ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
CASES 2023

Landbrugsvirksomhed proteinalternativ til soja

Vestjyllands Andel

Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden

Landbrugsvirksomheden Vestjyllands Andel har et initiativ med et dansk proteinalternativ – græsprotein – som har potentiale til at erstatte importeret soja fra Kina og Sydamerika. Det kan sikre et langt bedre klima- og biodiversitetsaftryk i sektoren.

Hidtil har Vestjyllands Andel brugt knap 40 millioner kr. på at demonstrere, hvordan man kan udvinde protein fra græs, i bl.a. projektet TailorGrass. Til TailorGrass kommer 14 millioner kr. fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, og udviklingen foregår blandt andet på Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs, Ausumgaard i Nordvestjylland.

I øjeblikket produceres der 1 ton ren protein per hektar, og de kommende anlæg kan producere 11.000 tons græsprotein, hvilket vil reducere behovet for sojaprotein med ca. 13.000 tons.

Resultatet af VA’s forarbejdning af det raffinerede græs bliver til et håndterbart og lokalt produceret dyrefoderprodukt, hvor al restproduktion kan bruges til biogas, så der ikke er noget spild . Derudover er græsprotein mere klimavenligt, da græsset samtidig kan binde kulstof til jorden og dermed indfange CO2.