Mandag blev 196 lande enige om en form for Paris-aftale for biodiversitet i Montreal under FN‘s COP15 efter forhandlinger til langt ud på natten. Aftalen har fået navnet Kunming-Montreal-aftalen og er kulminationen af forhandlinger, der har været i gang siden 7. december.
Finansieringen har været en af de helt store udfordringer i forhandlingerne, men det er lykkedes landene at blive enige om at flytte midler fra de rige lande til udviklingslandene, hvor den største udnyttelse af naturen sker. I 2023 skal der investeres 30 mia. dollar, og det beløb skal stige til 200 mia. dollar frem til 2030. Pengene skal både komme fra offentlige og private investeringer, fortæller generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg, der netop er landet i Danmark oven på COP15.
“Der var mange institutionelle investorer med denne gang, og de pressede på for at få konkrete mål, som de kan planlægge efter. Det var mere nationalstaterne, der trak den anden vej,” siger han.
Aftalen indeholder også en ambition om at omlægge subsidier for 500 mia. dollar, der i dag går til naturødelæggende formål. Det kunne for eksempel være støtte til fiskeri og mineraludvinding og EU’s landbrugsstøtte, der i Danmark bliver tildelt efter areal, og ikke efter hvad arealet bliver brugt til.
“I dag går næsten al landbrugsstøtten i Danmark til landbrug, selvom der er mulighed for at give til enten landbrug eller naturbevaring. Så der er et oplagt håndtag for danske politikere at skrue på,” siger Bo Øksnebjerg.
Inden topmødet var håbet at nå en finansiering på 1000 mia. dollar, og selvom finansieringen nærmer sig, frygter Bo Øksnebjerg, at der alligevel ikke er afsat de nødvendige midler til at komme helt i mål.
“USA er ikke med i aftalen, men de har et enormt aftryk og investerer selv en del i beskyttelse og genopretning, så måske kommer de til at lukke finansieringshullet,” siger han.
Aftalen indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030, og i alt endte aftalen på 23 mål. Et af de mest omtalte punkter i aftalen var inden topmødet punktet om, at 30 pct. af planeten skal være beskyttet i 2030, og det mål er blevet vedtaget. Det er godt nyt, mener Bo Øksnebjerg.
“Desværre lægges der samtidig op til, at det skal ske, uden at vi mindsker presset på naturen, afsætter de nødvendige midler og først vil stoppe udryddelsen af arter om 28 år. Det er stærkt bekymrende, at verdens lande kun kan blive enige om det overordnede mål, men ikke er klar til at tage de nødvendige skridt,” siger han.
“Det er stærkt bekymrende, at verdens lande kun kan blive enige om det overordnede mål, men ikke er klar til at tage de nødvendige skridt
Bo Øksnebjerg,
generalsekretær,
WWF Verdensnaturfonden
Et andet stridspunkt ved forhandlingerne har været målet om at reducere aftrykket fra vores forbrug og produktion med 50 pct. i 2030. Det har landene ikke været i stand til at få sat mål for, fortæller Bo Øksnebjerg:
“Nogle af de rige lande mente ikke, at man kunne omlægge forbruget så hurtigt, mens flere af lavindkomstlandene gerne ville have lov til at øge deres produktion og forbrug for at øge levestandarden generelt.”
Den seneste tiårsplan, der blev lagt tilbage i 2010, indeholdt 20 mål, som intet land har været i stand til at nå. For eksempel opnåede Danmark kun to af målene. Men denne gang er anderledes, mener generalsekretæren.
“Der er meget mere substans i denne aftale end i de seneste mål, men ligesom den foregående lider den af, at den ikke er bindende. Til gengæld gik de politiske forhandlinger hurtigere end forventet,” siger han.
Nu skal de respektive miljøministre så hjem og lægge nationale planer for, hvordan de enkelte lande skal bidrage til den globale aftale. Men inden da skal EU’s miljøministre, som har forhandlet sammen i Montreal, mødes i morgen for at vedtage en genopretningslov, som EU har arbejdet på sideløbende.
Forslaget blev fremlagt af Europa-Kommissionen i juni 2022 og indeholder juridisk bindende genopretningsmål for forskellige økosystemer i hele EU og er en kærkommen mulighed for at genoprette EU-landenes udsatte natur.
“Her bør medlemslandene leve op til den nye globale aftale og støtte Kommissionens forslag om at genoprette mindst 20 pct. af EU‘s land- og havområder inden 2030 med ambitiøse mål for alle økosystemer.”
