ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

C25-selskab leverer første klimaregnskab

“Vores CO2-aftryk er en lille smule atypisk, fordi vi ikke har nogle produkter på markedet, og vi har ikke nogen produktion selv,” lyder det fra bæredygtighedschef Morten Lagstrøm

Zealand Pharma har etableret 2024 som sit basisår for fremtidige klimaregnskaber.
Zealand Pharma har etableret 2024 som sit basisår for fremtidige klimaregnskaber. Arkivfoto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

For langt størstedelen af landets store virksomheder har bæredygtighedsrapportering i flere år fungeret som en naturlig forlængelse af årsrapporten.

Men for biotekvirksomheden Zealand Pharma er det et helt nyt felt at bevæge sig ud på.

Børsen kunne sidste år beskrive, hvordan virksomheden var den eneste på C25-indekset, der ikke førte klimaregnskab. Det er der dog blevet rettet op på nu, hvor selskabet med udgangspunkt i regnskabsåret 2024 kan levere sit første af slagsen.

“Det er rigtigt, at det er første gang, vi offentliggør et klimaregnskab, men det betyder ikke, at vi har tænkt os at være uambitiøse på området fremover,” siger Morten Lagstrøm, der er bæredygtighedschef i Zealand Pharma.

At det først kommer nu, vækker dog undren hos Andreas Rasche, der er professor på CBS og forsker i virksomheders ansvar i forhold til miljø og esg.

“Det er afgørende, at virksomheder af denne størrelse rapporterer. Det taler ind i en diskussion om de nye omnibus-ændringer, der foregår i øjeblikket,” siger han.

I februar præsenterede EU-Kommissionen den såkaldte omnibus-pakke, som blandt andet indeholder forslag om at lempe en række rapporteringskrav for virksomheder – heriblandt, at det fremover kun er virksomheder med mere end 1000 ansatte (mod tidligere 500), der skal rapportere på bæredygtighed.

Selvom Zealand Pharma med sine 355 ansatte ikke er lovmæssigt forpligtet til at aflægge klimaregnskab, så mener professoren, at der fortsat ligger en forretnings- og konkurrencemæssig fordel i rapportering.

“Investorer skubber jo på for at få fat i den her data. Det er vigtigt at kunne vise, hvor man som virksomhed står i sin bæredygtighedsrejse,” siger Andreas Rasche.

Udledning fra leverandører

Zealand Pharma, der udvikler peptidbaserede lægemidler til blandt andet behandling af diabetes og fedme, blev i slutningen af 2023 indlemmet i C25-porteføljen. Dermed er virksomheden det nyeste medlem i indekset.

At selskabet nu leverer sit første klimaregnskab, er et led i at skabe mere gennemsigtighed, lyder det fra Morten Lagstrøm. Og i regnskabet springer særligt ét punkt i øjnene.

Selskabets indirekte udledninger (scope 3) står for over 99 pct. af de samlede udledninger, hvilket ifølge rapporten hovedsageligt bunder i den klimabelastning, der kommer fra investeringer og leverandører i værdikæden.

“Vores CO2-aftryk er jo en lille smule atypisk, fordi vi ikke har nogle produkter på markedet, og vi har ikke nogen produktion selv. Der, hvor vores største CO2-udledning primært kommer fra, er vores investeringer og vores leverandører,” siger Morten Lagstrøm.

For os er det jo gået enormt stærkt, fra at vi for kort tid siden var en meget lille biotekvirksomhed, til at vi i dag er kommet ind i C25

Morten Lagstrøm, bæredygtighedschef, Zealand Pharma

Et faktum, der allerede blev forudset for et år siden af virksomhedens kommunikationsdirektør, Anna Krassowska.

“Vi ved, at vores direkte klimaaftryk er minimalt, fordi vi ikke har noget direkte salg eller produktion. Og det er klart, at scope 3 kommer til at udgøre den største del af Zealand Pharmas CO2-udledning. Jeg vil estimere, at det vil være mere end 95 pct.,” sagde hun dengang til Børsen.

Zealand Pharma har endnu ikke offentliggjort konkrete klimamålsætninger for fremtiden, men ifølge Morten Lagstrøm er en klimaplan på vej. Han peger ligeledes på, at man i højere grad vil sikre, at virksomhedens leverandører sætter klare reduktionsmål.

“Det er samtidig i vores investeringsaktiviteter, hvor vi skal gå ind og få kigget på at få sat nogle konkrete målsætninger for, hvordan vi placerer vores midler,” siger han.

Morten Lagstrøm understreger samtidig, at virksomheden nu har etableret 2024 som basisår for fremtidige klimamål.

Spørgsmål om ressourcer

Da Børsen sidste år snakkede med kommunikationsdirektør Anna Krassowska, lød det, at et klimaregnskab var undervejs. Men at det muligvis først ville lande i starten af 2026.

Hun pegede i den forbindelse på, at en medarbejderstab på (dengang) blot 280 medarbejdere var en begrænsning for udarbejdelsen af et klimaregnskab.

En forklaring, der ifølge professor Andreas Rasche dog er let købt.

“Alle former for regnskaber tager tid. Specielt første gang man gør det, tager det ekstra ressourcer, men det handler om at få gode rutiner stablet på benene,” siger han.

Ifølge bæredygtighedschef Morten Lagstrøm er det ligeledes netop størrelsen, der før har stået i vejen for at få udarbejdet et klimaregnskab.

“For os er det jo gået enormt stærkt, fra at vi for kort tid siden var en meget lille biotekvirksomhed, til at vi i dag er kommet ind i C25,” siger han og peger på, at der følger en forpligtelse med i at blive indlemmet i det danske eliteindeks.

“Men vi har også gjort det klart, at det er også en dagsorden, der er vigtig for os,” lyder det.

Forsiden lige nu