International profil: Investering i natur er et spørgsmål om sikkerhed

Akanksha Khatri, der er ansvarlig for natur og biodiversitet i World Economic Forum, har sagt det før. 

Vores natur og biodiversitet er i krise. 

Tag oversvømmelser, lange perioder med tørke eller de 47.000 forskellige dyrearter, der er i overhængende risiko for at uddø, som konkrete eksempler på det. 

Mere end en tredjedel af verdens bnp – 44.000 mia. dollar – anslås at være moderat eller stærkt afhængig af naturen. 

Ekstreme vejrhændelser og skrantende natur er i World Economic Forums globale risikorapport fra 2025 listet som virksomheders største risici på længere sigt.

Alligevel understreger hun gerne pointen igen. 

Hvad end det består i at dyrke skove, beskytte koralrev eller genoprette økosystemer, er det på tide, at virksomheder inkorporerer natur som en del af forretningsmodellen.

Ja, faktisk burde de have gjort det i går, lyder det. 

“Med de forskydninger vi ser geopolitisk, er det kun endnu mere nødvendigt, at virksomheder tilpasser deres natur og miljømæssige aktiviteter til forretningen,” siger Akanksha Khatri til Børsen. 

Hun understreger, at genopretning af natur og biodiversitet er et spørgsmål om sikkerhed, der kan sidestilles med at købe en forsikringspolice mod et hav af forskellige risici.

“For mig at se er det lige så vigtigt som en enhver form for energisikkerhed, menneskelig sikkerhed eller grænsesikkerhed,” siger hun. 

Udfordret geopolitik 

Den geopolitiske situation er svær at komme udenom, når det handler om virksomheder, der skal frem med pengepungen for at investere i natur.

USA har langet ud med tarif- og toldsablen, krigen i Ukraine har hærget i lidt over tre år, for halvandet år siden begyndte krigen i Gaza, EU er ramt på konkurrenceevnen, Kina konflikter med Taiwan, Nordkorea opruster militært, og sådan kunne listen blive ved.

Med en opmærksomhed, der kan synes spaltet mellem flere forskellige udfordringer, kan det være svært at forestille sig, at der også er plads til at rette den mod vores natur. 

Ifølge Akanksha Khatri skal vi dog ikke se naturen som et ekstra lag oven på alle de andre ting, virksomheder i forvejen skal forholde sig til. Vi skal se det som en vigtig del af det, de allerede gør. 

Det handler om at anskue investeringer, der understøtter natur og biodiversitet, som noget, der skal få virksomheden til at stå stærkere økonomisk, skabe konkurrencefordele, give adgang til bedre låne – og kapitalvilkår eller sikre produktdifferentiering, forklarer hun. 

“Nu, mere end nogensinde før, skal den miljømæssige dagsorden være i overensstemmelse med den sociale og økonomiske dagsorden,” understreger hun. 

Investering i fremtiden 

Lignende toner lød for nylig fra professor i bæredygtige virksomheder ved Oregon Statsuniversitet Rajat Panwar.

I et debatindlæg i Financial Times skrev han, at virksomheder længe har haft et snævert fokus på naturaktiviteter som en del af en overordnet klimastrategi, og det nu handler om at sætte det i centrum af forretningen. 

I samme indlæg blev der bl.a. henvist til den britiske storbank HSBC, der har afsat 1 mia. dollar til en fond, hvis eneste formål er at investere i skov- og genopretningsaktiviteter i Sydamerika, virksomheder som Unilever og General Liver, der gentænker råstofudvinding, eller Japanske Patagonia, der anvender biobaserede materialer i deres største produktlinjer. 

Oregon-professoren understregede, at genopretning af økosystemer, investering i regenerativ dyrkning eller beskyttelse af skov er sikre og skalerbare investeringer. 

Samme synspunkt deler Akanksha Khatri, der peger på, at både virksomheder, erhvervsledere og politikere må forstå, at investering i natur og biodiversitet er en investering i fremtiden. 

“Jeg ser ikke sikkerhed og bæredygtighed som to forskellige problemer eller konkurrerende interesser,” siger Akanksha Khatri og fremhæver et eksempel: 

“Mange virksomheder kæmper med effekterne af ekstreme vejrhændelser som skovbrande, storme og oversvømmelser. Ved at investere i naturbaserede løsninger kan man opnå bedre modstandsdygtighed over for den slags, hvilket i sidste ende fører til færre omkostninger. Vi har set det i bysystemer eller med investeringer i mangrove-skove, der har været en sikker strategi for at undgå oversvømmelser.”

Står det til Akanksha Khatri, er det også virksomhederne, der har stafetten i hånden og skal sørge for, at den på et tidspunkt bliver givet videre til politiske ledere. 

Særligt set i lyset af det geopolitiske klima har det private erhvervsliv et ansvar for at vise, at naturbaserede løsninger er vejen frem, mener hun. 

“Når virksomheder kan vise, hvordan det kan være profitabelt både at gøre noget godt for planeten og for forretningen, skaber det tillid blandt politikerne til at følge op med ambitiøse tiltag,” siger hun og tilføjer: 

“Så der er brug for nogle frontrunnere, der tør tage det ekstra skridt, så der kommer politisk mod til at tage et endnu større et.”.