Det var en henvendelse fra den nordjyske erhvervsmand Henrik Sørensen, der satte de første tanker i gang hos biolog Alexander Holm. Henrik Sørensen kom til ham med en på én gang specifik og meget løs idé:
Han ville beskytte naturen på en måde, hvor det var gennemskueligt, hvad pengene gik til, og hvor han selv kunne følge med i projektet.
“Og så skulle der være en jaguar,” husker Alexander Holm om de tidlige ønsker til det, der i dag er blevet en fond – Junglefonden, der med ham som direktør ejer et stykke regnskov på 471 hektar i Ecuador.
Det svarer til et område omtrent på størrelse med Omø – eller over halvdelen af Frederiksberg Kommune. Her skal den nyetablerede Junglefonden eje regnskoven og dermed forhindre, at området bliver fældet og udnyttet til eksempelvis landbrug eller skovbrug.
Området er, hvad Alexander Holm betegner som “en helt latterlig eksplosion af biodiversitet,” hvor Andesbjergene møder Amazonas-regnskoven. Her prioriterer Junglefonden at opkøbe regnskov, der er udsat for at blive fældet, for eksempel fordi det ligger ud til veje, hvor der er let adgang. Samtidig lyder et kriterium, at fonden leder efter områder, der binder eksisterende regnskov sammen – alt sammen for at øge effekten.
Vil undgå “sort hul”
Biodiversitet og beskyttelse af natur er kommet på dagsordenen i stadigt flere virksomheder, blandt andet efter estimater fra World Economic Forum har vist, at mere end en tredjedel af verdens bnp – 44.000 mia. dollar – anslås at være moderat eller stærkt afhængig af naturen. Senere denne måned mødes verdens lande – blandt andet med deltagelse fra en dansk virksomhedsdelegation – til biodiversitetstopmøde for at lede efter løsninger og finansiering til den krise.
Når det kommer til naturbeskyttelse, er netop beskyttelse af regnskov blandt de klassiske indsatser hos etablerede danske og internationale organisationer. Alligevel er der “plads til lidt flere dyr på den savanne,” mener Alexander Holm.
I hans øjne oplever nogle donorer til naturprojekter, at de ikke har føling med, hvad pengene går til. Det var med til at skubbe Junglefonden i gang, siger han.
AKTA
Junglefonden
Med et mål om at beskytte truede dyrearter og regnskovsområder i Ecuador har fonden indtil videre opkøbt 41 hektar regnskov i Sol de Charco.
I området lever blandt andet pumaer, ozelotter, tapirer, brillebjørne og kæmpemyreslugere.
Fonden undgår at udstede certifikater, som virksomheder ellers i stigende grad bruger i års- og bæredygtighedsrapporter. I stedet ligger fokus på at dokumentere biodiversiteten i video og billeder fra virksomhedens del af Junglefondens område.
Biolog Alexander Holm er adm. direktør og formand i fonden. Næstformand Henrik Sørensen er nordjysk erhvervsmand.
“Mange siger, at de føler deres penge ender i et sort hul. Måske beskytter de måske noget regnskov eller noget natur et sted, men de kan ikke finde ud af præcis hvor, og de kan ikke se det. Det prøver vi at imødekomme med dronebilleder af regnskoven og ved at have kameraer inde i skoven, som optager video og tager billeder, når dyr går forbi,” siger han.
Han fremhæver, at kameraerne allerede har fanget blandt andet tapirer, pumaer og brillebjørne. Mens der bliver brugt ressourcer på at dokumentere dyrelivet, undlader fonden et træk, der ellers er stadig mere udbredt blandt naturbeskyttelsesprojekter. Virksomheder og andre donorer kan nemlig ikke få certifikater med tal eller løfter om CO2-reduktion i bæredygtighedsrapporten, påpeger Alexander Holm.
Biologer eller revisorer
“Vi har valgt at fokusere mere på at ansætte biologer end revisorer,” konstaterer han.
Han fremhæver, at ønsket med fonden er at holde administrationen så lille som muligt. De eneste fastansatte i fonden er Alexander Holm og en vagt i Ecuador, der holder opsyn med området.
Skulle der udstedes CO2- eller biodiversitetskvoter ville det kræve en helt anden administration, påpeger han.
“Skulle vi udstede kvoter på vores reservat, ville det nærmest kræve en hel virksomhed at oprette det. Det er et kæmpestort arbejde. Vi leverer gerne biodiversitetsdata, men det er ikke noget vi har valgt at slå os op på,” siger han.
Uden at skulle udstede kvoter lyder fremgangsmåden enkel; modtag penge, køb regnskov og lad den være. Men i praksis har det taget fem år at få modellen op at stå.
“Man kan ikke bare komme fra Europa med en pose penge og begynde at opkøbe regnskov. Jo dybere vi kommer ind i det, jo mere finder vi ud af, at det er skide besværligt,” konstaterer Alexander Holm.
Løsningen har været et samarbejde med en lokal organisation, der blandt andet er med til at holde øje med stykker af regnskoven, der er til salg og stå for købsprocessen.
