Børsgiganter kæmper med voksende klimatal

Blandt landets største selskaber går klimaindsatsen ikke entydigt fremad. Det viser Børsens gennemgang af klimaregnskaberne for de store, børsnoterede selskaber i C25-indekset.

Her er det hvert fjerde selskab, der udleder mere CO2 end for et år siden. Det, selv om man kun medregner de CO2-udledninger, virksomhederne har bedst kontrol med.

Det er Genmab, NKT, Mærsk, Novo Nordisk og Ambu, der siden 2023-regnskaberne har rapporteret stigninger i CO2-udledningerne fra deres egne aktiviteter. 

Det gælder de såkaldte scope 1 og 2, som – i helt grove træk – inkluderer alt CO2, virksomheden udleder af egne skorstene og udstødningsrør, samt deres indkøb af el og varme.

Udover de fem selskaber med stigninger, rapporterer 15 om fald, tre selskaber mangler sammenlignelige data, og et selskab rammer sidste års niveau.

“Generelt har store danske virksomheder ret godt styr på deres egne CO2-udledninger, så det er lidt overraskende at se stigninger i scope 1 og 2,” vurderer Christian Sparrevohn. 

Han er medstifter og partner i konsulenthuset The Footprint Firm, der rådgiver virksomheder om deres aftryk og omstilling. 

Opkøb fordobler aftryk

Han peger på, at de fleste selskaber i C25-indekset har tilmeldt sig klimastandarden Science Based Targets Initiative (SBTI), hvor de har forpligtet sig til at nå mål – ofte allerede i 2025.

Tidligere har virksomheder som Stryhns, Royal Unibrev, Aasted og Vestas vist sig at have udfordringer med netop det.

Bæredygtig

Virksomheder er udfordret på 2025-mål – nogle når dem ikke

“Nogle virksomheder må begynde at få rigtig travlt nu, og der må være analytikere, der begynder at spørge, hvordan transitionsplanerne ser ud ude i virksomhederne. Hvor mange reduktioner skal der til, for at I når jeres mål, og hvor mange af de reduktioner, der skal til, kender I på nuværende tidspunkt?” spørger han.

En del af stigningerne kan imidlertid skyldes opkøb eller andre ændringer i virksomhedernes drift, vurderer han.

Det bekræfter Genmab, som har den mest markante stigning. Her er CO2- udledningerne mere end fordoblet det seneste år i selskabets egne aktiviteter. 114 pct. lyder stigningen.

Forklaringen er dog lige så enkel, som stigningen er markant.

I en mail til Børsen påpeger bæredygtighedschef Nicolai Søberg‑Hansen, at stigningen “skyldes, at vi i 2024 overtog Profound Bio og i den forbindelse en facilitet i Kina, som drives med konventionel elektricitet. Vi overtog selskabet i maj måned 2024, men har rapporteret udledningerne fra faciliteten for hele 2024”.

Selskabet melder sig derfor i rækken af selskaber, der efter opkøb kan aflevere klimarapporter med skuffende resultater.

Årsrapporterne for et år siden pegede på samme forklaring hos Coloplast, Jyske Bank, Bavarian Nordic og Royal Unibrew, viste Børsens gennemgang dengang. 

Bæredygtig

Abekopper og fedme gav stigende CO2-tal for børskæmper

Vækstens pris

Markante stigninger finder man også hos kabelgiganten NKT. Her betyder stigninger i både scope 1 og 2 en samlet stigning i CO2-udledning for selskabets egne aktiviteter på 31 pct. Her lyder forklaringen, at der er øget aktivitet i selskabets forretning. 

“Den øgede aktivitet skyldes den massive udbygning af elnettet, som finder sted i disse år for at understøtte den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet. Selvom vi løbende iværksætter en bred portefølje af klimatiltag og ser gode resultater, kan vi ikke forhindre, at vores samlede udledninger stiger,” skriver vicedirektør og bæredygtighedschef i NKT, Anthony Abbotts, i en mail til Børsen.

Hos Novo Nordisk stiger udledningen med 8,6 pct. Selskabet har annulleret et planlagt interview om udviklingen og ønsker ikke at kommentere den, men angiver ligesom sidste år, at selskabets vækst står bag udviklingen.

Bæredygtighedschef Katrine DiBona fortalte sidste år på Børsen Bæredygtig Summit, at en – dengang – “massiv” stigning i CO2-udledningen var nødvendig, fordi virksomheden voksede for at følge med efterspørgslen.

“Jeg synes, at man skal se væksten som en styrke. I væksten ligger der ressourcer og overskud, sådan at du kan gøre noget andet, end hvis du ligger med meget små marginer, og du ikke vokser,” sagde hun.

Selskabet har en ambition om at reducere udledningen fra produktionen til nul i 2030.

Netop muligheden for vækst fremhæver man også hos Ambu, hvor CO2-udledningen fra selskabets egne aktiviteter stiger med 5,6 pct. 

