Elon Musk har taget afstand fra det. Det Republikanske Parti har taget afstand fra det, og hele amerikanske stater sortlister virksomheder på baggrund af det.
Nu har den vedvarende amerikanske kritik af akronymet esg sat sig i virksomhedernes sprog, konkluderer en optælling fra RBC Capital Markets ifølge det amerikanske medie CNBC. Esg er en samlebetegnelse for virksomheders indsats på det miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige område og benyttes blandt andet af investorer til at vurdere, i hvilken grad en virksomhed eksempelvis tager højde for klimakrisen i sit virke.
Forkortelsen dækker over investorers måde at vurdere finansiel risiko inden for miljøområdet, det sociale område og inden for god selskabsledelse. Miljøhensyn dækker både over virksomhedens sårbarhed over for eksempelvis klimaforandringer og dens sårbarhed over for eksempelvis kritik af dens klimaindsats. Sociale hensyn dækker bl.a. over virksomhedens ansvarlighed over for ansatte, deres rettigheder og eksempelvis diversiteten i virksomheden. Selskabsledelse går blandt andet på beslutningsgange og transparens i selskabet.
Optællingen viser blandt andet, at virksomheder i de mest esg-kritiske stater i højeste grad afholder sig fra at bruge udtrykket over for investorer.
Udviklingen stemmer overens med beskeden fra Blackrock-direktør og esg-fortaler Larry Fink, der i juni fortalte New York Post, at han ikke bruger udtrykket esg mere, fordi det er blevet “gjort til et våben” af både den yderste højre- og venstrefløj.
Mens debatten om kollapset af Silicon Valley Bank har optaget politikere og den finansielle sektor, har nogle amerikanske politikere peget fingre i en uventet retning. Den krakkede bank har ganske enkelt lagt for meget vægt på esg-dagsordenen, lyder forklaringen fra en række republikanske politikere i en strid, der denne uge implicerede præsident Biden. “Disse banker er dårligt ledet, fordi alle er fokuserede på diversitet og alle de woke-emner og ikke fokuserer på den ene ting, de burde fokusere på, hvilket er aktionærernes afkast,” sagde medstifter af den amerikanske byggemarkedskæde Home Depot Bernie Marcus eksempelvis til Fox News tidligere på måneden. Derudover har debattører i andre medier samt flere politikere blandt andet fremhævet bestyrelsens sammensætning i Silicon Valley Bank, hvor diversitet har været prioriteret.
Striden bunder i det stigende fokus på esg om miljømæssig og social bæredygtighed samt god selskabsledelse. I løbet af det seneste år har en række republikanskledede stater forbudt offentligt ansattes pensionsfonde at tage højde for esg-faktorer eller benytte sig af virksomheder, der gør.
Det fik eksempelvis både Danske Bank og Nordea sortlistet sammen med en række andre finansielle virksomheder sidste år, herunder storinvestoren og esg-fortaleren Blackrock.
Hos Nordea Asset Management ser chef for bæredygtige investeringer Eric Pedersen udviklingen som “et næsten udelukkende politisk fænomen, hvor højrefløjspolitikere leder efter en dagsorden at føre kampagne på”, skriver han i en mail til Børsen.
“Det er også interessant at bemærke, at de fleste store virksomheder og finansielle institutioner i USA åbent anerkender klima og andre esg-risici som relevante. Modstanden er i altoverskyggende grad politisk,” konstaterer han og peger blandt andet på, at præsident Biden i denne uge var nødt til at anvende sin præsidentperiodes første veto for at standse et anti-esg-lovforslag.
Forslaget skulle gøre det sværere for pensionsfonde at gøre brug af esg-kriterier i investeringerne og var blevet vedtaget 1. marts, hvorefter Biden nedlagde veto den 20. marts. Det udgør dermed den foreløbige kulmination på den amerikanske esg-debat, som indtil videre ikke er set lignende i Europa.
Eric Pedersen peger imidlertid på en anden europæisk modreaktion på esg-dagsordenen.
“Vi ser nogle tilfælde af, at virksomheder trækker i land på deres klimamål,” skriver han og fortsætter:
“Men det ser vi som et mere opportunistisk træk i lyset af den russiske invasion af Ukraine.”
Han understreger, at den amerikanske strømning er politisk frem for erhvervsmæssig, og at eksempelvis danske politikere ikke har samme tendenser i deres sprogbrug.
I mellemtiden tyder en undersøgelse fra Wharton School of Business på, at det koster på investorernes bundlinje, når de ikke må tage højde for esg-risici i deres investeringer. Analysen konkluderer, at det har kostet staten Texas 521 mio. dollar i ekstraudgifter, at investeringsfondene har været afholdt fra at tage højde for faktorerne.
Netop afkastet er det typiske argument fra banker og andre, der prioriterer esg-dagsordenen. Her understreges det, at esg-agendaen tager højde for økonomiske risici ved eksempelvis ikke at ruste sig mod klimaforandringer eller ikke at afspejle diversiteten i samfundet.
