Arving skubber familiefirmas salg over 1 mia. kr. – og forsøger at skubbe til en hel branche

Egentlig er der bare tale om en “røvsyg værkstedshal på Vestegnen”, lader Søren Tscherning forstå om Tschernings hovedkvarter, som er placeret fem minutter fra en motorvejsafkørsel i Hedehusene uden for København.

Et hus, der de sidste 20 år netop har fungeret som værksted for nogle af entreprenørselskabets maskiner.

De sidste 25 år har han siddet i spidsen for virksomheden stiftet af faderen Georg Tscherning, hvis efternavn også blev virksomhedens. I dag er Tscherning blandt Danmarks største entreprenører og har for første gang i gruppens historie rundet 1 mia. i omsætning i seneste regnskab og et resultat før skat på 46,2 mio. kr.

Selv er Søren Tscherning i byggerikredse kendt for sine forsøg på at skubbe til en branche, der ikke så gerne vil skubbes til. 

I Danmark vejer byggeriet tungt i klimaregnskabet og står for ca. 30 pct. af den samlede udledning. Derfor er det afgørende at få hul på omstillingen af branchen, hvor prisen ofte er styrende, når der skal træffes valg om eksempelvis mindre klimatunge materialer.

For Søren Tscherning blev mentaliteten allerede tydelig, da ombygningen af den “røvsyge værkstedshal” skulle i gang. Visionen var klar fra begyndelsen: I renoveringen skulle der bruges flest mulige genbrugte materialer, der allerede havde været udnyttet i huse og bygninger. Beton, stål, træ, mursten, vinduer. 

Alligevel vendte arkitekterne tre måneder efter tilbage med tegninger fyldt med vægge baseret på nye gipsplader.

“Arkitekterne er vant til, at ambitionsniveauet ligger her,” siger Søren Tscherning med en løftet arm.

“Og så falder niveauet, når det koster penge. Så mener man det ikke alligevel.”

Derfor var gipsen endt i tegningerne. Og sådan er det ofte, påpeger Søren Tscherning. Den fulde model er nemlig langtfra billig. Tscherning-huset har kostet lige under 34 mio. kr. at bygge. Havde han valgt den traditionelle vej, var budgettet omtrent 25 mio. kr. 

Men i hovedkvarteret er 89 pct. af alle materialer og ressourcer skaffet fra nedrivninger eller andre renoveringsprojekter:

De fire toiletdøre på række i forskellige størrelser, klodsgulvet i et af mødelokalerne fra et værksted i Avedøre. Og de mange fritlagte stålbjælker i lofter og vægge. Alt har været brugt et andet sted før. 

Og selvom det har været dyrere, vil det på sigt kunne laves billigere med mere erfaring, mener han.

“Lige nu er der ikke kundegrundlag til det. Det kræver også, at kunderne vil betale for det.”

En “vanvittig” tilgang

Derfor handler det om at vise, at det kan lade sig gøre, selvom det er mere besværligt til en start. Pointen for ejerlederen er at bryde med de gængse mønstre og metoder i byggeriet.

Søren Tscherning er særligt optaget af stålbjælkerne, der i årtier har båret tag eller vægge i andre huse eller bygninger. Men så snart de bliver pillet ud, kan de i den traditionelle tilgang som udgangspunkt ikke bære mere, forklarer han.

“Så klipper vi den i små stykker, kører det til Køge, sejler videre til Grenaa og herfra til Tyrkiet, får det smeltet om, og så får man en bjælke fuldstændig magen til tilbage igen. Det er sgu da vanvittigt,” konstaterer Søren Tscherning. 

I stedet burde en statiker afgøre, om den oprindelige bjælke fejler noget, mener han. Og det er også tilfældet for de mange stålbjælker, der titter frem i huset, hvor 60-70 ud af virksomhedens 500 ansatte i dag holder til.

“Derfor kræver det jo, at der er nogle ildsjæle eller grupper, som vil og holder fast. Og der kommer heldigvis flere og flere projekter.”

Sendte Teslaer retur

Hans ild for den grønne omstilling er formentlig særligt velkommen lige nu, hvor modpresset er taget til i styrke med især den amerikanske præsident, Donald Trump som dirigent. 

Listen over modstanden er blevet længere det sidste halve år, som opgøret med havvind og energiprojekter i USA, boykot af diversitet, presset på de globale klimamål op til FN’s klimatopmøde til november i Brasilien og præsidentens affærdigelse af klimavidenskabens pointer.

“Det er jo ligesom dengang, man benægtede, at jorden var rund. Det er en mærkelig tid, vi er i, og det er svært at navigere i. Jeg synes jo bare, vi skal køre fuldt på, så meget som overhovedet muligt,” siger Søren Tscherning, der i frustration over den amerikanske udvikling i foråret sendte selskabets 12 Tesla-biler retur.

Det kostede 1,5 mio. kr. på bundlinjen, men der er også en grænse, understreger han. 

“Vi skal alle sammen være villige til at betale lidt, men der er jo ikke en kæmpe fond bag os, og jeg har heller ikke bygget en privat pengetank op. Så vi skal jo hver dag levere nogle rimelige resultater.”

At blive klogere

Selv var Søren Tscherning ikke overbevist om at skulle træde ind i virksomheden, som hans far, Georg Tscherning, lagde kimen til i 1975 med købet af den første maskine. Deres forhold var kammeratligt, og ville et arbejdsfællesskab ødelægge noget af det, spekulerede han over. De seneste 25 år har han alligevel siddet i spidsen for selskabet.

