Det bliver langt sværere at løbe fra målsætninger og ambitioner på klima og miljø, når kunstig intelligens rigtigt får fat i erhvervslivet.
Det forventer Kasper Tjørntved Davidsen, AI-chef for Danske Bank, der de sidste to år har arbejdet på at udnytte generativ AI i bankens forretning på forskellige områder.
Konkret kan kunstig intelligens understøtte bankens investeringer og ambitioner inden for klima, miljø og andre emner inden for bæredygtighed, forklarer han.
I dag ligger al information om bl.a. klima og miljø allerede tilgængeligt i bankens arkiver, men det bliver i et AI-forsøg samlet for langt hurtigere at kunne analysere virksomheder i forhold til deres klimaprofil og tilgang til f.eks. menneskerettigheder. Et arbejde, der normalt tager utroligt lang tid for bankens ansatte.
“Så det gør to ting for os. Det ene er, at vi forstår, hvad det er for en virksomhed, kundernes penge investeres i. Men det betyder også, at vi bedre kan rådgive vores kunder til, hvordan vi skal forvalte deres investeringer i overensstemmelse med deres præferencer inden for esg,” siger Kasper Tjørntved Davidsen og venter, at det på sigt kan få betydning for vurderingen af kunders klimaambitioner.
Det er ikke et arbejde, der sker af sig selv. Esg-afdelingen har ikke været firstmovers på det her
Annemarie Meisling, medstifter og partner, Koral
Hvis analyser kan trækkes flere gange om måneden, er det lettere at holde tråd i udviklingen, påpeger han. Værktøjet er stadig under udvikling, men når det bliver rullet ud, kan det levere analyser og resultater, som bankens medarbejdere kan træffe beslutninger eller rådgive ud fra.
“Det gør det muligt for alle at indsamle viden, behandle viden og reagere på baggrund af den viden hurtigt. Og det betyder, at det bliver langt sværere for virksomheder at gemme sig i rapporter, fordi al den viden er tilgængelig,” siger han.
De tunge processer
Erhvervslivet har lige nu stort fokus på at få rullet AI ud. Og her skal bæredygtighedscheferne på banen, mener Annemarie Meisling, der i mange år selv har arbejdet med omstillingen i erhvervslivet og i dag er partner og medstifter af konsulenthuset Koral.
Set i lyset af de mange tilbageslag, der har ramt den grønne omstilling det seneste år, er det endnu mere vigtigt at udnytte de muligheder, der opstår fra uge til uge med kunstig intelligens, påpeger hun.
“AI er jo en superpower, vi har fået. Og hvis man interesserer sig for den bæredygtige omstilling, så skal man jo bruge de kræfter, der er,” siger Annemarie Meisling.
“Det er ikke et arbejde, der sker af sig selv. Esg-afdelingen har ikke været firstmovers på det her.”
Konsulenthuset har interviewet 15 større danske virksomheder og enkelte udenlandske om synet på og ikke mindst brugen af AI og har gennemgået 50 forskellige redskaber på området for at vurdere, hvad der reelt virker i praksis.
Overordnet er der gang i arbejdet med de mere klassiske opgaver, oplever Annemarie Meisling. Det gælder for eksempel arbejdet med at indsamle og sikre data til spørgeskemaer fra globale initiativer som Carbon Disclosure Project (CDP).
“Det er kæmpestore tunge projekter, hvor du selvfølgelig skal have data fra eget hus, men også fra andre steder. Det kan virkelig effektiviseres,” siger hun.
Investeret i AI-værktøj
Hertil kommer krav om bæredygtighedsdata i det europæiske CSRD-direktiv, der for flere tusinde virksomheder godt nok er skudt længere ud i fremtiden, men hvor data ikke desto mindre vil blive efterspurgt fra investorer og banker.
Det gælder for Grundfos, der egentlig skulle have rapporteret fra i år, men som privatejet selskab nu først skal leve op til kravene fra 2027.
Arbejdet var dog allerede i gang med at få mere end 700 datapunkter på plads, fortæller Louise Koch, direktør for bæredygtighed hos den danske vandteknologi- og pumpevirksomhed. Arbejdet fortsætter, dog med lidt mindre pres i forhold til meget detaljerede krav.
Til det har Grundfos hentet hjælp fra AI og investeret i et esg-rapporteringsværktøj til ca. 200.000 kr. om året, der kan koble kravene i CSRD med opdateringer i frivillige klimastandarder, som evaluerer og holder øje med virksomheders udvikling i forhold til klimamål.
Det gør det lettere at håndtere frem for et excelark med mere end 2000 forskellige datapunkter, påpeger Louise Koch. Hun kan ikke sige, hvor mange timer AI-systemet potentielt sparer.
“Men det sparer os for at skulle række ud til vores interne samarbejdspartnere i organisationen adskillige gange for lige at tjekke og opdatere data. Nu har vi det med på én gang og får det automatisk lagt over til de andre standarder,” siger hun.
Stor energisluger
En af bagsiderne ved kunstig intelligens er det store energiforbrug, teknologien har. Men i stedet for at afskrive AI skal de esg-ansvarlige også her træde til og sikre et ansvarligt brug af AI, mener Annemarie Meisling fra Koral.
Hos Grundfos er det en del af snakken med leverandørerne, mens Danske Bank har et krav om, at AI-løsninger bliver udviklet så effektivt som muligt. Her kan skelnes mellem en “stor” og en “lille” motor, der enten bruger de store sprogmodeller eller de små sprogmodeller, hvor den sidste kræver mindre strøm.
“Udviklerne af AI-løsninger skal have øje for, om vi bruger det rigtige værktøj til den rigtige opgave,” siger Kasper Tjørntved Davidsen.
“Det er ret vigtigt. Efterhånden, som du implementerer nye løsninger i forretningen, så skal det jo være effektivt. Og det er ikke kun godt for miljøet, men det er også godt for vores økonomi.”
Danske Bank har ikke data på, hvad det vil betyde for energiforbruget at udrulle løsninger med kunstig intelligens.
“Gennem vores arbejde med ansvarlig AI arbejder vi for at mindske vores energiforbrug ved at kode vores løsninger, så de forbruger mindst mulig energi og ved at bruge rette model til rette opgave,” siger AI-chefen.
