Landbrugsgigant i stormvejr: Kritiseres for misvisende klimatal

En kras kritik rammer nu landbrugsgiganten Arla, der af både grønne organisationer og eksperter beskyldes for at puste deres klimatal op. 

“Problemet er, at de pynter sig med lånte fjer,” lyder det bl.a. fra Christian Fromberg, der er kampagnechef for landbrug, skov og natur i Greenpeace.

Han er en af hovedaktørerne bag den nye kritik, der er blusset op - og som har afsæt i et optrin, der for knap en måned siden udspillede sig foran landbrugskæmpens dørtrin ved hovedsædet i Aarhus.

Her var syv aktivister fra henholdsvis Greenpeace og organisationen Changing Markets Foundation troppet op.

Med sig under armen havde de en dugfrisk rapport, hvor de har kigget selskabets klimamål efter i sømmene. Rapporten overrakte de til en unavngiven repræsentant fra Arlas ledelse. 

Som mange andre virksomheder har Arla sat mål for, hvor meget virksomheden skal reducere sine udledninger i 2030.

Det er et mål, som selskabet ad flere omgange har givet udtryk for, at man er langt med. 

Men ifølge Christian Fromberg er det en udmelding, man kan så gevaldigt tvivl om på baggrund af Greenpeace-rapporten. 

Den udmelding bakkes op af eksperter, Børsen har talt med, mens Arla selv afviser kritikken blankt. I en mail til Børsen peger koncernen på, at den hele tiden har fulgt retningslinjerne på området. 

Kritik af basisår 

Siden 2019 har Arla haft et mål om at reducere 30 pct. af virksomhedens udledninger i værdikæden (scope 3) i 2030 sammenlignet med basisåret 2015. 

Men ifølge Greenpeace og Changing Markets Foundations rapport er netop det basisår problematisk, da virksomheden har ændret i måden, den beregner sine udledninger på. 

Det er en lille smule teknisk, men: 

For 2015 er beregningen af Arlas emissioner baseret på nationale data, som ifølge virksomheden var den bedst tilgængelige kilde på daværende tidspunkt. 

I 2016 begyndte Arla så at lave klimamålinger på Arla-gårdene, fremgår det i selskabets årsrapport fra 2024. 

Og ifølge Christian Formberg er det et ret stort problem. 

Ser man på, hvor mange reduktioner Arla har lavet siden 2015 og frem til 2024, er næsten halvdelen af dem nemlig lavet i 2015. Og ved at holde fast i basisåret 2015 i stedet for 2016, hvor målemetoden blev ændret, er det Christian Formbergs vurdering, at Arla maler et pænere billede af sine reduktioner, end hvad der reelt set er tilfældet. 

“På den måde fik de allerede fra start på magisk vis en masse reduktioner med,” siger han og tilføjer: 

“Men hvis vi fraregner de reduktioner, så er Arla langt, langt fra deres klimamål og har først udsigt til at nå en 30 procents reduktion i 2046. Så det passer bare ikke, når de siger, at de er på vej.”

Anders Bjørn, der er adjunkt ved DTU, hvor han forsker i virksomheders grønne omstilling, er enig i kritikken af Arlas valg af basisår. 

Ifølge ham findes en stor del af de reduktionerne siden 2015 kun på papiret. 

“De lader, som om de har gjort mere for klimaet, end de reelt har gjort,” siger Anders Bjørn.

Egentlig er det en god idé, at Arla vælger at ændre regnemetoden i 2016, fordi det giver mere præcise data, siger han. Men så burde Arla også genberegne deres klimamål med et nyt baseline-år.

“Det forstår jeg ikke, hvorfor de ikke har gjort endnu. Nu har de et forklaringsproblem,” siger han.

Han advarer desuden mod, at virksomheder “er kreative med deres regnskabsføring”. 

“Det kan ende med at lulle kritikere lidt i søvn, hvis selskaberne får tallene til at se nogenlunde pæne ud. Og så gør det det sværere for politikere at gennemskue, at der skal gøres mere på nogle områder,” siger Anders Bjørn. 

