Spidserne i nogle af landets største virksomheder har igen i år indkasseret bonusser, som er bundet op på, hvordan de præsterer på klima.
Samtidig er selvsamme virksomheders udledninger braget i vejret.
Det viser fem forskellige børsnoterede selskabers klima- og vederlagsrapporter, som Børsen har gennemgået.
Børsen har taget udgangspunkt i Novo Nordisk, Ørsted, Mærsk, DSV og Pandora, hvis udledninger alle er steget, samtidig med at bonusser er blevet udbetalt.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor meget topcheferne har fået udbetalt som følge af klimapræstationer, men samlet er udledningerne blandt de nævnte virksomheder steget med over 10 mio. ton.
Traditionelt har det primært været finansielle præstationer, der har givet topcheferne mulighed for at indkassere bonusser, men de seneste år har en stor del af virksomhederne implementeret klima, som et af de parametre, der kan udløse en ekstra pose penge.
Beregningen af målene og vurderingen af, om de er opnået, kan være kompliceret. Der er mange gråzoner, hvor virksomheder har et vist spillerum
Andreas Rasche, professor, CBS’s center for bæredygtighed
Det har undertiden vakt kritik, og blandt andet har mediet Financial Times tidligere beskrevet, hvordan investorer har udtrykt bekymring over, om det egentlig bare er en finte til at få mere i løn.
For hvorfor kan erhvervslivets spidser score klimabonusser, når virksomhedernes udledninger stiger?
En del af forklaringen kan blandt andet bunde i, at de mål, der udløser klimabonusser, adskiller sig fra virksomhedernes absolutte reduktionsmål, viser Børsens research.
I Ørsted bliver en klimabonus eksempelvis udbetalt, fordi selskabet får en A-score af nonprofitorganisationen CDP, som oplister de mest klimabevidste virksomheder, og fordi selskabet lavede en delvis relativ reduktion i deres scope 1 og 2, som er Ørsteds egne udledninger.
Men Ørsteds samlede udledninger steg 35 pct.
Og ifølge eksperter, Børsen har talt med, kan selskabernes måde at formulere ordningen på skabe forvirring og ende med slet ikke at gøre en forskel. Men det vender vi tilbage til.
Bonus kan variere
Lad os først lige få noget på plads.
Klimabonusser er til for at skabe et incitament til at reducere udledninger – det er også det, som virksomhederne enslydende fortæller, i forbindelse med at Børsen spørger dem, hvorfor de gør brug af ordningen.
Der er ikke krav om, at virksomheder skal indarbejde klimamål og bæredygtige kpi’er i deres bonusordninger – det er noget, bestyrelsen selv vælger at fastlægge.
Hvem der får bonussen, kan variere. I nogle selskaber er det kun den adm. direktør og finansdirektøren, der får den. I andre selskaber er det hele direktionen eller det øverste ledelseslag, der kan indkassere på de bæredygtige præstationer.
Og ifølge Carina Ohm, der er partner og leder af PwC’s bæredygtighedsafdeling, kan der være flere gode grunde til, at de bæredygtige ambitioner indgår i bonusordningerne.
“Det er sådan set et ret almindeligt – og effektivt – værktøj til at få en virksomhedsledelse og dermed hele virksomheden til at arbejde i en bestemt retning,” siger hun.
Alligevel kan det også give anledning til forvirring.
I dag gør klimabonusserne en meget lille forskel, når det kommer til reelle reduktioner
Andreas Rasche, professor, CBS’s center for bæredygtighed
Foruden Ørsted gælder det også for Novo Nordisk, Mærsk, DSV, Vestas og Pandora, at de har øget deres udledninger, mens der er blevet givet bonusser, hvoraf en del af dem er koblet op på klimapræstationer.
Ifølge Carina Ohm kan forklaringen ofte være, at virksomheden enten ikke har haft moden nok data til at måle de absolutte reduktioner, da målene i første omgang blev sat. Men derudover er det heller ikke sjældent, at bonusordningen ikke alene er bundet op på CO2-reduktioner, men på flere forskellige præstationer og mål, forklarer hun.
CO2-bonussen kan altså indgå i en blanding, hvor der også måles på f.eks. finansielle præstationer.
Det er blandt andet tilfældet med Mærsk, hvor topchef Vincent Clerc fik 17,8 mio. kr. i bogførte aktier under en ordning, der både var baseret på finansielle og bæredygtige præstationer.
I andet selskab, Vestas, fik topchefen ligeledes 520.000 euro, svarende til 3,9 mio. kr. i en bonus, hvor selskabets reduktion af drivhusgasser vægtede 10 pct. af den, mens præstationer i forbindelse med overskudsgraden vægtede 90 pct.
I selskabets vederlagsrapport fremgår det dog også, at der ikke er udbetalt bonus for reduktionen af drivhusgasser i 2024, men udelukkende for den opnåede overskudsgrad.
Klimabonusser næsten garanteret
Ifølge Andreas Rasche, der er professor på CBS’s center for bæredygtighed, kan udfordringen ved klimabonusser opstå i den måde, ordningerne bliver skruet sammen på.
Det kan skabe en skævhed mellem bonusser og reelle klimafremskridt, hvis de ikke stemmer overens, siger han.
