BÆREDYGTIG
Om Børsen Bæredygtig Cases
Børsen Bæredygtigs redaktion har siden 2022 udvalgt 224 projekter i danske virksomheder som Børsen Bæredygtig Cases.
De virksomheder der udvælges er ikke nødvendigvis bæredygtige eller grønne i juridisk
forstand – de har dog efter redaktionens opfattelse igangsat et eller flere projekter, der
skubber den grønne omstilling i den rigtige retning.
Se alle cases her
Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig.
Partnerskaberne gør det muligt for alle at læse samtlige artikler gratis. Som partnere har
Danske Bank og Rambøll ingen indflydelse på indholdet eller de redaktionelle beslutninger.
Børsen Bæredygtig Cases
Børsens Bæredygtig-redaktion fremhæver konkrete projekter, der skubber til den grønne omstilling i dansk erhvervsliv med det formål at inspirere andre virksomheder. Alle projekter i danske virksomheder, der omsætter for min. 5 mio. kr., kan indsendes.
Sådan sikrer vi kvaliteten
Børsen Bæredygtig-redaktionen beslutter, hvilke af årets projekter der bliver fremhævet i Børsen. Redaktionen har udpeget et advisory board bestående af seks vægtige profiler fra erhvervslivet, der som sparringspartnere er med til at kvalitetssikre redaktionens udvælgelse af projekter.
Bliv klogere på Bæredygtig Cases
Det koster ingenting at indsende et projekt til Børsen Bæredygtig Cases.
Børsen Bæredygtig Cases er målrettet både store og små virksomheder i erhvervslivet. Det er dog et krav, at deltagende virksomheder har en aktiv forretning. Derfor kræver vi, at virksomheder, der indsender et projekt, har en omsætning på minimum 5 mio. kr.
Intet projekt er for småt at sende til redaktionen, så længe det er prioriteret af virksomheden. I udvælgelsen af projekterne vil redaktionen lægge vægt på, om virksomheden sandsynliggør, at:
- Projektet har en målbar effekt
- Projektet er skalerbart
- Projektet er innovativt
- Projektet har en positiv effekt på omverdenen
- Projektet skal være forretningskritisk
Vi forventer at åbne for nye projekter i september 2025 med deadline i begyndelsen af det nye år. Følg med her på siden for de eksakte datoer.
Det er ikke tidskrævende, og de nødvendige informationer behøver ikke at blive leveret på én gang. Det er muligt at vende tilbage til projektbeskrivelsen helt frem til deadline.
Proceduren går gennem tre trin:
- Udfyld information om projektet og din virksomhed på de fem faner. Hvis du mangler en oplysning, kan du udfylde de resterende felter, gemme besvarelsen og vende tilbage senere.
- Når du har indsendt dit projekt, modtager du en bekræftelsesmail.
- Vi vender tilbage til alle virksomheder i april.
I vil få direkte besked i løbet af april, hvis virksomhedens projekt bliver udvalgt til at blive en af Børsen Bæredygtig-redaktionens Cases. Har I ikke fået besked senest 1. maj, er jeres projekt ikke blevet udvalgt.
Mange projekter opstår i fællesskab, men kun én virksomhed kommer til at fremgå af listen over virksomheder med udvalgte projekter. Når der er tale om et partnerskab, opfordrer vi derfor virksomheder til at omtale partnerne i beskrivelsen af projektet.
Da Børsen Bæredygtig Cases er målrettet projekter i erhvervslivet, kan kun virksomheder indsende projekter. I mange tilfælde samarbejder offentlige institutioner i stedet med deres partnere i virksomheder om at indsende et projekt.
Hvis du har spørgsmål til Børsen Bæredygtig Cases eller proceduren, kan du kontakte Børsen Bæredygtig-redaktionen på baeredygtig@borsen.dk.
Ja, har virksomheden flere gode projekter, kan I godt indsende flere. De vil alle komme med i den samlede vurdering af projekter.
Børsen Bæredygtig-redaktionen har de seneste tre år udvalgt 150 cases efter samme kategorier og samme kriterier som i 2025. Du kan læse mere om dem alle og se, hvordan de beskriver sig selv til inspiration for dit projekt her.
