ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement
CASES 2023

Nyt værktøj beregner CO2-aftryk i byggebranchen

Cowi

Projektbeskrivelsen er baseret på oplysninger indsendt af virksomheden

COWI og Arkitema har sammen med en gruppe af organisationer på tværs af byggebranchen, og med finansiering fra Realdania, designet et digitalt værktøj kaldet LCAcollect.

LCAcollect skal hjælpe byggebranchen med at opfylde klimakravene ved at indsamle data om byggematerialer til beregning af det totale CO2-aftryk samt at flytte dokumentationsprocessen fra manuel til digital automatisering.

LCAcollect skaber en ensrettet metode til at dokumentere bygningers klimapåvirkning. Målet med værktøjet er at kunne samle tilstrækkelig baseline data til, at man kan fastsætte nye grænseværdier fra 2025, som vil være med til at gøre byggebranchen grønnere.

LCAcollect er frit tilgængeligt for alle i branchen og blev lanceret 1. marts 2023.

LCAcollect skal hjælpe byggebranchen med at opfylde klimakravene ved at:

  • Digitalisere, automatisere og ensrette dataindsamling om byggematerialer til beregning af det totale CO2-aftryk.
  • Lette dokumentationsprocessen når bygningers klimapåvirkning skal indrapporteres.
  • Bruge indsamlede data til at give myndighederne et bedre beslutningsgrundlag, når de skal fastsætte nye, eventuelt mere ambitiøse grænseværdier og dokumentationskrav fra 2025, eller sætte forskellige krav på tværs af bygningstyper.