“Beregningen af målene og vurderingen af, om de er opnået, kan være kompliceret. Der er mange gråzoner, hvor virksomheder har et vist spillerum, “ siger han og peger på, at det er et problem, at der ikke findes en universel standard for bonussystemet.
Han fremhæver en rapport fra PwC, som i 2022 viste, at udbetalingsgraden af klimabonusser var på 86 pct. for de 50 største børsnoterede virksomheder i Europa.
“Med andre ord var en klimabonus næsten garanteret, hvis du var en leder i en af Europas største virksomheder. Det viser, at barren ikke er sat højt nok,” siger Andreas Rasche.
Der er flere punkter, hvor virksomhederne burde gøre sig nogle grundige overvejelser, i forhold til hvordan de udformer ordningen, hvis de gerne vil have reelle reduktioner ud af det, påpeger professoren.
Det handler blandt andet om at indregne udledninger i værdikæden (scope 3) og at måle efter CO2e, som dækker over drivhusgasser som lattergas og metan.
“Det er et komplekst felt. Men konklusionen er, at man ikke bør tro, at ledere automatisk får incitament til at reducere udledninger, blot fordi en virksomhed integrerer CO2-mål i ledelsens aflønning,” siger han.
“I dag gør klimabonusserne en meget lille forskel, når det kommer til reelle reduktioner,” slår Andreas Rasche fast.
I forbindelse med artiklen har Børsen spurgt nogle af virksomhederne, hvad de tænker om, at der kan være en risiko for, at klimamålene i bonusordningerne ikke har den ønskede effekt, hvis ikke de kædes sammen med de overordnede klimamål.
I en mail til Børsen slår Pandora dog netop fast, at selskabet har valgt at indlemme målene i bonusordningerne i forlængelse af selskabets overordnede reduktionsmål. Samtidig påpeger selskabet, at Pandoras udledninger er faldet 17 pct. siden 2019, og at det er denne udvikling, de måler på, snarere end bevægelser fra år til år
“Vi har sat mål, der flugter en til en med vores overordnede bæredygtighedsmål, nemlig at vi senest i 2030 skal have halveret selskabets udledninger og sikret en lige kønsfordeling i ledelsen,” skriver selskabet og påpeger samtidig, at ordningen understøtter, at Pandora bevæger sig fremad på sin strategiske dagsorden.
“Skal sikre fremdrift”
Både Novos, Mærsks, Ørsteds, Pandoras og DSV’s svar på, hvorfor de giver bonusser på baggrund af klimapræstationer, er som nævnt nogenlunde enslydende: Ordningerne er til for at skabe fremskridt i deres strategiske ambitioner.
“Vores kortfristede incitamentsprogram er f.eks. udformet sådan, at ikkefinansielle præstationer er en af de vigtigste drivere,” udtaler en talsperson fra Novo Nordisk i et skriftligt svar.
Novos klimarelaterede mål i den klimarelaterede del af bonusordningen er nået i år, fordi selskabet har reduceret nogle specifikke udledninger i scope 1, 2 og delvist scope 3, skriver selskabet desuden. Selskabets samlede udledning steg dog med 24 pct. med en stigning i alle tre scopes.
Talspersonen uddyber ikke, hvor meget der er blevet udbetalt gennem klimabonusordningen i år, men skriver, at målene i ordningen vil blive justeret, i forhold til hvilke klimamål virksomheden sætter – Novo har f.eks. i år sat et nyt mål om en reduktion på 33 pct. i scope 3 i 2033.
Nogenlunde samme melding lyder fra Ørsted:
“Vi genbesøger løbende vores tilgang til at integrere esg-kriterier i vores bonusordning for at tilpasse os markedsforventninger og sikre, at udbetalingerne afspejler virksomhedens performance,” skriver Ørsteds presseafdeling.
DSV forklarer, at virksomheden ser det som et “naturligt skridt at inddrage udviklingen og præstationen på klimaområdet i aflønningen af direktionen”.
I en mail til Børsen skriver Mærsk, at selskabets incitamentsordning har til formål at sammenkoble præstation og strategiske prioriteter, hvorfor esg-mål er integrerede i ordningen.
Lignende lyder det fra Pandora: at bæredygtighedsmålene er taget med for at sikre fremskridt på området.
Vestas er ikke vendt tilbage inden Børsens deadline.
Rockwool har ingen ordning
I en undersøgelse fra PwC, som består af svar fra mere end 4700 topchefer, fortæller knap 51 pct., at de har indarbejdet bæredygtighedsmål i deres bonusordninger.
Ligeledes viser et nyligt Harvard-studie, at 77,2 pct. af virksomhederne i det amerikanske indeks S&P 500 gør brug af esg-mål i diverse bonus- og incitamentsprogrammer.
Men der er også nogle virksomheder, der ikke er hoppet med på bølgen. En af dem er Rockwool, der på trods af at koncernens samlede udledninger faktisk er faldet, ikke har valgt at præmiere topcheferne for det.
Børsen har spurgt Rockwool, hvorfor bæredygtighedsmålene ikke er en del af bonusordningen. Rockwool har ikke ønsket at uddybe dette, men henviser til vederlagsrapporten, hvor koncernen skriver:
“Ledelsen har vurderet, at der i øjeblikket ikke er behov for yderligere incitamenter for at drive Rockwools bæredygtighedsdagsorden.”