Der er ingen grænser for, hvor mange gange en virksomhed kan deltage, men et projekt kan kun fremhæves som Børsen Bæredygtig Case én gang. Herefter vil projektet være at finde i vores samling af projekter til inspiration for andre virksomheder. En virksomhed kan således godt indsende mere end ét projekt det samme år, indsende et nyt projekt det følgende år, eller genindsende et projekt, der ikke blev udvalgt tidligere.
Advisory Board
Børsen Bæredygtig har samlet et advisory board på seks medlemmer, der har været med til at udvikle den proces, der skal føre til udvælgelse af de mest inspirerende projekter til Børsen Bæredygtig Cases.
De er som rådgivere med til at kvalitetssikre redaktionens udvælgelse af projekter, der kan inspirere erhvervslivet. Vores advisory board er sammensat af profiler fra erhvervslivet med samlet set årtiers erfaring med grøn omstilling, herunder to repræsentanter for Børsen Bæredygtigs partnere. Den endelige udvælgelse af projekter er redaktionens beslutning.
Solvej Karlshøj
Programchef, impact og partnerskaber, Børneriget Fonden
Solvej Karlshøj udvikler nye programmer bl.a. indenfor natur samt impact-måling hos Danmarks første hospitalsfond, der støtter initiativer for alvorligt syge børn og deres familier. Tidligere har hun arbejdet med at fremme klimastartups på DTU og ledet internationale klimaprojekter hos tænketanken mandag Morgen.
Janda Campos
Bestyrelsesmedlem og rådgiver
Janda Campos har mere end 20 års erfaring i at arbejde med bæredygtighed i forskellige sektorer, i dag blandt andet som rådgiver og bestyrelsesmedlem. Tidligere har hun blandt andet arbejdet for Carlsberg og Grundfos, i sidstnævnte som bæredygtighedsdirektør og leder af virksomhedens esg-indsats.
Line Berg Madsen
Partner, Kromann Reumert
Line Berg Madsen er advokat og partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, hvor hun bl.a.rådgiver om esg-forhold, due diligence og ansvarlige investeringer. Hendes kunder tæller bl.a. industrivirksomheder, kapitalfonde og andre finansielle virksomheder. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i WWF Verdensnaturfonden Danmark.
Mads Østerby
Markedsdirektør, Rambøll Management Consulting (Partner på Børsen Bæredygtig)
Mads er leder af Rambøll Management Consulting’s afdeling for bæredygtighedsrådgivning og har rådgivet en række af Danmarks største virksomheder, mellemstore virksomheder samt internationale koncerner om bæredygtigheds- og ESG-relaterede projekter.
Morten Koefoed
Partner, investeringsdirektør i Planetary Impact Ventures
Morten Koefoed er partner i investeringsfonden Planetary Impact Ventures, som investerer i selskaber, der arbejder med fødevarer, jord, natur og landbrug, og som tilstræber at genoprette de ressourcer, som erhvervet forbruger. Morten Koefoed er bestyrelsesmedlem i Aurion, Summ Ingredients og Re-zip.
Helene May Vibholt
Senior vice president og leder af Group Sustainability, Danske Bank (Partner på Børsen Bæredygtig)
Helene Vibholt har tidligere bl.a. arbejdet som kontorchef og afdelingschef i Statsministeriet, Finansministeriet og Rigspolitiet, ligesom hun har arbejdet for McKinsey og Ørsted. I Danske Bank er hun bl.a. med til at øge bankens fokus på rådgivning om bæredygtighed.

Vil du vide mere om, hvad det vil sige at være Børsen Bæredygtig partner?
Børsen Bæredygtig kombinerer journalistikkens troværdighed og ihærdighed med vores partneres styrker og indsigt i erhvervslivets forskellige brancher.
Sammen med vores partnere ønsker vi at være dem, der kontinuerligt, troværdigt og konkret hjælper danske virksomheder med at tage mærkbare, bæredygtige initiativer for i sidste ende at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne og dermed samfundet som helhed.
Kontakt os og hør, hvordan jeres virksomhed bliver Børsen Bæredygtig Partner
Mark Hallander
Partnerships & Commercial Excellence Director
Tlf. 28108690
maha@borsen.dk