Der er brug for klare retningslinjer, når selskaber skal markedsføre deres tiltag i den grønne omstilling.
Det mener Arla i forbindelse med udfasningen af en omfattende kampagne, der i over et år har markedsført mejeriprodukter som mælk, smør og andre produkter som CO2-neutrale via klimakompensation.
Det vil sige, at Arla har betalt til f.eks. skovprojekter for at kompensere for den udledning af CO2, som produkterne har.
Kampagnen har mødt strid modvind hos både eksperter, Forbrugerrådet Tænk og miljøorganisationer, der har kaldt det for vildledning af forbrugerne.
“Vi har valgt projekter fra øverste hylde, der er valideret af tredjepart og verificeret efter standarder, der anses for brancheførende. Alligevel kan vi konstatere, at der er dem, der mener, at vi “greenwasher”
Jesper Skovlund, pressechef, Arla
Politiken kunne i sidste uge fortælle, at kampagnen nu bliver droppet.
Det skyldes dog ikke den langvarige kritik, understregede pressechef Jesper Skovlund til avisen.
Over for Børsen efterlyser han i en mail “klare fælles retningslinjer, som alle parter anerkender og respekterer”.
Selvom det ikke er udtryk for enighed med kritikerne, har Arla i løbet af det seneste år måttet erkende, at “klimakompensation er komplekst stof, som har været svært at kommunikere,” skriver Jesper Skovlund til Børsen:
“Vi har fulgt alle gældende regler og standarder for vores køb af klimakreditter og for vores markedsføring. Vi har valgt projekter fra øverste hylde, der er valideret af tredjepart og verificeret efter standarder, der anses for brancheførende. Alligevel kan vi konstatere, at der er dem, der mener, at vi “greenwasher”.”
Arlas kampagne modtog ifølge Forbrugerombudsmanden et hidtil uset højt antal klager. Sagen endte hos Fødevarestyrelsen, som i sommer valgte at lægge den ned med en opfordring til mere klare regler for markedet.
Forbrugerrådet Tænk og miljøorganisationen Noah har dog anket styrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Arla er enig i Fødevarestyrelsens opfordring.
“Det er helt enkelt en uholdbar situation for os som virksomhed, og vi mener derfor, at der er brug for klare fælles retningslinjer, som alle parter anerkender og respekterer, så alle kan bruge kræfterne på klimahandling i stedet for at diskutere reglerne,” skriver Jesper Skovlund.
Selskabetkompenserer for CO2-udledningen gennem produktionen af mælk til sit Arla Øko-brand ved at investere i skovprojekter.
Skovprojekternetjener det formål at plante nye træer, der opfanger CO2 fra atmosfæren, eller at bevare skovområder. Politiken afdækkede sidste år, at dele af Arlas regnskov var brændt, hvilket eksperter problematiserede i forhold til selskabets brug af klimaneutral.
I altkompenserer Arla 123.000 ton CO2 gennem tre skovprojekter i Østafrika, Brasilien og Indonesien. Projekterne er certificeret verified karbon standard.
Arla vil fortsat klimakompensere produkterne i den nye kampagne under Arla Øko-serien. Det vil også fremgå på emballagen, men nu på bagsiden af f.eks. mælkekartonen.
Skiftet sker i forbindelse med en ny kampagne, hvor design på mælkekartoner allerede er anderledes, hvilket bliver tilfældet for en række mejeriprodukter de kommende måneder, og som ikke længere vil blive beskrevet som klimaneutrale.
Til Politiken kvitterer formand for Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, for, at Arla nu stopper med at markedsføre mælkeprodukter som CO2-neutrale.
Det ændrer dog ikke på, at kampagnen har “påvirket forbrugernes valg i mere end et år”, siger hun til avisen.
Antallet af klager over mulig greenwashing, hvor virksomheder overdriver effekten på klimaet, er steget markant de senere år.
Udviklingen fik i årets begyndelse Forbrugerombudsmanden til at udgive en kvikguide til virksomheder og miljømarkedsføring og har desuden fået tilført 7 mio. kr. fra finansloven i år til at skærpe indsatsen på området.
Miljøorganisationer mener, at det i dag er ganske risikofrit for virksomheder at overdrive deres klimaeffekt, fordi der indtil nu ikke er givet store bøder på området.
Flere interessenter som Concito og konsulenter på fødevareområdet har sammen med virksomheder som Arla og Danish Crown været involveret i at udarbejde retningslinjer for kommunikation omkring fødevarer.