“Ambu er først og fremmest en vækstvirksomhed. På vores vækstrejse prioriterer vi, at vores klimapåvirkning er lavere end vores finansielle vækstrate. Dette betyder, at vi arbejder målrettet på at opnå en såkaldt ‘øko-økonomisk afkobling’,” hedder det i en mail fra selskabet. 

Mens denne afkobling lykkedes i det foregående regnskab, har en mindsket lagerbeholdning og øget produktion medført en “markant stigning”, forklarer selskabet. Fremover forventer Ambu derfor også “i endnu højere grad” at kunne leve op til ambitionen om afkobling fremover.

Christian Sparrevohn peger på, at udviklingen hos flere selskaber også kan skyldes, at opgaven ganske enkelt er blevet sværere. 

“Går man nogle år tilbage, var der mange, der realiserede store reduktioner. Det var lettere i starten. Der var simpelthen flere lavthængende frugter for tre-fire år siden,” vurderer han.

Han fremhæver, at mange kom hurtigt i gang med scope 2, som dækker over virksomhedens køb af el og varme, hvor det er relativt enkelt at ændre indkøbsvaner, samtidig med at national klimapolitik hjælper virksomhederne på vej ved at gøre el og varme grønnere.

Genanvendelse og vedvarende energi

En voksende toplinje er da heller ikke alle steder ensbetydende med et voksende CO2-aftryk. Hos smykkevirksomheden Pandora havde man havde bl.a. et mål om at reducere sine udledninger i scope 1 og 2 med 90 pct., men er i dag oppe på hele 98 pct. Det giver sig også udslag i et fald på 9 pct. med årets regnskab.

Reduktionen skyldes primært et skift til fornybar energi, fortæller Mads Twomey-Madsen, der er direktør for kommunikation og bæredygtighed globalt i Pandora. 

Virksomheden er også overgået til udelukkende at bruge genanvendt sølv og guld, selvom det koster 70 mio. kr. ekstra om året.

“Verden er lige nu indrettet sådan, at det typisk er dyrere at være cirkulær end ikke at være det. Men hvis ikke vi havde lavet det skift, så ville vores samlede udledninger være omkring 20 pct. højere, end de er nu. Det handler også om at fremtidssikre vores forretning og sikre, at vi vækster vores virksomhed på en ansvarlig måde,” siger han.

Han fremhæver, at virksomheden har formået at vokse med 45 pct. siden 2019, mens selskabets udledninger totalt set er faldet med 17 pct., og udledningerne fra selskabets egen drift er faldet med 98 pct.

Omveje koster CO2

Vækst er imidlertid ikke den eneste faktor, der kan ramme klimaplanerne, viser årets erfaringer fra Mærsk. Her er det verdenssituationen, der kan aflæses i CO2-udledningen.

“Vores klimaudledninger steg desværre i 2024, da vi på grund af angrebstruslen for vores søfolk i Det Røde Hav måtte omlægge handelsruten og sejle syd om Afrika. Det førte til øget brændstofforbrug og dermed forhøjede emissioner,” skriver Mærsk i en mail til Børsen.

Selskabet kan på den baggrund notere en stigning på 5 pct. i den CO2-udledning, der stammer fra selskabets egne aktiviteter.

Mærsk lægger imidlertid – ligesom flere andre selskaber – vægt på, at effektiviteten er steget i selskabets CO2-udledninger. Med andre ord sejler Mærsk længere for hvert ton CO2, selskabet udleder.

For Christian Sparrevohn er de forskellige forklaringer fra selskaberne overordnet set en positiv tendens.

“Det er positivt, at selskaberne i deres årsrapporter ser et behov for at forklare udviklingen. Det svarer til de finansielle regnskaber, hvor man også vil forklare, at omsætningen for eksempel er faldet på grund af et udsving i hovedmarkedet, eller at den er steget efter et opkøb,” vurderer han.

Enkelte selskaber i C25-indekset er her i artiklen ikke noteret for hverken en stigning eller et fald. Hos Vestas udligner stigning og fald hinanden i hhv. scope 1 og 2 ifølge årsregnskabet. Novonesis har kun data for det seneste år efter selskabets fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen. 

Endelig viser Carlsbergs data i årsregnskabet en stigning i CO2-udledningen, men det skyldes ifølge selskabet, at de indtil det seneste regnskab kun beregnede CO2-udledningen fra bryggerierne. I år er bilflåde, lagerhaller, kontorer og lignende regnet med, hvilket giver udslag i årsregnskabets data. 

Det samme gælder hos Tryg, hvor selskabet indtil i år ikke havde opgjort CO2-udledning fra bilflåden i Sverige. 

Begge selskaber estimerer på den baggrund over for Børsen, at der reelt er tale om mindre fald frem for stigninger i CO2-udledningen i scope 1 og 2.