Cement- og betonbranchen er i fuld gang med finde løsninger, der gør industrien mere klimavenlig og mindre udskældt. I CRH Concrete er der en overlevelsesstrategi i gang for at fjerne næsten halvdelen af udledningen fra sine betonelementer

Mere end 80 pct. af udledningen i betonproduktion stammer fra cement, og 7-8 pct. af verdens CO2-udledning stammer fra cementproduktion.

“Så man er nået langt, hvis man kan bruge noget andet end cement som bindemiddel i beton,” siger kommerciel direktør i CRH Concrete, Vibeke Starup Jakobsen, der også er bæredygtighedsansvarlig i virksomheden.

CRH Concrete er den største spiller på det danske marked for betonelementer og har produktion i hele landet.

Hvis vi ikke arbejder på at reducere CO2, er vi her ikke om ti år Vibeke Starup Jakobsen, kommerciel direktør og bæredygtighedsansvarlig, CRH Concrete

“Hvis vi ikke arbejder på at reducere CO2, er vi her ikke om ti år. Det er en strategisk prioritet, og det er alfa og omega, at vi rykker os på det,” siger hun om virksomhedens største indsatsområder, der kan skære op til 42 pct. af CO2-udledningen fra betonelementer som for eksempel ydervægge eller lejlighedsskel.

Virksomheden producerer 1,5 mio. kvm betonelementer om året. Men det er helt afgørende, hvad det er for typer af kvadratmeter, der er tale om, for er der tale om en letbetonvæg i stedet for en betonvæg, er der optimeret i forhold til styrke, lyd og brand, og er betonen iblandet flyveaske? Det er alt sammen noget, der har stor betydning for CO2-udledningen.

Faktaboks Halv udledning fra beton I 2019 gik bygherrer, rådgivere, arkitekter, entreprenører, producenter og vidensinstitutioner sammen om at definere vejen til en mere klimavenlig betonbranche. Initiativet lægger op til at halvere CO2-udledningen fra betonbyggeri de næste ti år. På baggrund af 35 helt konkrete forslag til, hvordan man kan bringe udledningen af CO2 ned, bliver der udviklet alt fra metoder til produkter i projekter på tværs af industrien.

Driveren for CRH Concrete er et spørgsmål om relevans, men Vibeke Starup Jakobsen mærker også, at både kunder, investorer og pensionskasser er begyndt at presse på for en udvikling i branchen.

“Vi oplever, at bygherrerne er langt mere ambitiøse end bygningsreglementet og vil have, vi lever op til krav, der kommer om to eller tre år,” siger hun.

I april 2019 lancerede branchesammenslutningen Dansk Beton initiativet Bæredygtig Beton, der bl.a. mundede ud i et roadmap for, hvilke aktiviteter i branchen der er nødvendige, hvis en målsætning om at halvere CO2-aftrykket fra produktion og anvendelse af beton skal nås i 2030.

Dansk Betons beregninger viser, at betonbranchen kan bidrage med 2-3 pct. af Danmarks samlede mål for reduktion af CO2-udledningen i 2030, når Bæredygtig Beton initiativets mål er nået.

Faktaboks Børsen Bæredygtig Cases 2023 Dette projekt er en af 50 cases, som Børsen Bæredygtig i samarbejde med vores advisory board har udvalgt til inspiration for dansk erhvervsliv. Læs mere om Børsen Bæredygtig Cases og se dem alle 50 på https://borsen.dk/cases

Siden 2019 er der blevet sat mange projekter i søen ude i virksomhederne, i forskningsmiljøer og på tværs af branchen, fortæller chef for Dansk Beton under DI Byggeri, Dorthe Mathiesen.

“Udviklingen af nye produkter og produktionsmetoder er begyndt at tage fart inden for de seneste tre år. Men det er svært. Bl.a. fordi grøn omstilling af cementproduktion tager tid. Der findes alternativer til cement, men da der anvendes enorme mængder beton, så slår de alternative løsninger ikke til i mængder,” siger hun og hentyder til, at der i Danmark årligt bygges broer og bygninger af ca. 10 mio. ton beton, mens forbruget af beton på verdensplan anslås at være 17 mia. ton.

“Beton er historisk et billigt materiale, men der er masser af mulighed for at optimere brugen af det,” siger hun.

Der er primært tre indsatsområder, branchen arbejder med, og det er udvikling af nye materialetyper, design af betonkonstruktioner og genanvendelse og genbrug.

Ifølge centerchef på Teknologisk Instituts Betoncenter Lars Nyholm Thrane er branchen “enormt optaget” af udviklingen.

