Mens debatten om kollapset af Silicon Valley Bank har optaget politikere og den finansielle sektor, har nogle amerikanske politikere peget fingre i en uventet retning. Den krakkede bank har ganske enkelt lagt for meget vægt på esg-dagsordenen, lyder forklaringen fra en række republikanske politikere i en strid, der denne uge implicerede præsident Biden.
Forkortelsendækker over investorers måde at vurdere finansiel risiko inden for miljøområdet, det sociale område og inden for god selskabsledelse. Miljøhensyndækker både over virksomhedens sårbarhed over for eksempelvis klimaforandringer og dens sårbarhed over for eksempelvis kritik af dens klimaindsats. Sociale hensyndækker bl.a. over virksomhedens ansvarlighed over for ansatte, deres rettigheder og eksempelvis diversiteten i virksomheden. Selskabsledelsegår blandt andet på beslutningsgange og transparens i selskabet.
“Disse banker er dårligt ledet, fordi alle er fokuserede på diversitet og alle de woke-emner og ikke fokuserer på den ene ting, de burde fokusere på, hvilket er aktionærernes afkast,” sagde medstifter af den amerikanske byggemarkedskæde Home Depot Bernie Marcus eksempelvis til Fox News tidligere på måneden.
Derudover har debattører i andre medier samt flere politikere blandt andet fremhævet bestyrelsens sammensætning i Silicon Valley Bank, hvor diversitet har været prioriteret.
Striden bunder i det stigende fokus på esg om miljømæssig og social bæredygtighed samt god selskabsledelse. I løbet af det seneste år har en række republikanskledede stater forbudt offentligt ansattes pensionsfonde at tage højde for esg-faktorer eller benytte sig af virksomheder, der gør.
Det fik eksempelvis både Danske Bank og Nordea sortlistet sammen med en række andre finansielle virksomheder sidste år, herunder storinvestoren og esg-fortaleren Blackrock.
Hos Nordea Asset Management ser chef for bæredygtige investeringer Eric Pedersen udviklingen som “et næsten udelukkende politisk fænomen, hvor højrefløjspolitikere leder efter en dagsorden at føre kampagne på”, skriver han i en mail til Børsen.
“Det er også interessant at bemærke, at de fleste store virksomheder og finansielle institutioner i USA åbent anerkender klima og andre esg-risici som relevante. Modstanden er i altoverskyggende grad politisk,” konstaterer han og peger blandt andet på, at præsident Biden i denne uge var nødt til at anvende sin præsidentperiodes første veto for at standse et anti-esg-lovforslag.
Forslaget skulle gøre det sværere for pensionsfonde at gøre brug af esg-kriterier i investeringerne og var blevet vedtaget 1. marts, hvorefter Biden nedlagde veto den 20. marts. Det udgør dermed den foreløbige kulmination på den amerikanske esg-debat, som indtil videre ikke er set lignende i Europa.
mia. dollar var ifølge
revisionshuset PwC
investeret i esg-fonde
i USA i 2021
Eric Pedersen peger imidlertid på en anden europæisk modreaktion på esg-dagsordenen.
“Vi ser nogle tilfælde af, at virksomheder trækker i land på deres klimamål,” skriver han og fortsætter:
“Men det ser vi som et mere opportunistisk træk i lyset af den russiske invasion af Ukraine.”
Han understreger, at den amerikanske strømning er politisk frem for erhvervsmæssig, og at eksempelvis danske politikere ikke har samme tendenser i deres sprogbrug.
I mellemtiden tyder en undersøgelse fra Wharton School of Business på, at det koster på investorernes bundlinje, når de ikke må tage højde for esg-risici i deres investeringer. Analysen konkluderer, at det har kostet staten Texas 521 mio. dollar i ekstraudgifter, at investeringsfondene har været afholdt fra at tage højde for faktorerne.
Netop afkastet er det typiske argument fra banker og andre, der prioriterer esg-dagsordenen. Her understreges det, at esg-agendaen tager højde for økonomiske risici ved eksempelvis ikke at ruste sig mod klimaforandringer eller ikke at afspejle diversiteten i samfundet.