Både Larry Finks udsagn og optælling fra RBC Capital Markets peger på, at indsatsen mod eksempelvis klimaforandringer og diskrimination er relativt uændret, men at omtalen af den er ændret.
Det er også oplevelsen for Nordea Asset Managements chef for ansvarlig investering, Eric Pedersen.
“Det er i høj grad en debat på overfladen blandt kapitalforvaltere og institutioner, der er bredt eksponeret mod kunder i USA. Måske vælger de at tale mere om eksempelvis klima og bæredygtighed i stedet for esg. Det er samme budskab, bare uden de tre bogstaver,” siger han.
Han fremhæver, at der også er opstået et sprog for, hvorvidt virksomheder tager højde for esg-risici uden at bruge udtrykket.
Eksempelvis taler man om “partial information” og “full information”-investeringer, afhængigt af om der er taget hensyn til virksomhedens risiko ved blandt andet klimaforandringer.
For investeringer, der også tager bestik af aftrykket på omverdenen ud over den finansielle risiko, bruges udtrykket fra EU “double materiality” med henvisning til hhv. den miljømæssige og økonomiske bundlinje.
Hvem er den mest bæredygtige? Det spørgsmål trænger sig på, efterhånden som banker, investorer, samarbejdspartnere og ansatte i stadig højere grad afkræver virksomheder svar om bæredygtighed. Spørgsmålet er svært at besvare. Så svært, at det gængse råd i marketingkredse er at holde sig til at kommunikere om sine helt specifikke tiltag og undgå udtryk som “bæredygtig” og “grøn”. Med såkaldte esg-ratings forsøger bl.a. kreditvurderingsbureauer imidlertid netop at rangere “det grønne”. Ranglisterne har i løbet af den sidste måned mødt massiv modstand hos amerikanske direktører, som peger på tilfælde, hvor vurderingerne tilsyneladende har været fejlagtige. Mest bemærkelsesværdigt har Tesla-direktør Elon Musk anfægtet en rating fra S&P 500. “Exxon er bedømt som en af de ti bedste i verden på miljø-, social- og governance-området (esg) af S&P 500, mens Tesla ikke kom på listen,” skrev han på Twitter og kaldte esg et “scam”. Den problematik er en del af grunden til, at de kritiserede ratings ikke bør stå alene for professionelle investorer, påpeger Eric Pedersen, leder af Nordea Asset Managements afdeling for ansvarlig investering. Her leder han en afdeling med 27 ansatte, der supplerer esg-vurderingerne. “Den type rating kan højest vise, hvor man skal grave lidt mere. Vi køber for eksempel de underliggende data fra de samme virksomheder, som producerer ratings, som vi bruger til at lave vores egne analyser med. Der er mange dimensioner af ansvarlighed, og man bliver nødt til at se det holistisk og få det hele med,” siger han. Efter Elon Musks udfald mod ranglistesystemerne har flere amerikanske erhvervsfolk blandet sig i debatten. Blandt andet skriver direktøren for antivirusvirksomheden Avast, Ondrej Vlcek, på Linkedin: “For at sige det lige ud, kan du i det nuværende regime have en virksomhed, der sælger cigaretter, forpligter sig til at være CO2-neutral og har gode forhold for sine ansatte, som vil score højere end en virksomhed, der beskæftiger handicappede, innoverer inden for kold fusion og donerer al sin strømgenererende teknologi til underudviklede lande gratis.” Virksomheder risikerer desuden at fokusere på ratings frem for at gøre en egentlig forskel. Som Eric Pedersen påpeger, er ratingsystemerne netop indrettet efter investorers behov, frem for planetens eller medarbejdernes. “Mange af de mest benyttede ratings er fokuseret på finansiel materialitet. Det, der er finansielt materielt, er det heldigvis ofte også for miljøet eller det sociale, men det er det ikke altid. Fokus i de ratings, man kan købe, ligger typisk på risikoen for selskabet selv,” påpeger han. I Teslas tilfælde skyldes den relativt lave rangering blandt andet, at den ikke tager højde for, hvilke emissioner virksomheden er med til at skåne samfundet for. Selv hvis virksomhedens biler fjerner de mest forurenende benzinbiler fra vejene, indgår det ikke i esg-ratingen. Det ville et løfte om fremtidige CO2-reduktioner fra virksomheden til gengæld gøre i mange ratings. Hertil kommer, at Tesla ikke scorer højt på de andre aspekter i ratingen. “Tesla er kompliceret, fordi det er en katalysator for vækst i elbiler, men i forhold til sociale og ledelsesmæssige dele af ratingen er Tesla en forfærdelig case,” konkluderer Eric Pedersen og henviser til behandlingen af medarbejdere, overtrædelse af coronaregler i Californien og Elon Musks opførsel på sociale medier. Han fortsætter: “Derfor hører Tesla ikke indlysende hjemme i en esg- eller bæredygtighedsstrategi. Den kan for mig godt have en plads i en snævert klimafokuseret strategi, men er ikke oplagt i en bredere ansvarlig portefølje.”
