Arla har indberettet vildledende klimatal i sin årsrapport, lød anklagen fra miljøorganisationen Greenpeace, der den forgangne uge klagede til Erhvervsstyrelsen over mejerigigantens rapport.
Det drejer sig konkret om en ændring af målemetoder, mener organisationen, og klagen er formentlig den første af sin art, påpeger Christian Sparrevohn.
“Jeg kan ikke komme på lignende sager, hvor esg-data i et regnskab ligger til grund for en klage,” siger han.
Som medstifter og partner i konsulenthuset The Footprint Firm rådgiver han danske virksomheder om deres klimapåvirkning. Han følger derfor sagen med interesse.
Klagen til Erhvervsstyrelsen falder, efter at Greenpeace tidligere på året kritiserede regnskabet over for både Børsen og Finans, hvor også eksperter stemte i.
“De lader, som om de har gjort mere for klimaet, end de reelt har gjort,” lød det eksempelvis dengang fra adjunkt ved DTU Anders Bjørn.
Her gik kritikken på, at en stor del af reduktionen af Arlas CO2-udledning skete fra 2015 til 2016, hvor virksomheden skiftede til en mere præcis regnemetode.
Samtidig har Arla valgt, at netop 2015 skulle være såkaldt baselineår og danne grundlag for virksomhedens mål om at reducere visse dele af sin CO2-udledning med 30 pct. inden 2030.
Ikke underlagt nye krav
Christian Sparrevohn peger på, at det har været et krav i flere år i overensstemmelse med eksempelvis klimastandarden SBTI, som også Arla benytter, at man genberegner basisåret, hvis forudsætningerne ændrer sig. Det er til gengæld nyt, at der er grundlag for en klage til en offentlig myndighed.
“Det er virkelig interessant, at der ligger en formel klage, der kalder tallene i et klimaregnskab misvisende. Hvis klagen holder vand, vil det kunne skabe præcedens,” vurderer han.
“Klagen kommer på et interessant tidspunkt, fordi den første bølge af CSRD-underlagte regnskaber netop er afleveret,” fortsætter Christian Sparrevohn, med henvisning til at store, børsnoterede virksomheder i år har været afkrævet flere fakta om esg-forhold end hidtil.
Arla er imidlertid ikke underlagt kravene i CSRD endnu, hvilket virksomheden også understreger i en mail til Børsen.
“Vi ønsker at skabe størst mulig gennemsigtighed og tillid til vores strategi, og derfor har vi valgt at lave en detaljeret og transparent bæredygtighedsrapportering, også selvom Arla som andelsselskab ikke er forpligtet til det,” skriver pressechef Bjarke Kamstrup.
Netop fordi Arla ikke er omfattet af de nye krav, kan det være svært for Erhvervsstyrelsen at kritisere Arla, selv hvis de vurderer, at Greenpeace har ret i indvendingerne, vurderer Birgitte Mogensen. Hun er revisor og formand for FSR – danske revisorers udvalg Samfundsansvar & Bæredygtighed og har været med til at udarbejde de nye krav til virksomhederne.
I dag er det nemlig afgørende, om styrelsen mener, at Arla har givet “et retvisende billede” i årsrapporten. Og her er der ikke plads til vurderinger, der ikke eksempelvis handler om en faktuel mangel, peger hun på.
“Det handler typisk om faktuelle fejl og mangler frem for en mere subjektiv vurdering af, om man faktisk får et retvisende billede,” siger hun og peger på, at Arla har gjort rede for sin nye metode i årsrapporten.
“Derfor tror jeg næppe, at Greenpeace kommer videre ved at banke på hos Erhvervsstyrelsen, selv om de kan have en pointe i, at man skal lede længe efter metodeændringen i Arlas årsrapport,” fortsætter hun.
Godkendt af revisor
Hun medgiver, at der ikke er sammenlignelige sager. Det bakkes op af revisorernes brancheorganisation FSR – danske revisorer, hvor man har svært ved at finde fortilfælde.
Her peger man på, at virksomhederne, der er omfattet af de europæiske krav til bæredygtighedsrapportering i henhold til CSRD, har en revisorerklæring på esg-delen af årsrapporten, ligesom det er tilfældet for rapportens finansielle data.
