ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
CASES 2022

Storebæltsbroen lever længere med kunstig intelligens

Sund & Bælt

Projektbeskrivelsen er indsendt af virksomheden

Storebæltsbroen får måske forlænget sin levetid op mod 100 år på baggrund af kunstig intelligens. Sund & Bælt, der står for driften af forbindelsen, har investeret i ny teknologi fra IBM, der gennem dataanalyse fra 15.000 målepunkter kan sikre mere effektivt vedligehold af beton- og stålkonstruktionerne.

Løsningen, der hedder “IBM Maximo for Civil Infrastructure”, vurderer konkret ved hjælp af kamerateknologi, hvor der er skader eller fejl på konstruktioner, så ingeniører kan analysere, hvor det er mest effektivt at sætte ind med renovation og vedligehold, forklarer IBM.

Læs også: IBM Danmark ruller CO2-besparende teknologi ud på verdensplan: Går på markedet i 170 lande efter storaftale med italiensk bro- og vejoperatør

Hos Teknologisk Institut er direktør for byggeri og anlæg Mette Glavind enig i, at potentialet for både ressource- og CO2-besparelser ved den type teknologi er betydeligt.

“En af de bedste måder at få klimamæssig gevinst er ved at forlænge levetiden på de konstruktioner, vi har. Det kan blive en rigtig stor del af at nå målet om 70 pct. CO2-reduktion i sektoren,” har hun tidligere fortalt Børsen om projektet.

Det rådgivende ingeniørselskab Rambøll vurderer, at den samlede CO2-besparelse over levetiden kan nærme sig 750.000 ton, eller hvad der svarer til udledningen fra 52.000 danske husstande på et år.