Har I overordnet en politik for klimapåvirkning? Har I systemer på plads, som kan monitorere, om I lever op til jeres politik? Hvad er jeres forbrug af elektricitet og varme?
Sådan lyder nogle af spørgsmålene, som ATP sender ud til de selskaber og fonde, der ikke er børsnoterede, og som pensionsselskabet investerer i.
I 2020 har Danmarks største forvalter af kapital sat fokus på esg i sine illikvide investeringer, ligesom der i flere år har været for de børsnoterede aktiver. Esg står for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.
Der stilles nemlig ikke de samme krav til unoterede selskaber, når det kommer til at indberette esg-data, fortæller esg-direktør Susanne Røge Lund og Sabine Calmer Braad, senior chef i ATP’s afdeling for direkte investeringer.
Derfor har ATP sat sig for at gøre det selv.
“Vi ville gerne have fingrene lidt mere ned i dataene. Med et spørgeskema til selskaberne har vi fået et overordnet billede af, hvordan selskaberne i vores illikvide portefølje håndterer esg,” siger Susanne Røge Lund.
De illikvide investeringer tæller f.eks. ejendomme, kapitalfonde og infrastruktur og står for 150 mia. kr. af ATP’s samlede formue på 926 mia. kr.
Pointen med spørgeskemaet er at få indsamlet så meget data på selskaberne som muligt, så ATP dels kan analysere porteføljen på tværs af brancher, og dels kan bruge informationerne om de enkelte selskaber til at optimere deres arbejde med esg.
I sidste ende betyder det, at aktiverne er lettere at sælge igen – og med en højere fortjeneste, lyder det.
“Vi vil jo gerne have, at virksomheden er blevet bedre, når vi sælger den, da det alt andet lige øger værdien. Og vi ved, at esg-risici kan bruges af en køber som argument for, at prisen skal være lavere, end hvis virksomheden ikke havde haft disse esg-risici,” forklarer Sabine Calmer Braad.
Hun påpeger, at esg-fokusset dog er lige så vigtigt for virksomhederne selv, som det er for ATP som investor.
Flere af de virksomheder, som ATP investerer i, er leverandører til store børsnoterede selskaber, som har specifikke esg-krav, de skal leve op til.
“Derfor stiller de også krav til deres leverandører. Så i sidste ende kan disse virksomheder blive valgt fra og dermed miste indtjening, hvis de ikke har politikker på området,” fortsætter Sabine Calmer Braad.
Spørgeskemaet, som ATP sender til virksomhederne, er bygget op omkring tre p'er. Politik, proces og performance. Virksomhederne skal derfor overordnet svare på, om man har en intern politik med mål og ambitioner. Om man har etableret nogle systemer, der kan holde øje med, om man er på vej mod målene. Og sidst om man har data, der kan dokumentere, at virksomheden udvikler sig.
Ifølge ATP spænder det bredt, hvor meget af spørgeskemaet virksomhederne kan svare på. Nogle virksomheder kan svare på det hele. Bundskraberne svarer på omkring 30 pct.
Ifølge Susanne Røge Lund er det typisk lettest for virksomhederne at svare på politik- og processpørgsmålene, mens det kniber mere med at indrapportere konkret data.
ATP understreger dog, at det ikke er en “konkurrence” om at se bedst ud.
“Vi har ikke til formål at hænge nogen selskaber ud. Tværtimod. Vi vil gerne hjælpe dem med at blive bedre, uanset udgangspunktet og i samarbejde med de enkelte selskaber,” siger hun og tilføjer, blot fordi man har svaret på hele spørgeskemaet, betyder det ikke, at man har den bedste esg-praksis.
