Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden
Læs Børsen Bæredygtigs historie om Schneider Electric og fjernelse af SF6-gassen
SF6-gas – som bruges til isolering i elnetselskabernes anlæg – har et klimaaftryk, der er over 23.000 gange større end CO2. Den kan være aktiv i atmosfæren i 3.200 år og er af FN udnævnt til at være verdens mest miljøskadelige drivhusgas.
Ved at fjerne fugt og partikler fra helt almindelig luft, har Schneider Electric erstattet verdens mest miljøskadelige drivhusgas, SF6, med 100 procent tør, ren luft med en teknologi kaldet Pure Air teknologi.
Pure Air-teknologien, som Schneider Electric har udviklet gennem de sidste seks år, består af tæt på 100 patenter, og er et alternativ til nutidens SF6-teknologi, der allerede er taget i brug af elnetselskaberne.
Teknologien kan bidrage til forsyningsselskabernes mål om at blive CO2-neutrale i 2030. Ved at overgå til den nye teknologi kan elnetselskaberne spare miljøet for klimaskadelige udledninger:
Et anlæg med SF6-gas indeholder ca. 2-3 kg SF6 gas. Da det er 23.000 gange værre end CO2, beregnes der et potentielt skadeligt udslip på ca. 60 tons CO2 per anlæg. I DK alene har vi ca. 85.000 anlæg, der hver især kan udlede 60 tons CO2. Ét kilo SF6-gas svarer til, hvad 11 benzindrevne personbiler udleder af CO2 på et helt år.