Når veje, bygninger, broer eller lufthavne skal bygges, kræver det bl.a. sand og grus i enorme mængder. Så meget sand og grus, at lastbilerne i dag holder i lange køer ved de danske grusgrave. For selvom vi i Danmark stort set er selvforsynende med sand og grus, er vi ved at opbygge et betydeligt leveranceproblem.
Det skyldes, at vi er ved at løbe tør for sand og grus i en kvalitet, der kan bruges i bygge- og anlægssektoren, siger Lise Lyngfelt Molander, sektionsleder for bæredygtigt byggeri på Teknologisk Institut og leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.
“Vi har allerede et stort problem i dag, det er bare et problem, vi lukker øjnene for. Derfor skal vi blive bedre til at genbruge det sand og grus, vi graver op fra eksisterende veje og anlægsarbejder,” siger hun.
“Når vi sætter store projekter i gang som Lynetteholmen eller energiøerne, er der materiale, der skal flyttes, og hver gang, jeg ser et vej- eller anlægsarbejde i København, hvor jeg bor, kører entreprenørerne det gamle sand og grus væk. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev tænkt ind i en helhed, for det er for nemt at tænke kortsigtet,” siger sektionslederen om den danske tilgang til råstoffer.
I den danske undergrund er der primært forekomster af grus, sand, sten, ler samt kalk og kridt. Hvert år bliver der gravet ca. 30 mio. kubikmeter råstoffer op af danske råstofgrave, ligesom der bliver skrabet ca. 8 mio. kubikmeter sand op fra havbunden.
Regionerne er ansvarlige for at udarbejde regionale råstofplaner og give tilladelse til nye råstofgrave på land, og der er behov for, at genanvendelse og erstatning i fremtiden bliver et vigtigt supplement til de primære råstoffer. Det konkluderede Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer i en råstofrapport om erstatning og genbrug af råstoffer.
ton sand, grus og sten anvendte hver dansker i gennemsnit i 2020. Det svarer til 1,2 kg hver time året rundt
I dag bliver der kun brugt 5 pct. genanvendt sand til infrastruktur og bygninger, fordi det er billigere at købe nyt end at behandle og forædle brugt.
Lokalt er der allerede mangel på råstoffer af den rette kvalitet og i de efterspurgte mængder, og der er udsigt til et voksende problem, for størstedelen af de tilladelser, der er til indvinding af råstoffer på havet, udløber i 2025. Ifølge adm. direktør i landets største betonproducent, Unicon, Casper Mathiasen gives der ikke nye tilladelser på land og hav i et tilstrækkeligt tempo.
“Så hvis der ikke gøres noget politisk, løber vi tør for råstoffer,” siger han.
Der har ad flere omgange været forsøg på at udarbejde en national råstofplan, der skulle imødegå det problem, men det er endnu ikke lykkedes, fortæller generalsekretær i Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg, der følger udviklingen på grund af den indvirkning på naturen, råstofudvinding har.
“Problemet har været, at man i planen havde udnyttet 140 pct. af Danmarks landareal. Når man havde lovet arealer til fiskerne, vindmølleejerne, grusgravejerne og sandsugerne, var der brugt mere areal, end vi i Danmark har,” siger han og understreger, at råstofmanglen er global. Så import er ikke løsningen på vores lokale udfordringer i Danmark.
Ifølge regionernes råstofrapport ligger en del af løsningen i at erstatte sand og grus. En af de mulige erstatninger er at blande brændt kalk i noget af al den overskudsjord, der hver dag bliver kørt væk fra byggepladser.
Alene i Region Midtjylland er der tale om 41 mio. kubikmeter overskudsjord i perioden 2018-2030. Hvis det kunne blive på byggepladsen, ville det spare 155.000 lastbiler og en tilsvarende mængde råstoffer.
Den nye SVM-regering har i sit regeringsgrundlag lovet at “tage initiativ til en råstofplan, som understøtter en bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet – uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr”.
mio. kubikmeter sand, grus og sten blev der indvundet i de danske råstofgrave i 2020.Derudover blev der indvundet 7,4 mio. kubikmeter råstoffer på havet
Også projektchef i Bygherreforeningen Graves Simonsen efterspørger en fælles strategi for råstofforsyningen.
“Vores medlemmer er store samfundsaktører, som ønsker at tage ansvar for en bæredygtig fremtid, også når det gælder byggeriets store ressourcetræk på de primære råstoffer. Den enkelte bygherre kan godt gøre noget, men det er også nødvendigt med politiske tiltag, da manglen på råstoffer først og fremmest er et samfundsanliggende,” udtaler Graves Simonsen i regionernes rapport.
Han mener, politikerne skal skubbe til udviklingen i form af eksempelvis en ændring af råstofafgiften, så det bliver mere attraktivt at erstatte de jomfruelige råstoffer, eller med nye regler, der gør det nemmere at anvende sekundære råstoffer i byggeriet.
Leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet Lise Lyngfelt Molander er enig.
“Vi har i mange år sløset med vores naturressourcer, fordi det har været for nemt og billigt at købe nyt. Så det er en indlysende løsning, at vi ikke bare smider de ressourcer ud, vi graver op, når der skal bygges en vej,” siger hun.
Ifølge Børsens oplysninger har Miljøministeriet “påbegyndt arbejdet” med en national råstofplan, men kan ikke oplyse, hvornår den er klar.