Bæredygtig

Nye krav til byggeriet brænder igennem hos cementgigant

“Jeg lavede nok den fejl, at jeg puttede ham for meget op på en piedestal.”

Søren Tscherning retter blikket mod den kobberbuste af Georg Tscherning, der fra en centralt placeret træhylde skuer ud over det åbne rum, hvor de ansatte i entreprenørvirksomheden spiser frokost. En gave fra Søren Tscherning, mens faderen stadig levede og fyldte 75 år.

Placeringen på piedestalen tog nok en del af farten på de ændringer, han som ny adm. direktør gerne ville skabe, hvor hans far “kæmpede mod alt, hvad der hed struktur og it”. Det handlede også om at respektere et livsværk, selvom det “har været tungt at få rykket”, som Søren Tscherning i dag formulerer det.

“Da min far startede i branchen, gravede man et hul i jorden, når man skiftede olie på gravemaskiner. Olie kom jo fra jorden, så selvfølgelig kom det derned igen. Det var den logik, der var dengang. Det var ikke, fordi man ville svine med naturen. Der er vi jo blevet meget klogere hen ad vejen.”

Også på et andet område er Tscherning blevet klogere, da selskabet sammen med andre nedrivningsselskaber blev efterforsket for en anklage om kartel og efterfølgende betalte millionbøder for at udveksle priser i løbet af 2012 og 2013. 

Selv endte Tscherning Gruppen med at betale en bøde på 5,9 mio. kr. i 2019. Ifølge Søren Tscherning handlede det om en afdeling presset af den digitale udvikling, som gjorde det muligt at byde på tusindvis af udbud. 

Det fik en medarbejder til under et misforstået kundehensyn at få priser fra en konkurrent for at kunne byde ind og flage interessen.

“Den omstilling, hvor vi pludselig skulle have mange flere tilbud beregnet, var vi ikke klar til hurtigt nok. Vi har en plet der, og det kan jeg kun beklage,” siger han i dag om sagen, hvor alle ansatte efterfølgende blev uddannet i compliance og konkurrenceret, mens et ekstra kontrolsystem blev lagt ovenpå.

Efterfølgende sendte han personligt breve ud til kunderne for at dække eventuelle tab. Ifølge ham dukkede der ikke krav op.

“Jeg prøver ikke at undskylde, fordi det, der skete, var en fejl. Og det er i sidste ende min fejl, at jeg ikke havde 100 pct. styr på min vækst.”

Det koster i starten

Når det kommer til omstilling, er innovation og udvikling generelt svær i en branche befolket af “hvidhårede mænd”, påpeger Søren Tscherning med et ironisk vink til hans egen hårpragt. De gennemsyrer dog ikke hele byggeriet, siger han og peger på “lommerne”, som forsøger noget nyt.

Selv har han besluttet at investere ca. 10 pct. af overskuddet hvert år i startups. Som i selskabet Hyphen, der udvikler materialer til byggeriet og møbelindustrien. Blandt andet spånplader lavet af hurtigtvoksende græs og svampe, som kan erstatte brugen af træ.

“Men det koster jo også. Vi investerede i en onlineplatform for salg af genbrug, som gik konkurs, og hvor vi mistede 4 mio. kr. Det er lidt mere lotterisedler, og dem er man nødt til at have et par stykker af, for at det passer sammen,” siger han.

“Hernede (vest for København, red.) kalder de mig en hippieforretningsmand. Selvom det skal være sjovt og bæredygtigt, så skal det jo også være en forretning.”

Hvor meget fylder omstillingen i opgaverne i dag?

“I en stor del af det, vi laver, fylder den ikke noget. Vi er jo i et konkurrencemarked med udbud og skal vinde på pris. Så vi kan ikke bare doble op, fordi vi gerne vil gøre det på en anden måde. Det er hele tiden med at gøre en smule, men tage det i lidt mindre skridt,” siger Søren Tscherning.

“Hver gang vi laver en genbrugssag, hvor vi skal pille rigtig meget genbrug ud, så taber vi faktisk penge på det,” siger han og peger på, at det helt enkelt tager længere tid at bevare ressourcer frem for at maje en bygning ned med en maskine. 

“Omstillingen koster i den fase, hvor du skal omstille dig. Og så kan du komme frem til noget bedre. Men i den første proces skal nogen være villige til at investere. Om det så er bygherrer, kunder, arkitekter eller entreprenører.”

Denne sommer trådte et nyt lovkrav for byggeriet i kraft. Det betyder, at nybyggeri i gennemsnit må udlede omtrent 7 kg CO2 pr. kvadratmeter. Et krav, som over 600 aktører i branchen fortsat forsøger at få længere ned, så lovgivningen for byggeriet flugter med Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på maks. 1,5 grader. 

“Der er jo mange i branchen, som ikke vil vente på lovkrav. Vi prøver, at gå foran her, og jeg synes, vi alle er forpligtet til at gøre, hvad vi kan. Min grundholdning er, at vi skal efterlade så få fodaftryk som overhovedet muligt,” siger Søren Tscherning.

“At stå på en ølkasse og sige det, får jo ikke folk til at følge med. Det, vi har lavet med huset her, gør det jo synligt. Det giver et boost. Der er meget større følgeskab til den retning, jeg vil i nu, end der var, inden vi lavede det her hus.”