ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

BMW kalder sig verdens mest bæredygtige bilmærke: Nu rammer klagen

BMW hævder i reklamekampagne at være verdens mest bæredygtige bilmærke. "Vildledning af trumpske dimensioner,"lyder det i en klage til Forbrugerombudsmanden. BMW vil ikke kommentere sagen

BMW reklamerer i tråd med andre store virksomheder på stilladser for deres grønne tiltag, der nu bliver klaget over. Arkivfoto: Anne-Dorthe Søgaard Jensen
BMW reklamerer i tråd med andre store virksomheder på stilladser for deres grønne tiltag, der nu bliver klaget over. Arkivfoto: Anne-Dorthe Søgaard Jensen

For anden gang inden for kort tid modtager Forbrugerombudsmanden en klage over potentiel vildledning begået af en bilproducent. I januar var der tale om Mercedes-Benz. I dag er det en anden tysk og velkendt aktør, nemlig BMW.

Miljøorganisationen Greenpeace står bag begge klager. Og selvom Mercedes ifølge dem er gået langt over grænsen, er BMW nu gået endnu længere.

I en omfattende kampagne, der har kørt siden december, er et hovedbudskab, at BMW er verdens mest bæredygtige bilmærke. Ifølge generalsekretær for Greenpeace Danmark, Mads Flarup Christensen, bruger kampagnen i uhørt grad ord som bæredygtighed og miljørigtig til at beskrive selskabets biler.

”Vi er nødt til at kræve, at vi ikke udvander helt centrale nøglebegreber. BMW rangerer ligesom Mercedes lavest på meget troværdige ranglister over, hvem der er længst fremme i branchen i forhold til en omstilling. Når de fremhæver sig selv som verdens mest bæredygtige bilmærke, er det vildledning af trumpske dimensioner. Det er vi nødt til at få stoppet,” siger han.

Det virker til at være direkte usandt, og at man taler imod bedre vidende

Uffe Rabe Krag, politisk chef, Forbrugerrådet Tænk

BMW vil ikke kommentere på klagen over kampagnen, som ifølge Mads Flarup Christensen bygger på en undersøgelse ”hullet som en si”. Undersøgelsen vurderer syv bilfabrikanter, hvoraf bare tre er blandt de mest solgte i Danmark. Desuden bemærker Greenpeace, at ingen af de bilmærker, der er langt fremme med elektrificering, optræder i undersøgelsen.

Det er en absolut påstand at kalde sig verdens mest bæredygtige, mener Eva Sjøgren, chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden. Derfor må man gå ud fra, at der henvises til alle lignende produkttyper i sektoren.

"Der er det virksomhedens eget ansvar at dokumentere, at der ikke findes mere bæredygtige alternativer noget sted for tilsvarende produkter," siger hun og kalder det interessant, at den svenske forbrugerombudsmand allerede har stemplet udsagnet fra BMW som vildledende.

Læs også:

Bæredygtig
Medier venter på afklaring i klagesag om greenwashing
20220214-132941-7-3300x2200we.jpg

Hvorvidt der er tale om et vildledende udsagn fra den tyske bilproducent, er Uffe Rabe Krag, politisk chef hos Forbrugerrådet Tænk, ikke i tvivl om.

"Det, vil jeg vove at påstå, er groft vildledende. Det virker til at være direkte usandt, og at man taler imod bedre vidende," siger han.

Bredes ud til flere

Ifølge Greenpeace er helhedsindtrykket af kampagnen også vildledende, idet bl.a. influencere, der har slået sig op inden for bæredygtighed, bruges som ansigter på kampagnen sammen med naturbilleder.

55

klager over greenwashing modtog Forbrugerombudsmanden i 2021

Det er sværere at vurdere juridisk, mener Uffe Rabe Krag og peger på et større rum for fortolkning. Men det er problematisk, når BMW bruger den slags greb, siger han.

"Uanset hvilken bilfabrikant du er, så sviner det rigtig meget at producere biler. Også hvis du kun producerer elbiler. Derfor mener vi ikke, at biler i det hele taget kan kaldes bæredygtige."

Miljøorganisationer og aktivister forsøger disse dage atbrede ansvaret for greenwashing ud. Derfor er alle aktører involveret i kampagnen som PR-bureau, advokat, influencere mv. også en del af den klage, Forbrugerombudsmanden nu skal vurdere.

”Vi er nødt til at tage reklamer alvorligt. Vi ved, at de er med til at forme normer og forbrugsmønstre i vores samfund. Vi ved, at de her selskaber har nogle kolde og kyniske kalkuler af, hvor meget hver investerede krone i reklamer giver i mersalg. Det er veldokumenteret," siger Mads Flarup Christensen fra Greenpeace.

Er det ikke lige lovlig mange led at inddrage?

”Selskaberne havde ikke en platform, hvis aviserne eller de annonceansvarlige havde sagt nej, eller hvis PR-firmaerne havde sagt, det er åbenlyst vildledende. Problemet er så stort og omfattede, at vi kun får det stoppet, hvis flere led tager ansvar.”

Læs også:

Bæredygtig
Danish Crown skal i landsretten for at forsvare klimakampagne
20200909-143017-L_68Mb.jpg

Forsiden lige nu