Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden
Bellagroup har opført 16000 m2 solceller på taget af Bella Center, som årligt producerer 2,79 MW. Det betyder, at solcellerne kan producere grøn energi svarende til det årlige strømforbrug hos 537 husstande med to voksne og to børn.
Fra november 2023 producerer virksomheden cirka 30 pct. af Bella Centers årlige strømforbrug via vedvarende, emissionsfri energi. Samtidig reducerer selskabet sin årlige Scope 2 CO2-udledning med minimum 370 tons.
Bella Center har et mål om at være net zero i 2050, og det har kostet 27 mio. kroner at gennemføre projektet med solcellerne. Det er leverandøren NRGreen, der sætter solcellerne op, og projektet blev påbegyndt i oktober 2022.