ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
CASES 2022

CO2-reduceret dansk fliseklæber til byggeriet

Alfix

Projektbeskrivelsen er indsendt af virksomheden

Fliseklæberen fremstilles af CO2-reduceret cement, naturlige letfyldstoffer samt biobaseret polymerkunststof. Markedsintroduktion forventes i foråret 2022, og Alfix-produktet har ud fra sammensætningen af råstoffer åbenlyse CO2-mæssige fordele.

I forhold til valget af råmaterialer (scope 3): Fremstilling af råmateriale samt al transport udgør nemlig mere end 98 pct. af den samlede CO2-påvirkning fra Alfix.

Med den anvendte nye råvareteknologi opnår Alfix Profix Plus-fliseklæberen et reduceret CO2-aftryk på 27 pct. i forhold til den velkendte Alfix Profix-fliseklæber og lignende produkter i markedet. Den kendte Alfix Profix fliseklæber er virksomhedens bedstsælgende produkt, og det er forventningen, at den nye Profix Plus vil overtage denne position.

Desuden understøttes produktets samlede reducerede klimaaftryk af en ny type pose-emballage baseret på FSC-certificeret papir samt en indvendig plastfolie af genanvendt plast. Gennem Svanemærket og Emicode EC1 Plus dokumenteres det desuden, at Profix Plus har minimal påvirkning på indeklimaet i boliger.

Produktet kan indgå i miljøcertificerede byggeprojekter som f.eks. Svanemærket byggeri samt DGNB-projekter.

Alfix er en dansk familieejet byggematerialeproducent, som producerer produkter som spartelmasse, vådrumsmembraner, fliseklæber og facadepuds. Fabrikken i Koldings indkøb er af 100 pct. vindenergi samt bionaturgas – CO2-neutrale energikilder. Virksomheden arbejder aktivt med konkrete verdensmål og delmål, er medlem af Global Compact, og Alfix stræber efter en vision om i fremtiden at kunne vinde kommercielt i Norden og inspirere bredt med sine mere bæredygtige systemer til byggeriet.