Anders Holch Povlsen sender frisk kapital mod atomkraft-startup

Med et klokkeklart mandat overtog Klaus Nyengaard for godt et år siden topposten for den danske startup Seaborg Technologies, der fra Nørrebro i København vil udvikle fremtidens atomkraft.

Han skulle rejse penge til at fortsætte arbejdet med at udvikle små, flydende atomreaktorer baseret på smeltet salt og opløst uran, der skal levere mere ren energi til verden.

En opgave, han nu kan sætte et foreløbigt flueben ved med en kapitalrejsning på ca. 200 mio. kr. fra eksisterende investorer med Bestseller-ejer og milliardær Anders Holch Povlsen som ledende investor. 

Den danske erhvervsmand har siden 2020 flere gange skudt penge i selskabet gennem sit private investeringsselskab Heartland. Og sidder på en ejerandel på ca. 40 pct. 

“Jeg har været i tvivl om, hvor meget vi ville rejse. Det har jeg,” siger Klaus Nyengaard.

“Men der er ingen tvivl om, at den nukleare renæssance kommer. Den bliver meget stor både økonomisk, energi- og impact-mæssigt. Det betyder, at investorer begynder at interessere sig for det her.”

Stigende interesse

Både klimaforandringerne og et øget behov for energisikkerhed er med til at skubbe til interessen for atomkraft, der næsten ikke udleder CO2, men hvis historik med katastrofale ulykker har sendt den ud i kulden, særligt i Europa.

I denne uge fremlagde EU-Kommissionen storstilede planer, der bl.a. skal sikre billigere energi til europæiske borgere og virksomheder og kræver investeringer for tusindvis af milliarder kroner.

Planen er en central del af kommissionens samlede pakke for at forbedre konkurrenceevnen i den europæiske industri og understøtte klimamål – den såkaldte Clean Industrial Deal.

Og skal Europa nå klimamål og frigøre sig af fossile brændsler, er atomkraft uundgåeligt. Det mener Bent Lauritzen, leder af Centre for Nuclear Energy Technology på DTU. I mere end 30 år har han forsket i kernefysisk og peger på en "meget høj sikkerhedsstandard" for de værker, der bygges i dag.

“Vi får behov for alt, hvad der kan kravle eller gå, for at det skal lykkes,” siger han med henvisning til, at 80 pct. af energien globalt i dag fortsat dækkes af fossile kilder.

Fremtidig vækst

Interessen for kernekraft ses også blandt danske pensionskasser, som lurer på investeringer i fremtidens atomkraftværker, skrev erhvervsmediet Finans for nylig. Flere har i dag investeret i atomkraft gennem investeringsfonde. Men manglende kendskab til området er en udfordring, påpeger Klaus Nyengaard fra Seaborg.

“Hvis de institutionelle investorer ikke har domæneekspertise, er det svært for dem at evaluere. Og det er et problem for os,” siger han.

“Den anden udfordring er desværre, at vi er grundlagt og stadig overvejende bosiddende i Danmark, hvor det er mere besværligt at arbejde med atomkraft end i andre lande,” påpeger Klaus Nyengaard med henvisning til 1985-beslutningen. 

Dengang vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen herhjemme. Og sådan er det fortsat. Ingen lovgivning forbyder at bygge en atomreaktorer i Danmark. Der er bare intet fundament for udvikling. 

Derfor bliver test af Seaborgs teknologi i forbindelse med stråling og eller studier med uran foretaget i udlandet.

“Jeg kan ikke med videnskabelig præcision sige, at vi skal have atomkraft i Danmark. Men det kan sandsynligvis godt være, så derfor bør man have en ny diskussion af det her emne i Danmark,” mener Klaus Nyengaard, der dog ikke oplever så meget modstand længere.

“Men vi har stadigvæk ikke tilstrækkelig konkret støtte som i andre lande både i og udenfor Europa.”

I løbet af det kommende år skal Seaborg derfor lægge sig fast på, hvor den fremtidige vækst skal ligge. Om ekspansionen skal være i Danmark eller andre steder som Korea, hvor selskabet i dag har flere strategiske partnere, herunder Korea Hydro & Newclear Power.

Også USA og andre lande i Europa er på radaren, hvor klimamål, energikrise og krigen mellem Rusland og Ukraine har fået lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien til at gå fra planer om udfasning til køreplaner for nye værker og forlængelse af eksisterende.  

“Beslutningen bliver selvfølgelig påvirket af, hvilke partnere og investorer vi har,” siger Klaus Nyengaard. 

Et par milliarder

Med den nye kapitalrejsning har Seaborg hentet tæt ved en halv mia. kr., siden opstarten tilbage i 2014. De seneste midler skal bl.a. bruges på at hyre mere end 25 ansatte til den nuværende stab på 60 faste medarbejdere på kontorerne i Danmark og Korea.

I forbindelse med kapitalrunden har selskabet fået ny formand med Niels de Coninck-Smith, mens Troels Schönfeldt, der var med til at stifte Seaborg og frem til 2023 tegnede det i offentligheden som adm. direktør, nu er ude af bestyrelsen, men fortsat aktionær.

Jagten på mere finansiering fortsætter allerede i indeværende år for Klaus Nyengaard, der venter at skulle rejse “et par milliarder” frem mod 2030 for at realisere den nuværende strategi.

Her er selskabet hjulpet på vej af tal fra Det Internationale Energiagentur, som i januar forudså, at elektricitet genereret fra atomkraft ventes at sætte global rekord i år. Direktøren Fathi Birol udtalte i den forbindelse, at kernekraft, der i dag står for lidt under 10 pct. af verdens elektricitet, ventes et “stærkt comeback”.

I 2050 forventer Det Internationale Atomenergiagentur desuden, at verden vil have mellem halvanden til tre gange den nuværende kapacitet. I så fald skal der bygges et atomkraftværk hver uge, påpeger Bent Lauritzen fra DTU. Imens er atomkraftværker bygget de senere år kendetegnet ved både voldsomme forsinkelser og voldsomme prisstigninger.

“Vi skal også til at opbygge kompetencer, fordi vi har ikke bygget atomkraftværker i 20-30 år, så vi mangler kompetencer til at bygge og drive dem,” siger Bent Lauritzen om Europas ståsted på området.

Udviklingen inden for de små modulære reaktorer har flere tech-giganter sporet sig ind på, hvor Microsoft, Meta og Google enten har eller er på nippet til at bestille teknologien for at dække det enorme energibehov, som selskabernes datacentre har.

Den udvikling vækker også glade miner hos Klaus Nyengaard. 

“Vi er i dialog med én af dem,” siger han uden at ville kommentere yderligere.

Den første reaktor

Atom-startuppen har løbende luftet forventninger til, hvornår den første reaktor kunne være klar. 

I 2020 var forventningen i år, altså 2025. Siden har 2028 været nævnt. Nu peger Klaus Nyengaard på første halvdel af 2030, hvorefter produktion og de kommercielle projekter skal realiseres om alt går vel.

“Jeg forsøgte fra begyndelsen at sikre en plan, som var realistisk. Det viste sig, at 2028 mere var et kommercielt ønske, men ikke et teknisk og regulatorisk muligt scenarie.”

Hvis den første prototype viser sit værd, er planen at kunne serieproducere de små modulære reaktorer. Det kan f.eks. ske på et koreanske skibsværft som Samsung Heavy Industries, der i dag er strategisk partner med Seaborg, påpeger han.

“Vi ved, at den her teknologi sandsynligvis kommer til at virke. Herefter skal have mange flere detaljer på, hvordan et større system skal bygges op,” siger Klaus Nyengaard.