Projektbeskrivelsen er indsendt af virksomheden
Den delvist danske producent af høreapparater WS Audiology har nu fremstillet et genopladeligt alternativ til sine produkter. Det arbejde kan sænke den samlede miljø- og klimabelastning i apparaternes levetid markant, fortæller selskabet, og en livscyklusanalyse fra Rambøll sætter tal på udmeldingen.
Her vurderer rådgiveren, at klimabesparelsen kan være op mod 57 pct. sammenlignet med et ikkegenopladeligt høreapparat, fordi batteriernes levetid kan forlænges markant.
De nye produkter går under navnet Signia Augmented Xperience og er designet til at være komfortable for brugeren, samtidig med at opladningen kan ske så energieffektivt som muligt.
Selskabet oplyser ikke, hvor mange af de genopladelige høreapparater, det forventer at sælge de kommende år, eller hvor stor prisforskellen er for forbrugeren.