Skiftet begyndte godt fire år tilbage. Pludselig skulle Dorte Eckhoff have styr på tre eller fire nye lovgivninger på én gang. De pegede alle ind i hendes område som chef for bæredygtighed i Danica Pension, og derfor sad hun nu med ansvaret.
Siden da er presset taget til i styrke i en tid, hvor EU’s ambitioner på det grønne område materialiserer sig i nye krav og lovgivning, der skal sætte tempo på omstillingen af unionen.
Men balancen er ved at tippe, i forhold til hvad der reelt gør en forskel for klimakrisen, mener flere aktører.
“Reguleringen har overtaget det meste af vores hverdag lige pludselig. Og det går ud over det, som vi oprindeligt har brændt for, nemlig at bidrage til nye løsninger og innovation, der kan rykke den bæredygtige udvikling,” siger Dorte Eckhoff om fornemmelsen, der ikke kun bor hos hende, men også hos flere kolleger i feltet.
“Jeg er bekymret for, om den omfangsrige regulering står i vejen for, at vi for alvor får innovation og udvikling i organisationer
Dorte Eckhoff, bæredygtighedschef, Danica Pension
“Der er ingen tvivl om, at lovgivningen over tid vil bidrage. Men vi er bare bange for, at det vil gå for langsomt, og der er brug for at balancere udviklingsperspektiver og regulatoriske aspekter,” siger bæredygtighedschefen fra Danica Pension.
Også hos vinduesproducenten Velux foregår der lige nu en fin balancegang for at finde den rette afvejning mellem den krævede rapportering og fokus på reelle forandringer.
Det gælder også for selskabets underleverandører, fortæller chef for bæredygtighed Fleming Voetmann. De mange krav og regler er jo oprindeligt lavet for at sikre afgørende forandringer for vores klima og miljø, minder han om.
“Men vi er nået til et punkt, hvor der ikke skal skrues mere op for rapportering, hvis det ikke skal tippe til den forkerte side,” siger han og henviser til de store summer, som lige nu bruges på at sikre data til de mange rapporter.
“Vi skal også bruge tid og penge på at skabe forandringerne.”
På Københavns Universitet genkender Linda Nielsen problemet. Hun er professor i jura med speciale i bæredygtighedslovgivning.
“De nye krav om bæredygtighed og lovpligtig due diligence giver alle sammen fint mening hver især. Hvis man skal omstille sig, kræver det information og transparens, men det er også blevet meget voldsomt efterhånden,” konstaterer hun.
Sidste år opgjorde Dorte Eckhoff, hvor meget materiale pensionskassen har offentliggjort om klima, miljø og andre aspekter inden for bæredygtighed som led i den såkaldte disclosure-forordning (SFDR).
Loven skal sikre oplyste forbrugere, når det kommer til finansielle produkter. De mange sider svarede til 2,5 gange højden på Rundetårn og virker mere som “et overload af information,” mener hun.
“Jeg har aldrig fået et spørgsmål fra en kunde, i forhold til hvad vi har lagt ind i vores SFDR-rapportering,” siger Dorte Eckhoff og påpeger, at myndighederne stiller spørgsmål i forbindelse med inspektioner.
“Der kommer kun flere og flere regler. For at overleve i det bliver man nødt til at blive dygtig til at navigere
Linda Nielsen, professor i jura med speciale i bæredygtighedslovgivning, KU
“Jeg er bekymret for, om den omfangsrige regulering står i vejen for, at vi for alvor får innovation og udvikling i organisationer og bliver ved med at kigge på, hvordan vi kan bidrage til den bæredygtige omstilling.”
Udviklingen er vel også et udtryk for noget, som bæredygtighedsfolk har higet efter i årevis. Er det ikke nødvendigt med lovkrav for faktisk at rykke noget?
“Jo, vi har også fra starten været positive over reguleringen. Jeg synes også, det er positivt, at topledelse og direktioner i langt højere grad bliver nødt til at interessere sig for dagsordenen, så det ikke bare er PR eller marketing. Jeg ville bare have ønsket, at man var startet med mere simpel lovgivning og så havde bygget videre derfra.”
Hvor sikker er du på, at ingen læser det, I laver, altså ud over myndighederne?
“Det kan jeg jo ikke vide 100 pct. Og jeg håber da også, at nogen læser det. Men som sagt har jeg aldrig fået et spørgsmål til de rapporter, vi har lagt ud.”
Ifølge Dorte Eckhoff er der brug for en ny organisering og nye eksperter i virksomhederne. Det er på compliance inden for området, revision og jura. På den måde kan der frigives tid hos ansatte, der arbejder med bæredygtighed, så de kan holde fast i innovationen og nye løsninger.
“Jeg håber, at EU over tid vil simplificere noget af det her lovgivning, så man rent faktisk får det resultat, man oprindeligt havde tænkt sig.”
Ifølge Linda Nielsen vil lovgivningen imidlertid kun blive ved med at hobe sig op hos virksomhederne.
gange højden på Rundetårn svarede A4-siderne om rapportering fra Danica Pension til
“Der kommer kun flere og flere regler. For at overleve i det bliver man nødt til at blive dygtig til at navigere,” siger hun og fremhæver, at virksomhederne skal have “viden, visioner og værktøjer” i orden, hvis det skal lade sig gøre.
Samtidig efterlyser hun, at man på EU-niveau retter fokus mod at fremme innovation, så klimakrisens løsninger kan fremmes med enklere lovgivning. I dag risikerer man eksempelvis, at det tager otte år at få godkendt biologiske pesticider, hvilket er det samme som for kemiske stoffer, selvom der er tale om naturlige alternativer.
“Vi skal tage næste skridt og gå fra information til innovation. Der er EU ikke nået til endnu, men det er blevet tid, for hvis der ikke er plads til innovation, så vil informationen ikke hjælpe os,” vurderer Linda Nielsen.