I en mail til Børsen forklarer Arla derimod, at koncernen har levet op til de vejledninger, der har været på området under den anerkendte klimastandard SBTI, som selskabet har forpligtet sig til, og at de derfor ikke har ændret ved deres basisår endnu: 

“Vi arbejder hele tiden på at have det bedste data, og 2015-data var det bedste data tilgængeligt, da vi satte målsætningen. Det er ikke muligt for os at indsamle data ti år tilbage i tiden fra vores 7600 landmænd. De ressourcer vil vi hellere bruge på at foretage forbedringer,” skriver Anna Flysjö, chefspecialist for bæredygtighed i Arla, og tilføjer:

“Vores nuværende målsætning beror sig på SBTI’s standarder, og vi er helt åbne og transparente om valget af 2015 som datagrundlag. Arla har som alle andre virksomheder med SBTI-mål forpligtet sig til leve op til nyeste rapporteringskrav fra SBTI, efterhånden som de opdateres, og vi i gang med at arbejde med de nyeste FLAG-guidelines og dermed også vores målsætning samt tidslinje herfor.”

Relative udledninger

Udover problemer omkring basisåret mener Christian Fromberg, at det også er værd at bide mærke i, at Arlas mål om at reducere 30 pct. af sine udledninger i scope 3 i 2030 er for selskabets relative udledninger – ikke de absolutte udledninger.

Ifølge Christian Fromberg åbner det en “ladeport” for, at Arlas samlede udledninger kan stige, selvom selskabets når sine klimamål. 

“Arla har sat et relativt klimamål for deres scope 3-udledninger, hvor de vil reducere CO2-intensisten med 30 pct. men ikke de samlede udledninger. Det betyder jo, at de sagtens kan ekspandere og udvide produktionen og stadig leve op til deres klimamål.”

Kritikken bakkes op af Michael Minter, der er programchef for fødevarer og forbrug hos Concito: 

“Det er et problem, hvis Arla ikke også reducerer den absolutte udledning, eftersom vi i hele samfundet skal have reduceret den totale udledning,” siger han og tilføjer: 

“Derfor bør Arla også have et mål for den absolutte udledning og ikke kun et mål for udledning pr. produceret enhed.”

Fra Anders Bjørn lyder det derimod, at Greenpeace ser lidt for sort og hvidt på verden, når de kritiserer Arla for at bruge relative udledninger. 

Der er nemlig fordele og ulemper ved begge metoder. 

Relative udledninger viser en udledning pr. enhed og tager dermed højde for virksomheders omsætning og udvikling, så man undgår, at et fald i salg fremstår som en reel klimaforbedring.

Samtidig er det de samlede absolutte reduktioner, der i sidste ende har betydning for klimaet, understreger Anders Bjørn.

Arla peger samtidig på, at selvom der ikke mål for de absolutte reduktioner, har koncernen alligevel reduceret dem. 

Længere tids uro 

Kritikken af Arlas beregningsmetoder kommer i halen på en række sager om virksomhedens bæredygtighedstiltag den seneste tid.

Senest i denne uge, hvor TV 2 har fået en påtale fra Radio- og tv-nævnet for  at have vist en reklamefilm fra Arla, hvori virksomheden udtaler, at deres økologiske produkter er CO2-neutrale — kompenseret med klimakreditter.

I december var det forbrugerne, der rasede på sociale medier, efter at virksomheden var begyndt at teste en særlig type tilsætningsstoffer i køernes foder – de såkaldte bovaer – der efter sigende kan reducere køers metanudledning med 30 og 45 pct. 

Under hashtagget #BoycottArla delte forbrugere i både Sverige, Danmark og England videoer af, at de hældte Arlas mælk ud i vasken for at vise deres sympati med køerne. 

Fra Greenpeace lyder det, at fokusset på Arla kan kædes sammen med, at virksomheden arbejder med landbruget, som er et udskældt erhverv. 

Arla selv peger på, at virksomheden har en “enormt svær opgave” foran sig. 

“Det er meget komplekst, fordi vi taler om biologiske processer. Vi har også altid vidst, at det ikke kommer til at være en lineær reduktion. Men når det er sagt, så tror vi på, vi har de rette værktøjer til at nå i mål, og vores reduktioner år for år viser også, at vi er på rette vej,” tilføjer Anna Flysjö.