstegn mellem det, analysen finder og virkeligheden,” siger hun og begrunder det med, at “mange af de store, danske selskaber år efter år havner på lister over verdens mest bæredygtige selskaber”.

Hos Akademikerpension genkender investeringsdirektør Anders Schelde manglen på esg-kompetencer.

“Jeg savner, at de danske selskaber tager et dybtfølt ansvar for deres rolle i samfundet. Hvad kan man bidrage med? Vi er lidt reaktive og ser ikke mulighederne i det,” siger Anders Schelde om det lave niveau af esg-kompetencer.

“Hvis vi bruger klimaet som et eksempel, er det den største omstilling, selskaberne i varierende grad skal igennem, så selvfølgelig er det også én, man skal have styr på i bestyrelsen,” siger Anders Schelde og drager en parallel til den digitale omstilling og it-sikkerhed.

“Her vil de fleste bestyrelser vide, hvis de ikke ved noget om det, men når det kommer til esg og bæredygtighed, er alle mandagstrænere. På den måde er den bæredygtige dagsorden mere udfordret,” siger Anders Schelde og fortæller, at pensionsselskabet fra i år har indført en ny stemmepolitik, hvor man stemmer imod bestyrelsesformændene i de selskaber, der ikke har en klimaplan, som lever op til Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning ved at have klare reduktionsmål for drivhusgasser.

Akademikerpension har i første omgang valgt, at stemmepolitikken kun gælder for høj- og mellem-udledende selskaber samt banker, da de har den væsentligste påvirkning af klimaet.

“Når man fejler på ikke at have en tilstrækkelig god klimaplan, må det være bestyrelsesformandens ansvar,” siger han og tilføjer, at det netop er et udtryk for manglende esg-kompetencer, og at Akademikerpension på årets generalforsamlinger derfor har stemt imod formændene i Jyske Bank, Sydbank, Nordea og Ringkjøbing Landbobank.

Ifølge Kristjan Jespersen handler det om "rettidig omhu".

"Og det kræves for at kunne lev op til kravene. Vi har brug for et bestyrelsesmedlem med en finansfaglig profil – én, der forstår grøn capex (grønne anlægsinvesteringer,red.). Vi har brug for medlemmer med kompetencer inden for sociale, bæredygtige og biodiversitetsforhold og regulering, personer, der forstår Sustainable Finance Disclosure Regulation-princippet – “Do no significant harm” og “Minimum safeguards” – som påbudt af EU-taksonomien (EU’s klassifikationssystem, der definerer bæredygtige økonomiske aktiviteter,red.),” siger han og tilføjer:

“P.t. er det meget begrænset med de kompetencer på tværs af C25-selskaberne.”

Han bakkes op af det professionelle bestyrelsesmedlem og forfatter til “Bæredygtig ledelse” Jeanette Fangel Løgstrup, der kalder bestyrelsernes bæredygtighedskompetencer for “forretningskritisk”. Hun har mere end 20 års erfaring med strategisk arbejde med bæredygtighed, bl.a. som direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank.

“

Der er brug for bestyrelser, der kan udfordre og sparre med ledelsen

Jeanette Fangel Løgstrup, rådgiver og bestyrelsesmedlem

“Det handler om risiko, strategi, nye forretningsmodeller og om rapporteringskrav. Man kan ikke overvurdere kompetencerne i bestyrelserne. Der er brug for bestyrelser, der kan udfordre og sparre med ledelsen,” siger Jeanette Fangel Løgstrup og kalder processen med at få kompetencerne til at matche behovet for langsom.

“Det er en langsommelig proces at få klima- og esg-kompetencer ind i bestyrelsesarbejdet, det går hurtigere nede i organisationen, hvor man er i gang med at opbygge kompetencerne. Men det er vigtigt at få det helt op i toppen.”

Den mangeårige esg-ekspert Peter Secher Zink glæder sig over CBS’ forskning og metode. Han rådgiver store selskaber ud fra sine egenudviklede kvantitative ratingmodeller via sit selskab Qesg. For bestyrelsen repræsenterer aktionærerne, og dermed har de, ifølge ham, nu mulighed for at sætte skub i en udvikling.

“Nu har investorerne værktøjet, hvor de kan evaluere egne bestyrelser og spørge, om de har de rigtige kompetencer og sammensætning. Det er da interessant, for man skal vaske sine trapper oppefra,” siger Peter Secher Zink og tilføjer, at mange bestyrelsesmedlemmer helt naturligt er ældre end topledelsen.

“Mange bestyrelser mangler simpelthen esg-kompetencer og indsigt i den grønne omstilling. De er ofte ti år ældre end topledelserne, og de er ikke lige med på den grønne vogn. Men fordi bestyrelsen repræsenterer aktionærerne, skal de lytte til aktionærerne.”

grth@borsen.dk