Arkitekterne bag grønne krav til virksomheder vil skære “drastisk” i reglerne

EU vil styrke Europas konkurrenceevne, og nu foreslår nogle af hjernerne bag reglerne for bæredygtighedsrapportering at lette kravene til virksomhederne gevaldigt. 

Organisationen Efrag – der i sin tid selv var med til at udforme reglerne – foreslår i et nyt udspil at skære hele 68 pct. i de knap 1200 datapunkter i EU’s bæredygtighedsstandarder (ESRS), som virksomhederne ellers skulle forholde sig til i rapporteringsarbejdet.

Det sker som et led i EU’s såkaldte omnibuspakke, der skal forenkle bæredygtighedslovgivning og styrke konkurrenceevnen i Europa. 

Chiara Del Prete, der er formand for Efrags tekniske ekspertgruppe og har været en af hovedkræfterne bag det nye udspil, fortæller, at ændringerne baserer sig på tusindvis af kommentarer, timelange samtaler og workshops med over 600 virksomheder. 

“Det er en drastisk ændring. Men vi har skåret ind til kernen af, hvad CSRD rent faktisk kræver – og fjernet elementer, hvor vi tidligere måske har været for detaljerede og ikke fleksible nok,” siger hun. 

Derfor regner hun også med, at det vil blive taget pænt imod af erhvervslivet.

Formanden anerkender, at nogle brugbare oplysninger bliver fjernet – blandt andet et om ledelsens aflønning i forhold til bæredygtighed, som nu kun skal rapporteres for bestyrelsen. 

De oprindelige krav var dog mere detaljerede end nødvendigt, siger Chiara Del Prete. 

Det skyldes, at de oprindeligt var tænkt til også at kunne bruges af virksomheder, der arbejdede med bæredygtighed for første gang – og som ifølge Chiara Del Prete havde brug for en mere styrende tilgang for at kunne navigere i rapporteringen.

Nu, hvor det kun er større virksomheder, der skal rapportere, giver så detaljerede krav ikke længere mening, mener hun.

“Hvis vi havde vidst, at det kun ville gælde de store virksomheder, ville vi formentlig have lavet mere fleksible standarder fra begyndelsen. Dengang var emnet nyt, og både virksomheder og revisorer manglede erfaring. Derfor gik vi efter en meget styrende tilgang,” siger hun. 

I udspillet foreslår Efrag konkret at skære over halvdelen af de såkaldte obligatoriske datapunkter, mens alle frivillige punkter skal fjernes. 

Desuden skal vurderingen af, hvad der er “væsentligt” for virksomhederne, også gøres mere enkelt, mens undtagelser skal være mulige, hvis rapporteringen bliver for dyr eller byrdefuld. 

Pres for simpel lovgivning

I februar præsenterede EU-Kommissionen omnibuspakken, som skal lette krav til bæredygtighedsrapportering (CSRD) for tusindvis af virksomheder. 

Omnibuspakken er del af en større plan om at genoprette EU’s konkurrenceevne – et område, der blev kastet lys på sidste år med den omdiskuterede Draghi-rapport. 

Bæredygtig

Her er den endelige plan for udskældte krav: Vindueskæmpe ikke begejstret

Her pegede topøkonomen Mario Draghi blandt andet på, at en tung og kompleks lovgivningsmæssig byrde får EU til at halte efter lande som USA og Kina. 

Kommissionen har nu foreslået, at op mod 80 pct. af virksomhederne slipper for at rapportere. Og at de, der stadig skal rapportere, men endnu ikke er gået i gang, får udskudt arbejdet med to år. 

En del af forslaget drejer sig derudover om at luge ud i mængden af datapunkter, som virksomhederne skal forholde sig til. Det er det udspil, Efrag nu er kommet med.

Bæredygtig

Klimakrav rulles tilbage: Forstå den oprindelige idé

CSRD-lovgivningen blev vedtaget for blot få år siden med et argument om, at gennemsigtighed i virksomhedernes klimaarbejde ville tiltrække mere kapital til europæisk erhvervsliv. Men særligt det sidste år pressede flere medlemslande på for at gøre reglerne mere simple. 

I Danmark har Erhvervsstyrelsen estimeret, at lovgivningen vil koste erhvervslivet et engangsbeløb på 10,8 mia. kr. og derefter 7,5 mia. kr. årligt.

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har da også givet udtryk for, at han ønsker kravene lempet. Han har blandt andet sagt, at mængden af datapunkter bør reduceres med 50-75 pct.

Ikke en forenkling 

Det er en god nyhed, at Efrag nu er klar til at forenkle rapporteringsarbejdet, mener Christina Kjær, der er forskningschef ved Erhvervslivets Tænketank. 

“Jeg synes, at det er et positivt udspil fra EU. Det reducerer rapporteringsomfanget markant og gør standarderne mere simple og operationelle for virksomhederne,” siger hun. 

Christina Kjær understreger, at der har været brug for en mere fokuseret ramme for bæredygtighedsrapportering, hvis europæiske virksomheder skal opretholde den globale konkurrenceevne. 

“Europa har ikke råd til at tabe tempoet, mens USA og især Kina rykker hurtigt frem. Vi har brug for en ramme, der både sikrer gennemsigtighed og styrker virksomhedernes evne til at konkurrere og skabe værdi på tværs af markeder,” siger forskningschefen. 

Ifølge hende er det nu vigtigt, at investorer melder ind med, hvilke oplysninger de har brug for, så rapporteringen kan bruges til at tage reelle beslutninger og skabe forandring i både virksomheder og investeringer.

Anderledes lyder det fra Andreas Rasche, der er professor ved CBS’ center for bæredygtighed. 

Selvom han anerkender behovet for at skære i datapunkterne, så er det nye udspil gået for langt, mener han.

“At reducere med 68 pct. er at strække den for langt. Det er for meget, fordi esg-information baseret på sådan en standard kommer til at mangle detaljer,” siger han og tilføjer: 

“Vi er, efter min mening, gået videre end blot forenkling. Nu er vi ovre i en reel deregulering.”

Ifølge Andreas Rasche er risikoen, at det kan gå ud over kvaliteten af den information, investorer har adgang til. 

“Det kan være en skuffende nyhed for nogle investorer, der efterspørger mere detaljerede esg-data. Ofte bruges den slags data til at vurdere forretningsrisici, og de vurderinger risikerer nu at blive mindre præcise,” siger han.