Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden
Zirq Medical har udviklet sin egen teknologi, der renser klinisk affald, så det bliver dekontamineret, det vil sige afgiftet. Det betyder, at store mængder klinisk affald, som typisk er engangsprodukter af høj kvalitet, kan sendes tilbage til industrien og indgå i produktion af nye produkter – eksempelvis designermøbler og isolationsprodukter til byggeri og anlæg.
Det konkrete projekt hos Zirq Medical består i at udvikle en teknologi i stor skala til dekontaminering af medicinsk udstyr. Derudover arbejder Zirq Medical på at udvikle og samle en lang række forskellige teknologier, der gør det muligt at producere rene genanvendte råvarer fra de sammensatte engangsprodukter.
Målet er at være førende globalt inden for genanvendelse af medicinsk udstyr. I dets første driftsår har projektet håndteret 800 tons affald, hvoraf 67 pct. blev genanvendt og solgt tilbage til industrien for at indgå i ny produktion. Dette har givet en CO2-besparelse på i alt 758 tons. Projektet forventes at medføre investeringer svarende til ca. 33 mio. kroner i sin helhed.
Zirq Medical er en scale-up blandt virksomhederne i Zirq Solutions, ejet af Norsk Gjenvinning Group, som udelukkende arbejder med at udvikle løsninger, der vil ændre life-science og pharmasektoren.
I Stenlille på Sjælland åbnede Zirq Solutions i 2021 et 2.000 m2 stort anlæg for at opstille produktionslinjer for dekontaminering og genanvendelse af klinisk medicinsk affald. Udover anlægget i Stenlille har Zirq Solutions to mindre anlæg i Præstø og Ølgod.
Zirq Solutions købte i 2022 Letbek, et dansk selskab specialiseret i genbrugsplast.