Nordea er en af de finansielle virksomheder, der hurtigt kom i fokus for visse amerikanske politikeres esg-modstand. Banken blev sidste år sortlistet fra samarbejde med staterne Texas og Florida som følge af bankens fokus på esg. Et år efter er betydningen for Nordea imidlertid til at overse, vurderer Eric Pedersen.
“De kunder, der tager så kraftigt afstand til esg, ville vi nok ikke have alligevel. Vores kunder i USA er store pensionskasser, som ikke er blinde for, at klimaforandringer findes. Samtidig er bæredygtighed blevet så centralt for os, at vi jo dårligt ville kunne påstå over for dem, at det ikke var vigtigt,” siger han.
Flere amerikanske stater går i øjeblikket ind i klimakampen. Men ikke på den måde, som man måske kunne forestille sig. For i staterne Texas og West Virginia er man begyndt at sortliste banker, der ifølge de energiproducerende stater modarbejder industrier, der hiver olie, gas og kul op af undergrunden. Det får nu direkte betydning for Danske Bank og Nordea, der er blevet sortlistet af Texas, som er USA’s største stat og regnes blandt verdens ti største økonomier. De to nordiske storbanker er blandt ti finansielle virksomheder, som er blevet sortlistede. Det er de blevet fordi, de ifølge texansk lovgivning enten har afsluttet eller nægtet at indgå forretningsforhold med virksomheder, der er involveret i den fossile industri. “Miljø, social og virksomhedsledelse-bevægelsen (esg) har produceret et uigennemskueligt og perverst system, hvor nogle finansielle virksomheder ikke længere træffer beslutninger i deres aktionærers eller kunders bedste interesse: I stedet bruger de deres økonomiske indflydelse til at tvinge en mørklagt social og politisk dagsorden igennem,” siger den texanske og republikanske finansielle chef for delstaten Glenn Hegar i en pressemeddelelse. Fortsætter dialog Texas er den stat i USA, der producerer mest fossil energi, og flere fossile energiselskaber har deres hovedkvarter i der. I Danske Bank udtaler Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering, at man tager den texanske boykot til efterretning, men at omstillingen til et bæredygtigt samfund udgør en grundlæggende udfordring, som verden står overfor. “Størstedelen af den globale CO2-udledning kommer i dag fra den globale energiproduktion, og verden har derfor behov for i langt højere grad at anvende vedvarende energikilder, blive mere energieffektiv og udfase brugen af fossile brændsler. Vi fortsætter dialogen med vores kunder og interessenter for at kunne understøtte denne nødvendige transition,” lyder det fra Samu Slotte i et skriftligt svar til Børsen. Hvis en bank eller et investeringsselskab havner på den texanske liste, skal statslige pensionsfonde sælge de aktier, de ejer i bankerne eller stoppe med at bruge deres kapitalforvaltning. Ifølge The Teacher Retirement System of Texas’ liste over investeringer, ejer man små aktieposter af både Danske Bank og Nordea. “Vi forventer ingen nævneværdig påvirkning på Danske Bank, da dette er relateret til en særlig politisk problemstilling i visse amerikanske delstater, som kun er meget begrænset repræsenteret i vores i øvrigt meget diversificerede aktionærkreds,” skriver Samu Slotte til Børsen. Nordeas chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management skriver til Børsen, at energisektoren bør være en del af løsningen på klimakrisen. “Vi har derfor brugt, og vil fortsat bruge, både dialog og – hvor det er nødvendigt – eksklusioner, for at opnå de klimamål vi har forpligtet os til,” skriver Eric Pedersen. “Ikke faktabaseret” Meldingen fra oliestaten har også fået Blackrock til at reagere. Ifølge Financial Times mener den gigantiske investeringsbank ikke, at det texanske revolvertræk er “faktabaseret.” “Folkevalgte og udpegede embedsmænd har en pligt til at handle i vælgernes bedste interesse. At politisere statslige pensionsfonde, begrænse adgangen til investeringer og påvirke pensionisters økonomiske afkast er ikke i overensstemmelse med denne pligt,” skriver Blackrock ifølge Financial Times i en kommentar. Ifølge Financial Times har Blackrock investeret mere end 100 mia. dollar i texanske energiselskaber.
Eric Pedersen fremhæver, at han denne sommer var i Texas for at mødes med olieselskaber for at diskutere deres metanudledninger.
“Hver gang vi mødte op hos et olieselskab i Texas – en af de mest esg-kritiske amerikanske stater – blev vi vist ind til, ja, deres esg-chef. Det illustrerer jo, at afvisningen af esg er noget, der alene foregår på det politiske niveau, og ikke hos virksomhederne. Dybere stikker det ikke,” mener han.
Mens amerikanske virksomheder tager bestik af den politiske debat, er esg forankret langt dybere i Europa, hvor blandt andet EU-krav, rådgivere og revisionshuse helt rutinemæssigt benytter sig af termen som ramme for deres indsats.
“Den politiske diskurs omkring klima er en helt anden her, og der bliver i store træk ikke givet taletid til dem, der betvivler klimaforandringer. Sammen med indsatsen fra især EU-Kommissionen gør det Europa til en helt anden historie,” vurderer Eric Pedersen.
