Hvordan påvirker din virksomhed biodiversiteten? Hvad er kønsbalancen i ledelsen? Og hvilke af 1100 datapunkter er relevante for din virksomhed at indberette?
Den type spørgsmål skal ca. 80 danske virksomheder besvare fra næste årsrapport på grund af kravene i EU’s CSRD-direktiv. Senere følger yderligere 2200 danske virksomheder og ca. 50.000 i EU.
De nye krav har fået virksomheder og organisationer til at bekymre sig om den arbejdsbyrde, der rammer dem, og juraprofessor Linda Nielsen fra Københavns Universitet modtager en lind strøm af spørgsmål fra virksomhederne. Her svarer hun på de mest udbredte.
Virksomhederne skal først og fremmest se på de standarder, som er opstillet fra EU’s side (ESRS), og foretage en “væsentlighedsvurdering”: Hvilke af disse standarder om klima, miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, governance m.v. er relevante for netop min virksomhed ud fra forretningsmodel, strategi og risikovurdering, og hvordan skal jeg rapportere om dem?
Der er på mange måder tale om et katalog af mulige nedslagspunkter for virksomhederne, som de kan vælge fra – med respekt for væsentlighedsprincippet.
Bestyrelsens rolle er bl.a. at sætte tonen fra toppen, at sikre kobling til virksomhedens strategi, at sætte det rette hold og inddrage relevante interessenter, at indgå partnerskaber og sikre værdiskabelse. Se f.eks. Center for Strategisk CSRD’s guide til bestyrelsens arbejde.
Datapunktspanik kan undgås eller begrænses, hvis man tager udgangspunkt i de 12 standarder og 82 oplysningskrav, som giver et overblik over, hvad der er væsentligt for den konkrete virksomhed. Start med fundamentet.
Det vil sige de grundlæggende oplysninger om miljø og klima, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt governance.
Et helt centralt begreb, der giver virksomheden en dobbelt forpligtelse: Udefra-ind-perspektivet, der tager hensyn til omverdenens indvirkning på virksomhedens økonomi, f.eks. klimaændringer. Og indefra-ud-perspektivet, der tager hensyn til virksomhedens indvirkning på mennesker, miljø og klima, f.eks. menneskerettigheder i Afrika.
Som udgangspunkt skal bæredygtighedsrapporteringen også tage hensyn til virksomhedens værdikæde. Det vil f.eks. sige leverandører, forretningsforbindelser m.v. fra vugge til grav.
Der er dog overgangsregler for de tilfælde, hvor det er vanskeligt at indhente de relevante oplysninger.
Det er Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, der udøver tilsyn. Der forventes en ret blid start, men det er klart, at relevante initiativer skal iværksættes fra virksomhedernes side, ellers vil myndighederne kunne iværksætte sanktioner i form af bøder.
Formålet er at give flere mulighed for at følge virksomhedernes bæredygtighedstiltag. En vigtig gruppe er investorerne, da håbet er, at de så vil investere i bæredygtige virksomheder.
En anden gruppe er civilsamfundet, herunder ngo’er, fagforeninger og pressen, som kan få adgang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om virksomhedernes klimamæssige og sociale aftryk.
Forventningen er, at bæredygtighedsrapporteringen – som jo ikke er ny – vil fortsætte og blive udviklet over tid. Alt tyder på, at EU’s regeltsunami vil fortsætte, så man kan lige så godt ruste sig til at håndtere det.
