Bestseller investerer i læderdyrkning i petriskåle: “Vi har mega travlt”

Bestseller skruer op for styrken i kampen om fremtidens materialer.

Denne gang gælder det skind fra dyr, som i årtier er blevet brugt til at lave både tøj og sko i modeindustrien. Men læderet har en bagside med sin uadskillelige tilknytning til dyret og dets klimabelastning, som går videre i skindet. Derfor bliver der i disse år arbejdet på at finde erstatninger eller sågar udvikle læder uden dyrene.

Derfor lægger modehusets investeringsselskab Invest FWD nu et beløb i den amerikanske startup Vitrolabs sammen med en række andre investorer som Agronomics, der investerer i bl.a. alternativer til kød, den franske luksuskoncern Kering, mens også den amerikanske skuespiller og klimaforkæmper Leonardo DiCaprio er med. I alt har iværksætterselskabet rejst 325 mio. kr.

Kort fortalt kan Vitrolabs med en celle fra et dyr dyrke et stykke læder. Cellen fungerer som et frø, som selvgenererer i bioreaktorer.

“På den måde kan man gro læder på nogle uger,” forklarer Camilla Skjønning Jørgensen, innovationschef i Bestseller.

Bagefter skal læderet igennem samme kemiske processer som almindeligt læder, men langt fra så omfattende og miljøbelastende som med huden fra et dyr, der indeholder fedt og hår.

“

Vi skal finde ud af, hvordan forbrugerne kommer med på rejsen, og hvad de er villige til at betale

Camilla Skjønning Jørgensen, innovationschef, Bestseller

Selvom Bestseller ifølge Camilla Skjønning Jørgensen kun bruger omkring 1 pct. læder i produktionen, er det for den samlede industri en dyr post på klimakontoen. I mange år har industrien imidlertid i mindre grad forhold sig til klimabelastningen med argumentet om, at huden er et biprodukt fra kødindustrien, mener hun.

“Men den går ikke længere. Vi bliver nødt til at kigge på den del af det. Så længe der bliver spist kød, vil der være et biprodukt, og det egner sig godt som materiale til bl.a. sko, hvor vi endnu ikke har noget tilsvarende at erstatte med. Men vi bliver nødt til at se på, hvordan vi gør det mest ansvarligt,” siger hun.

Læderindustrien er på stort set alle områder et “mareridt”, mener professor på Syddansk Universitet Jan Vang, der forsker i bæredygtighed i tekstiler og læder og især har fokus på industrien i Bangladesh. Forurening, mangel på certificering og farligt arbejdsmiljø præger branchen, selvom der politisk er ved at komme opmærksomhed på de omfattende problemer.

“Læder har i modsætning til resten af modeindustrien fået lov til at leve under radaren. Der har været ufatteligt meget fokus på tøjproduktionen, ikke mindst i Bangladesh efter at fabrikken Rana Plaza styrtede sammen,” siger han.

Mens danske Ganni fra 2023 ikke længere vil bruge læder i sine kollektioner, er Bestseller ikke klar til at trække stregen så tydeligt endnu. Der mangler de rette kommercielle alternativer, mener koncernen.

“Vi har 20 brands, og læder er et vigtigt produkt for især dem med mange sko og læderjakker. Vi tror ikke på nuværende tidspunkt, det er rigtigt at stoppe med læderet. Vi arbejder i høj grad også med alternativer, men indtil de kan anvendes direkte i vores kollektioner, vil vi gerne fokusere på at løse problemerne forbundet med det,” siger hun med henvisning til de tunge processer med at garve huderne, som kræver mange kemikalier og vandmængder.

Camilla Skjønning Jørgensen står i spidsen for Bestsellers Fashion FWD Lab, som samarbejder med designere om cirkulære løsninger og udvikling af bæredygtige materialer. Dyreceller er én måde at gribe udfordringen an på.

En anden er plantebaseret læder, som måske kræver mere tilvænning hos forbrugerne, da det ikke føles helt som rigtigt læder. Mens mycelium er en tredje, hvor man bruger rødder fra svampe. Alle tre løsninger bliver undersøgt af Fashion FWD Lab.

Bestseller har lavet en sko ud af piñatex, som fremstilles af overskydende ananasblade. Men skoen blev ikke en succes i første runde.

“Piñatex er fortsat dyrere end læder. Men når skoen koster 20-30 pct. mere end læderskoen ved siden af, forstår forbrugerne det ikke. Vi skal finde ud af, hvordan forbrugerne kommer med på rejsen, og hvad de er villige til at betale. Der ligger succesen, hvis vi skal lave strukturelle ændringer.”

Virksomheder

Danish Crown-garveri vil reformere branchen med nye metoder: “Omstilling kræver radikale løsninger”

Hvorfor sænker I ikke bare prisen?

“Hvis prisen sættes for lavt i forhold til omkostningen, skaber vi blot et fremtidigt problem. Vi bliver nødt til at arbejde med reelle priser, som afspejler hvad produktet koster. Også i et CO2-perspektiv,” siger Camilla Skjønning Jørgensen.

“Ting skal også give mening forretningsmæssigt, og hvis man ikke tjener penge på noget, så er det bare en midlertidig løsning.”

I sender op mod 350 mio. stykker tøj på markedet om året – kan I ikke bare skære ned for produktionen?

“Tekstil er en god forretning. Der er ikke noget incitament til at stoppe en god forretning. Men vi skal finde ud af, hvordan vi fortsætter på en måde, så vi ikke bruger de mange ressourcer. Vi bliver nødt til at afskære os fra at bruge jomfruelige ressourcer så meget som muligt,” siger Camilla Skjønning Jørgensen.

Virksomheder

Boozt hopper på trend med genbrug: For at øge sine kunders loyalitet åbner onlinebutik platform, hvor de kan sælge deres brugte tøj

Hun peger på, at Bestseller i dag investerer meget i teknologier, der kan genanvende tekstiler og lave nye fibre ud af de eksisterende. Især inden for bomuld og polyester, som er de store syndere i klimaregnskabet.

Bestseller vil dog ikke sæt et specifikt tal på investeringen i Vitrolabs og heller ikke på, hvor mange investeringer FWD indtil nu har lavet i at udvikle mere bæredygtige alternativer.

“Hvis man får styr på processerne for, hvordan man producerer det, så har vi et meget mere bæredygtigt produkt. Vi kan ikke fortsætte uden at ændre noget. Der er løsninger. Det helt store spørgsmål er, om vi formår at gøre det hurtigt nok. Vi har mega travlt.”