Beslutningen var truffet. Efter flere års karriere i en af New Yorks prominente investeringsbanker var John Fullerton på vej væk fra J.P. Morgan og den verden på Wall Street, som banken set med hans øjne repræsenterede.
Til præcist hvad var han ikke klar over på daværende tidspunkt.
Det var i sommeren 2001, og J.P. Morgan var blevet overtaget af Chase Manhattan Corporation. Den oprindelige kultur i banken var væk, fornemmede økonomen. Han havde haft sommeren fri, da terrorangrebet ramte New York den 11. september.
Selv befandt han sig under en halv kilometer derfra, da det andet fly eksploderede ind i det sydlige tårn. Angrebet var med til at skubbe ham videre på vejen væk fra Wall Street.
“Jeg havde en enorm mængde tid til at fundere og kæmpe med, hvad der foregik. Det fik mig ikke kun til at reagere og være vred, men at være sulten efter forståelse. Og så begyndte jeg at læse grådigt på en måde, jeg aldrig havde gjort før,” siger John Fullerton over en Teams-forbindelse.
“Der er en skygge over økonomien, som vi tidligere kunne ignorere. Og vi kan ikke længere ignorere den
John Fullerton, økonom, investor og stifter af Capital Institute
Mens vreden over angrebet overgik til en søgen efter at forstå verden, blev aftener brugt i boghandler. Han købte bøger, som “bankfolk normalt ikke læser.” Bøger om filosofi, spiritualitet og klimaforandringer. Og da han fandt den omdiskuterede klassiker fra 1972 “Grænser for vækst”, faldt noget på plads. Forskerne forudså via en computerfremskrivning en grænse for væksten, hvis de daværende tendenser for befolkninger, brugen af ressourcer og en række andre parametre fortsatte.
“Det gav totalt mening for mig. Det var på en måde uomtvisteligt sandt,” siger John Fullerton, der i dag er en af de bærende kræfter bag en økonomisk tænkning, der taler ind i forskellige strømninger, som har været undervejs i flere årtier.
Han kalder det regenerativ økonomi, som kort fortalt ser økonomien som en levende organisme og baserer den efter principper fra naturen.
Den bevæger sig væk fra klassiske idéer og ikke mindst teori, hvor økonomien – og alle systemerne heri som husholdninger, virksomheder og regeringer – bliver anset som en maskine, forklarer Fullerton, hvor alle konstant skal sikre mere effektivitet og produktivitet for at skabe mest mulig velstand.
Lige nu udspiller den nuværende økonomis mangler sig fuldt ud, mener John Fullerton. Han peger på uligheden, som stadig bliver mere ekstrem. Den økonomiske usikkerhed, som selv mennesker i “rige økonomier i Nord” føler. På den manglende trivsel hos flere grupper i befolkninger. Og de økologiske kriser.
“Flere kriser er ude af kontrol, hvor klimaet kun er én af dem,” siger han og anerkender til fulde den udvikling og de fremskridt, som økonomien har været med til at skabe de seneste 100 år.
Men økonomien er ikke opdateret til den udvikling, verden står midt i. De “vidunderlige” præstationer bliver lige nu overskygget af komplekse, sammenkoblede problemer, mener han.
“Der er en skygge over økonomien, som vi tidligere kunne ignorere. Og vi kan ikke længere ignorere den.”
John Fullerton er ikke ene om at sætte spørgsmålstegn ved indretningen og forståelsen af den nuværende samfundsøkonomi. Debatten er blusset frem løbende de seneste årtier i forskellige versioner.
For nylig påpegede den anerkendte forsker inden for økonomisk systemforandring Gaya Herrington, at de nuværende niveauer med konstant høje afkast bliver nødt til at høre fortiden til.
“Hvis organisationen bevæger sig ind i en tilstand af sundhed, vil nye muligheder og kilder til velstand dukke op
John Fullerton, økonom, investor og stifter af Capital Institute
I stedet skal vi have en velfærdsøkonomi, hvor alt er centreret om menneskets og økologiens velfærd, som hun skrev til Børsen. Det gælder forretningsaktiviteter, politikker og befolkningens adfærd.
I EU taler man ikke længere om vækst, men om økonomisk udvikling inden for de planetære grænser, som den menneskelige aktivitet i dag påvirker, i sådan en grad at seks ud af ni allerede er overskredet. Det betyder ifølge forskningen, at systemerne er på vej mod et punkt, hvor skaden ikke kan genoprettes igen.
Selv var John Fullerton tilbage i 2013 deprimeret, da han forlod et lokale på New York University. 25 mennesker fra hans netværk inden for bæredygtighed havde diskuteret udkastet til hans første bog om regenerativ økonomi. Udfaldet var nedslående.
“Er det ikke bare et nyt ord for bæredygtighed? Hvorfor skal du opfinde et nyt ord?” spurgte en af de tilstedeværende ifølge Fullerton, der i asken fra finanskrisen i 2009 grundlagde Capital Institute, hvor idéen om regenerativ økonomi tog sin form.
På mange måder understregede mødet i 2013, at kommunikationen om tankesættet var en af de største udfordringer.
