BØRSEN BÆREDYGTIG
Bæredygtig
25 sager om greenwashing ligger på forbrugerombudsmandens bord: “Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt”
Tak, fordi du læser med

Denne artikel kræver normalt abonnement, men er gratis for dig, fordi Danske Bank har finansieret adgang til Børsen Bæredygtig for alle i dansk erhvervsliv.

Danske Bank har ikke haft indflydelse på selve artiklen.

Læs mere om Danske Banks involvering.

Virksomheder er ikke opmærksomme nok på lovgivningen, når de markedsfører miljø- og klimatiltag, mener Forbrugerombudsmanden. Retningslinjer skal revideres, og kvikguide er på vej

25 sager om virksomheders markedsføring på miljøområdet ligger lige nu på forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsens bord.

Endnu en klage over Danish Crowns historisk store kampagne “klimakontrolleret gris” blev i denne uge ført til bunken, hvor Greenpeace anklager den store svineproducent for at vildlede forbrugerne og for decideret greenwashing.

En anklage, som Danish Crown på det kraftigste afviser.

Christina Toftegaard har et overordnet budskab til virksomhederne:

“Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt. Det forudsætter, at ens produkt opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres i fare,” siger hun med henvisning til Brundtlands definition fra slut 80'erne.

Et nyt område

For mange virksomheder er det dog et helt nyt felt at formidle klimatiltag til forbrugerne, og Forbrugerombudsmanden hører fra virksomheder, at det er svært at finde hoved og hale i, hvad der er henholdsvis okay og helt forbudt i markedsføringen af miljø og klimaudsagn. Begynder man at konkurrere på udsagn, der ikke er helt korrekte, kan det desværre hurtigt tage fart Christina Toftegaard Nielsen, forbrugerombudsmand

Christina Toftegaard Nielsen peger på, at der tilsyneladende er gået inflation i brugen af ord som bæredygtigt og klimavenligt.

“Vi ser f.eks. ofte ordet klimavenlig anvendt i markedsføringen. Hvis man tager ordet for pålydende, vil det sådan set betyde, at produkter eller virksomheder gør noget, der gavner klimaet. Det er der nok næppe tale om, men at man skader klimaet i mindre omfang,” siger hun.

Derfor er der brug for at uddanne erhvervslivet endnu mere i markedsføring, hvilket en ny kvikguide om “grøn” markedsføring, som tilsynet netop har sendt i høring, skal hjælpe med.

Samtidig vil myndigheden revidere vejledningen fra 2014, formentlig til efteråret. Der er sket meget på området for udledning af drivhusgasser siden dengang, noterer Christina Toftegaard Nielsen. 25 sager om mulig grøn vildledning ligger hos Forbrugerombudsmanden

“Jeg tror ikke, der er tilstrækkelig opmærksomhed blandt virksomheder på, at kalder man sine produkter for klimavenlige, så har man en forpligtelse efter markedsføringsloven til at kunne dokumentere, at de faktisk er det. Begynder man at konkurrere på udsagn, der ikke er helt korrekte, kan det desværre hurtigt tage fart,” siger hun og understreger, at reglerne i markedsføringsloven er enkle set fra hendes stol.

Krav om dokumentation

Kort fortalt må markedsføringen ikke være vildledende. Det skal altså være sandt, hvad der står på produktet eller i reklamer om en virksomheds arbejde på området. Og er der tale om faktiske forhold som f.eks. en CO2-reduktion på en vis størrelse, skal virksomheden kunne dokumentere det. Antallet af sager om vildledning og greenwashing stiger hos Forbrugerombudsmanden. I 2019 var antallet på 19. I 2020 64 og frem til 19. maj var der indgivet 33 klager. I denne uge har Greenpeace klaget til Forbrugerombudsmanden over Danish Crowns kampagne “klimakontrolleret gris”, mens modeplatformene Zalando, Boozt, Stylepit, Miinto og The Founded blev anmeldt af Forbrugerrådet Tænk i maj. Også Arla har en sag liggende hos Fødevarestyrelsen.

Det er dog tilsyneladende svært for flere virksomheder at håndtere. Ikke kun på dansk grund.

En undersøgelse af området fra EU-Kommissionen i årets begyndelse viste 344 tilfælde med tvivlsomme grønne påstande. 42 pct. var så grelle, at de kunne være i strid med EU's direktiv om urimelig handelspraksis, vurderede myndighederne.

Herhjemme bliver Arlas kampagne om CO2-neutral mælk undersøgt af Fødevarestyrelsen, mens flere modeplatforme blev anmeldt til Forbrugerombudsmanden i foråret.

Sagerne mod Boozt og Zalando er givet videre til tilsyn i Sverige og Tyskland, hvor selskaberne hører hjemme. De andre bliver fortsat vurderet.

I dag er to årsværk afsat hos tilsynet til at vurdere den grønne markedsføring. Christina Toftegaard Nielsen håber på flere ressourcer.

“Efter min mening er der behov for, at vi behandler flere sager, end vi kan med de nuværende ressourcer.”

Forsiden af Børsen Bæredygtig