Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden
Power 2 Climate Change, P2CC, har udviklet et “virtuelt kraftværk”, der ikke kører på kul, gas og olie, men udnytter kapaciteten fra elektriske anlæg hos industriselskaber, forsyningsvirksomheder og kommuner.
Løsningen består af intelligent hardware og software, der automatisk tænder og slukker for de tilkoblede virksomheders anlæg afhængigt af Energinets behov for at stabilisere elnettet. Konkret fungerer løsningen, ved at virksomhedernes anlæg, der ellers ville være slukket, kan tændes, når der er for meget strøm i elnettet og på den måde aftage den ekstra strøm. På samme måde kan anlæg, der kan tåle kortvarige afbrydelser, slukkes kortvarigt, hvis der er mangel på strøm i stikkontakten.
Ifølge P2CC’s produktionsselskab Scangrid kan projektet være med til at fremme et mere stabilt elnet og mindske afhængigheden af at bruge fossildrevne kraftværker på sigt. Siden begyndelsen i 2019 er over 20 virksomheder og deres anlæg blevet koblet til løsningen. Det er bl.a. NCC, Danfoss og CP Kelco. Energinet belønner de aktører, der hjælper med at stabilisere elnettet for at være til rådighed i det virtuelle kraftværk,