Han var selv involveret i projektet Grøn Beton, der bidrog til en ny type cement, Futurecem, som Aalborg Portland lancerede i 2021. I dag er Betoncenteret projektleder på et projekt om genbrug af beton, som kræver en omvendt tankegang i designprocessen af bygninger.

“Fordi man skal designe efter de genbrugte betonelementer, man kan få fat i,” siger han om et af de store nye fokusområder i industrien. Et område, hvor lovgivningen også skal følge med i forhold til bl.a. krav til dokumentation af kvaliteten af nedrevne bygningsdele, der kan være 30-80 år gamle.

“Derfor handler en meget stor del af projektet om at udvikle metoder til at definere og kvantificere kvaliteten af det, man står med,” forklarer Lars Nyholm Thrane, der generelt ser en del grøde i branchen.

“Der arbejdes på kryds og tværs med de initiativer, der er beskrevet i roadmap’et. Jeg oplever også meget stor motivation for at løse nogle samfundsmæssige dagsordener, hvor bæredygtighed er blevet en meget mere naturlig del af byggeprojekterne,” siger han og peger på, at bygherrer er begyndt at specificere bæredygtighed, og at lovgivningen i form af bl.a. normer og standarder også er begyndt at følge med.

“Der er selvfølgelig også en stor motivation konkurrencemæssigt, fordi klima- og miljøaftrykket kan måles og vejes,” siger han.

Når man gerne vil presse på en grøn omstilling, bliver man nødt til også at tale om risici Lars Nyholm Thrane, centerchef, Teknologisk Instituts Betoncenter

“Det er en branche, der er kendetegnet ved konservatisme – og med god grund, da bygninger, broer, veje osv. skal holde i mange år. Så når man gerne vil presse på en grøn omstilling, bliver man nødt til også at tale om risici, for vi skal stadig sikre, at nye produkter er sikre og holdbare i anvendelsen. Det kræver et solidt forarbejde i forhold til dokumentation.”

For CRH Concrete er der sket et stort skifte de seneste år, siger den kommercielle direktør Vibeke Starup Jakobsen, fordi virksomheden er gået fra “bare” at levere beton til at rådgive om design og CO2.

“Vi vil rigtig gerne ind at påvirke projekterne og hjælpe med de forskellige optimeringer, så det ikke kun bliver standardløsninger, vi leverer,” siger hun, da vi mødes på en vindblæst byggeplads i Hedehusene, hvor CRH Concrete leverer 320.000 kvm beton til et byggeri af 1600 boliger.

Hvis kunderne skal nå en CO2-besparelse på op til 42 pct., handler det først og fremmest om at skifte konventionel beton ud med CO2-reduceret letbeton, hvor det er muligt. Og det kræver, at CRH Concrete bliver inviteret ind i designfasen.

“Der handler det meget om at opdrage ingeniørerne til ikke automatisk at overdimensionere. For hvis man erstatter nogle af betonelementerne med letbeton, hvor der er tilsat leca, kan man opnå en stor CO2-besparelse,” siger Vibeke Starup Jakobsen.

“Vi har arbejdet med at motivere ingeniører og bygherrer til at vælge letbeton i lang tid, for der er også en økonomisk gevinst ved det. Men oftest er projekterne så langt i processen, når vi bliver involverede, at man ikke kan nå at lave det om.”

Det andet ben i virksomhedens arbejde med CO2-reduktioner er at reducere materialeforbruget mest muligt.

“Når man ser på stabiliteten af en bygning, beregner man på kernen, men der er mange andre vægge, der er med til at stabilisere bygningen, så hvis man tager det hele med i beregningen, kan man opnå besparelser på op til 30 pct. af CO2-udledningen,” siger hun.

CRH Concrete har i flere år arbejdet med at skære overflødigt beton af i designet af elementerne, og den overskydende beton nedknuses og genanvendes i ny beton.

Det sidste – og nyeste – spor, CRH Concrete arbejder med, er at erstatte cement med noget andet. Virksomheden har i et par år arbejdet med at blande flyveaske og bio-/kulaske i betonen, men fra næste år begynder betonleverandøren at tilsætte kalcineret ler. Ved at udskifte en del af cementen kan CRH Concrete opnå op til 22 pct. CO2-reduktion.

“Det er fremtiden, og jeg tror, vi inden længe kommer op på at kunne blande 50 pct. kalcineret ler i,” siger Vibeke Starup Jakobsen.

“Vi regner selv med at fremstille den kalcinerede ler i løbet af 2024, hvor vores nye produktionsanlæg kommer til at producere op til 175.000 ton om året,” siger hun om et helt nyt forretningsområde, hvor CRH Concrete har planer om også at sælge bindematerialet til andre i branchen.