By & Havn-boss: Vi kommer til at nedprioritere kanaler

Hvor meget CO2 “koster” en kanal eller et fortov?Det er nogle af de spørgsmål, det offentlige byudviklingsselskab By & Havn har stillet sig selv i sin nye forretningsstrategi for 2024-2027.

I strategien har byudviklingsselskabet sat et mål om at halvere CO2-udledningen fra sin værdikæde inden 2030. Det betyder bl.a., at alle, der vil købe kommunens byggegrunde i Nordhavn, Sydhavn og Ørestad, skal leve op til strammere krav fra 1. januar 2024.

“Vi kan som sælger stille nogle hardcore krav og gå længere, end man f.eks. kan i en lokalplan. Det vil køberne møde i de kommende år,” siger adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Konkret kommer den offentlige byudvikler til at stille krav om, at ethvert nybyggeri skal leve op til DGNB Guld, der er en certificeringsstandard, som bygger på FN’s definition af social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Derudover bliver der sat et krav om, at bygninger ikke må have en udledning på mere end 6 kg CO2 pr. kvadratmeter om året i 2030, hvilket er halvdelen af den nuværende tilladte grænse.

Tidligere har den offentlige byudvikler ikke haft tal på udledning fra bl.a. materialer, men det er man ved at regne på nu for at finde sit samlede CO2-aftryk, som skal være udgangspunktet for de nye mål, der træder i kraft næste år.

“Udfordringen er, at vi både er bygninger, havn, udlejning og byggemodning. Vi er ikke kun byggeri, men også anlæg – dvs. alt det, der er imellem husene som veje, parkeringshuse, kanaler osv. Og når vi skal fange reduktioner inden for hele værdikæden, gælder det alle fem forretningsområder,” siger direktøren og remserejendomme, renovering og udlejning af pakhuse, parkering, stormflodssikring og havn op.

Ifølge den nye strategi skal By & Havn, der er ejet 95 pct. af Københavns Kommune og 5 pct. af staten, være CO2-neutral i 2030 på egne aktiviteter. Og for at fastsætte målet for både egne og kunders CO2 har By & Havn lavet en analyse af alt det, der ikke er bygninger, men også skal tælles med i regnskabet.

“Der er alt for lidt fokus på det, og der er faktisk ikke et fælles sprog for det i anlægsprojekter. Så vi har været helt nede at regne på CO2-udslip fra de enkelte delelementer, når vi byggemodner,” fortæller Anne Skovbro, der også er formand for Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Bæredygtig

Mangel på sand gør genanvendelse nødvendig

Helt konkret har By & Havn taget udgangspunkt i bykvarteret Trælastholmen i Nordhavn, som omfatter kanal, broer, overjordisk p-hus, veje, cykelstier, byrum, grønne arealer og byggefelter, som bliver solgt senere.

Det viste sig, at parkeringshuset i det pågældende kvarter stod for næsten halvdelen af bykvarterets CO2-udledning, og kanalen for ca. 25 pct., ligesom transport fylder en del i alle anlægselementer.

“Det blev tydeligt for os, at den store reduktion opnås ved at designe på en anden måde. Så vi er inde at se på, om der er noget, vi skal lade helt være med at lave. F.eks. kommer vi til at nedprioritere kanaler i den nye strukturplan i Nordhavn,” siger hun.

I november anbefalede det videnskabelige partnerskab Reduction Roadmap politikerne at sænke det tilladte niveau for nybygninger til 5,8 kg CO2 pr. kvadratmeter om året. Og det sagtens være, By & Havn når hen på samme krav, vurderer Anne Skovbro, der dog savner en holistisk tilgang til udregningerne.

“Hvis du leverer et parcelhuskvarter og er nået ned på et lavere udslip pr. kvadratmeter, forholder du dig ikke til, at der er to biler i garagen og en lang vej. Vi skal have blik for en halvering af aftrykket fra den samlede løsning, for vi leverer også metro, cykelstier, parkering,” siger hun.

“

Vi skal have blik for en halvering af aftrykket fra den samlede løsning, for vi leverer også metro, cykelstier, parkering

Anne Skovbro,
adm. direktør,
By & Havn

Concito udkom tidligere i år med en rapport om CO2-udledning fra bykvarterer og konkluderede bl.a., at kommunerne har stor mulighed for at påvirke udledningerne fra byudviklingsområder gennem regulering af antallet af kvadratmeter, materialevalg og reduktion i områdets samlede størrelse.

Set i lyset af at 30 pct. af Danmarks samlede CO2-aftryk stammer fra byggeri, er der så ikke en grænse for, hvor meget nyt vi skal bygge i København?