Denne pointe har været fremhævet som en del af styrken ved den nye ordning, da revisorernes erklæring kan kvalitetssikre rapporterne og øge tilliden til dem. Samtidig betyder erklæringerne, at revisoren bag rapporten kan drages til ansvar, hvis rapporten ikke er retvisende.
OVERBLIK
Klagen fra Greenpeacee
Greenpeace beskylder i sin klage Arla for at overtræde tre konkrete krav til årsrapporten. Ifølge Miljøorganisationen drejer det sig om, at:
- Rapporten ikke giver et retvisende billede af fremskridtet med klimaaftrykket, som krævet af årsregnskabslovens §11.
- At rapporten indeholder vildledende oplysninger om fremdriften mod 2030-målet i modstrid med årsregnskabslovens §99a.
- At der manlger gennemsigtighed og sammenlignelighed i klimatallene, som det kræves i årsregnskabslovens §12.
Arla fremhæver blandt andet, at metoden i regnskabet er gennemgået af revisor, som har afgivet en erklæring med høj grad af sikkerhed og at rapporteringen i virksomhedens øjne er "detaljeret og transparent".
Kilde: Greenpeace og Arla
For store ikkebørsnoterede virksomheder som Arla er kravet udskudt til årsrapporten 2027, men mange har – ligesom Arla – leveret en bæredygtighedsrapport med revisionspåtegning allerede.
Arla selv peger på revisionen som et afgørende kvalitetsstempel af bæredygtighedsrapporteringen.
“Siden 2021 har vi som én af de få virksomheder i Danmark fået en revisionserklæring med høj grad af sikkerhed på de klimadata, vi rapporterer i vores årsrapport, og det er vi stolte af,” skriver pressechef Bjarke Kamstrup.
Også Christian Sparrevohn fremhæver revisionsselskabets rolle i at kvalitetssikre esg-afsnittene i årsrapporten.
“Hvis klagen får medhold, må det også føre til granskning blandt revisorer, som skal til at se på, hvor dybt man skal gå ned i esg-rapporten,” vurderer han og peger på, at revisionsbranchen og myndigheder i så fald bør koordinere forventningerne til selskabernes årsrapporter.
Det er revisionsgiganten EY, der har underskrevet Arlas årsrapport, men selskabet har ikke besvaret Børsens henvendelser om sagen. Erhvervsstyrelsen derimod bekræfter at have modtaget en klage over Arla.
“Klagen vil indgå i styrelsens almindelige risikobaserede regnskabskontrol, der også omfatter virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar,” skriver styrelsen i en mail til Børsen.
Påbud som sanktion
Selv om det er første gang, Erhvervsstyrelsen har modtaget årsrapporter, der skal leve op til kravene i CSRD, er det imidlertid ikke første gang, at styrelsen har interesseret sig for bæredygtighedsdata i årsrapporter.
I 2022 modtog smykkekoncernen Pandora et påbud fra styrelsen for manglende klimadata i netop årsrapporten. Her lød kritikken, at årsrapporten og virksomhedens bæredygtighedsrapport – offentliggjort tre måneder senere – gav forståelser af Pandoras bæredygtighedsarbejde, som er “væsentligt forskellige”, selv om bæredygtighedsrapporten skulle være en uddybning.
Pandora fik et påbud og rettede det følgende år op på praksis ved at udgive de to rapporter samlet. Når flere virksomheder er omfattet af CSRD fra 2027-årsrapporterne og fremover, vurderer Birgitte Mogensen, at det er netop denne type sanktion, påbud, man kan forvente.
“Hvis Erhvervsstyrelsen får stærkere redskaber til at vurdere, hvad der er retvisende og ikke er, så vil jeg tro, at der vil kunne blive tale om påbud i den type sager i fremtiden, men næppe bøder eller andre sanktioner,” siger hun.
Her peger hun på, at det kræver, at kravene til den tid ser ud, som de ventes at gøre i dag, hvilket fortsat er til debat i EU-systemet. Her er det ikke tilladt at benytte mere end fem år gamle baselines og opgørelsesmetoder, påpeger hun.