“De fleste mennesker ser på verden gennem et materialistisk sæt briller. Vi er trænet i materialisme. Hvis du ikke kan røre det, måle det eller sætte det i et regneark, er det ikke rigtigt,” siger han og trækker tråde til virkeligheden for virksomheder verden over, der skal rapportere på en række områder inden for esg-dagsordenen som CO2-aftryk, arbejdsforhold eller påvirkning af lokale områder.
“Virksomheder ser sig selv som maskiner, der skal optimeres, typisk til værdi for aktionærerne. De vil alle have deres mål og deres målinger. Vi tilføjer medarbejdere, vi tilføjer penge, og ud kommer produktet og med det cashflow og aktionærværdi. Og det er alt sammen meget, meget god maskinlogik, der fungerer godt til at bygge maskiner, men ikke til at håndtere kompleksitet.”
Hvordan skal en virksomhed oversætte det?
“Hvis vi tænker på en virksomhed som en levende organisme, er det første spørgsmål, hvor sund er den?” siger John Fullerton og peger på finanskrisen.
Finanssystemets sammenbrud beviste, at for meget af aktiviteten på Wall Street var “udnyttende” og endda “svigagtig” over for kunderne, mener Fullerton. Og dynamikkerne levede ikke op til et af de væsentligste principper i regenerativ økonomi: At ting og systemer er forbundne og gensidigt afhængige af hinanden. John Fullerton kalder det for right relationship.
Derfor bør enhver virksomhed stille en diagnose af sig selv og ikke mindst de kritiske relationer, herunder også planeten, og vurdere, om forholdene er i orden, og hvor de ikke er. Her skal arbejdet begynde, mener Fullerton.
“Når folk fokuserer på at gøre deres forsyningskæde cirkulær, undlader de ofte at spørge, hvor sund organisationen er som en levende organisme i modsætning til en maskine. Og så vil der være nye kpi’er for at reducere CO2-aftrykket og reducere vandforbruget osv. Flere kpi’er, der gør maskinen mere effektiv, men ikke til et sundt levende system.”
Og hvad er problemet med den tilgang?
“Den nuværende beskæftigelseskrise, hvor undersøgelser viser, at kun en tredjedel af folk, der har et job, rapporterer, at de er engagerede på arbejdet. De møder op, får en lønseddel, gør det minimale arbejde og går hjem. Det har enorme produktivitetsimplikationer for enhver virksomhed, der er i den situation. Massivt spildt potentiale,” siger John Fullerton.
“Hvis organisationen bevæger sig ind i en tilstand af sundhed, vil nye muligheder og kilder til velstand dukke op. Dette er præmissen for det levende systems tilgang.”
En del af debatten de sidste år har handlet om at sænke væksten i økonomier, også kaldt for degrowth. Men visse ting skal ikke kun skrumpe. Noget skal dø og omdannes til “nye former for fremskridt,” mener John Fullerton.
En pointe, der også er blevet hevet frem i diskussionen om fremtiden for f.eks. landbruget, hvor fortalere for et landbrug med færre dyr bl.a. fremhæver gevinster for naturen, hvis der i stedet dyrkes planter, som mennesker kan spise.
Nogle peger på, at vi har brug for økonomisk velstand og også for at vækste økonomien for at kunne lykkes med den grønne omstilling. Har de ikke en pointe i, at vi også skal kunne betale for omstillingen?
“Ja, absolut. Vi skal bygge og vækste alle mulige ting, især infrastruktur, begyndende med et nyt energisystem, der kræver investeringer og ressourcer. Det kræver vækst. Det kræver alle de ting, som vores kapitalistiske system faktisk er ret godt til,” siger John Fullerton.
Økonom og investor John Fullerton har udviklet principper for en regenerativ økonomi: Et handler om, at ting og systemer er forbundne og gensidigt afhængige af hinanden. Et andet om at definere velstand til noget mere holistisk end penge. Et tredje princip om at ære lokalsamfund, hvor f.eks. virksomheder har produktion. Et fjerde om dynamisk balance, der harmoniserer flere dele af et system frem for at optimere dele på andres bekostning.
“Men vi skal erkende, at denne nye vækst bruger vores fælles, begrænsede økologiske fodaftryk. Vi er nødt til at træffe valg om at gøre dette og ikke gøre noget andet. Der er ingen tvivl om, at vi skal være meget hårdere og strengere med at træffe svære valg.”
Da det finansielle system kollapsede, stoppede Fullertons venner med at tro, at han var skør, forklarer han. Og flere af de tidligere kolleger fra Wall Street opsøger ham i dag med en ægte interesse. To deltog i efteråret i hans kursus om regenerativ økonomi.
“Vi når ikke verdensmålene, og vi når ikke Paris-målene. Så der er en bevidsthed om, at det ikke virker, og det er nok den mest kraftfulde katalysator for, at denne livsbaserede tilgang kan få fodfæste,” siger John Fullerton.
For ham er der tale om noget større end en bevægelse. Han beskriver det som en opvågning, og selvom det går langsommere, end han havde håbet på, vokser accepten af idéen.
“Berlinmuren faldt ikke gradvist. Den faldt langsomt og så pludselig,” siger han.
“Uanset hvilken økonomisk transformation der er i vente de næste ti år, tror jeg, vi vil se tilbage på det og sige, åh, det skete langsomt og så pludseligt. Og det vil være ledsaget af en masse forstyrrelser, smerte og lidelse og problemer. Men efter en skovbrand kan skoven regenerere sig sundere, end den var før.”