“Vi har en befolkningstilvækst i Danmark, så hvis vi skal sørge for, at de mennesker, der bor her, bor så klimavenligt som muligt, skal de bo i byen,” siger Anne Skovbro og henviser til samme Concito-rapport, der konstaterer, at et parcelhuskvarter er dobbelt så CO2-udledende som et bykvarter.

Som Danmarks største byudvikler hører det med til opgaven, at folk har en mening om det, man laver.

Lynetteholmen er et godt eksempel på et byggeri, der har fået sindene i kog, og Børsen møder Anne Skovbro på en af dagene for retssagen, som Klimabevægelsen har anlagt mod By & Havn i forbindelse med anlæggelsen.

Lynetteholmen er et politisk besluttet anlæg, der sammen med endnu et anlæg syd for København skal fungere som stormflodssikring, når det står færdigt om 30 år.

Kritikken fra Klimabevægelsen lyder, at byggeriet af Lynetteholmen blokerer Kongedybet, som forsyner Østersøen med saltvand. Det betyder, at der hvert år vil komme mindre og mindre salt i Østersøen, og det vil påvirke alt fra torsk til ålegræs og svække havets evne til at suge CO2 ud af atmosfæren, skriver bevægelsen på sin hjemmeside.

Desuden mener bevægelsen ikke, at staten og By & Havn har undersøgt klima- og miljøkonsekvenserne ordentligt, og at Østersølandene ikke er blevet hørt, som der er pligt til under international lovgivning.

Anne Skovbro er først og fremmest ærgerlig over, at den offentlige debat i hendes øjne har fokuseret for lidt på genbrugsprojektet i Lynetteholmen.

“I forhold til stormflodssikring har vi fået en bunden opgave fra Folketinget om at bidrage til at beskytte hovedstaden. Jeg tror ikke, vi flytter Christianshavn eller Christiansborg, så der skal ske en ydre sikring,” siger hun.

“Men vi er ikke lykkedes med at fortælle, at borgerrepræsentationen allerede i 2017 besluttede, at jorden fra byggepladser i hovedstaden skal genbruges lokalt, og at det kunne være til et dige i stedet for at blive kørt til Køge Havn eller bruges i en støjvold, hvilket havde være mere klimabelastende. Det synes vi er ret smart,” siger direktøren.

Et kritikpunkt i debatten har også været, at der skal bruges 80 mio. ton jord, og at det ville være umuligt at få fat i, så Lynetteholmen ville ende som én stor mudderpøl. Det problem kan Anne Skovbro ikke få øje på.

“Lige nu mellemdeponerer vi jord i Nordhavn og Kløvermarken. Vi troede, vi ville have plads nok i Nordhavn i 20 år, men der er kun plads nok i ti år, fordi mængderne er større end forventet,” siger Anne Skovbro fra sit historiske hjørnekontor på Nordre Toldbod i København, hvor hun i princippet vil få udsigt til Lynetteholmen.

Lige nu er byggeriet af den syv kilometer lange omkreds – delvist i genbrugssten fra Norge – i gang. Men hvis Klimabevægelsen lykkes med at vinde sagen, bliver anlægsarbejdet sat på pause.

“Det er dog ikke vores forventning, for Lynetteholmen er udmøntet i en anlægslov og er en folketingsbeslutning,” siger direktøren og samler op på By & Havns rolle:

“Vi har et sigte på København som by, der rækker 50 år frem i tiden, og så har vi sigte på københavnerne i dag. Det er det dilemma, der kommer op her omkring Lynetteholmen.”

By & Havn er forpligtet til rapportere om bæredygtighed fra 2025. Derfor er der igangsat en treårig trinvis proces, hvor organisationen gør sig klar. Det første trin er en rapport i foråret, hvor By & Havns første samlede CO2-regnskab indgår.

Den netop godkendte forretningsstrategi vil løbe hen over den trinvise proces, og kravene vil ifølge Anne Skovbro blive tilpasset, i takt med at data bliver samlet sammen.

“Vi ved, at mange af vores aktiviteter har en tidshorisont, som er meget længere end strategien, så når vi arbejder med en forretningsstrategi og integrerer esg og bæredygtighed helt ind i maven af forretningen, handler det ikke om en fireårig periode,” siger hun og eksemplificerer med Nordhavn, hvis udvikling strækker sig over 20 år.

“For os er det altid langsigtet, og derfor er vi hele tiden nødt til at integrere mål langsigtet og tilpasse de mål for at kunne være relevante og ambitiøse i forhold til at løse nogle af de samfundsproblemer, der er,” siger hun.