For noget tid siden var Sidse Gade ingeniør med speciale i forretningsudvikling. Tempoet var højt, hun tjente godt og havde en lovende karriere foran sig.
Nu pakker hun lerklumper ud og bestiller materialer hjem, som hun skal bruge til det keramikværksted, hun har etableret i sin kælder.
Inden længe kan det launches, som man siger på iværksættersprog, og så er det meningen, at keramikværkstedet, som går under navnet “Gades keramik” skal være hendes indtægtskilde.
Efter en stress-sygemelding, hvor hun begyndte at beskæftige sig med ler, er det nu målet at kunne give dén erfaring videre med sin virksomhed.
Her vil hun tilbyde andre fra lokalområdet i Skals – en mindre by i Midtjylland – at komme forbi og prøve kræfter med keramikken.
For at være sikker på at hun kan tjene en løn hjem til sig selv, vil hun også lave sit eget støbeformskoncept og sælge det.
Men én ting er sikkert: Ambitionen er ikke at lave den næste unicorn, at imponere med flotte vækstrater eller en boomende toplinje.
“Hvis det var det, jeg ville, skulle jeg være blevet i mit gamle fag som ingeniør,” siger hun.
Med den holdning taler hun ind i en diskussion, der spreder sig på sociale medier, indgår i Netflix-dokumentarer og er centrum for ny forskning.
Nogle kalder det postvækstsamfundet, andre siger økologisk økonomi eller afvækst. Fælles er, at de betegner en strømning inden for økonomien, som gør op med gængse økonomiske logikker og peger på, at der brug for et opgør med måden, man laver forretning på.
Og det er ikke kun Sidse Gade, der har kastet sig ud i det. Børsen har også talt med et iværksætterfællesskab i Midtjylland, en it-virksomhed og en kaffeproducent.
70’er-teori
Diskussionen om postvækst kan spores helt tilbage til 1972, hvor en række forskere publicerede artiklen “Limits to Growth”.
Her argumenterede de, med afsæt i økonomiske modeller, at der er en grænse for, hvor meget vækst vores samfund, klima og klode kan kapere.
Det er jo vores forretningsmodeller, som er ødelagte
Sebastian Nielsen, adm. direktør, Slow
Nu, lidt mere end 50 år efter, har den artikel fået en renæssance. For den grænse, man forsøgte at simulere sig frem til i 70’erne, er der i dag flere forskere, som mener, vi er ved at have nået.
En af de forskere er den ungarske miljøprofessor ved Central European University Diana Ürge-Vorsatz, som er medforfatter på et studie, der er kommet frem til, at vores vækstsamfund kan blive klimaets undergang, men også hvad vi skal gøre ved det.
Over for Børsen har hun tidligere peget på, at vi skal droppe bnp, arbejde mindre og omfordele vores ressourcer – tiltag, der dog også har mødt modstand fra bl.a. økonomiprofessor Phillip Schrøder, som peger på, at de er naive.
Men derudover mener den ungarske miljøprofessor også, at virksomheder og erhvervslivet spiller en stor rolle i, at vores samfund udvikler sig i en anden retning.
“Der er et stort pres på at vokse og sælge for virksomheder, men bare fordi der er et pres, er det ikke en undskyldning for at blive ved,” siger Diana Ürge-Vorsatz og tilføjer:
“Selvom markedet er mættet – for eksempel hvis næsten alle allerede har en opvaskemaskine – stræber virksomheder alligevel efter at øge deres salg af opvaskemaskiner år efter år.”
Kan stadig vækste
En af dem, der deler den bekymring, er kaffeproducenten Slow.
Men adm. direktør Sebastian Nielsen mener nu også at have fundet en forretningsmodel, hvor de to ting – vækst og at gøre det inden for de planetære grænser – kan gå hånd i hånd.
For nylig kunne Børsen fortælle, hvordan kaffeproducenten købte et kenyansk kafferisteri af Coop, som betyder, at Slow nu kan kalde sig den største importør af ristet kaffe fra Afrika til Danmark.
Forretningsmodellen handler både om produktion og afsætning – i en fuldt integreret værdikæde.
Ved at indgå længerevarende kontrakter med virksomheder er Slow i stand til at regenerere tidligere ødelagte kaffefarme til kaffeskovsystemer, der binder kulstof og genskaber naturen. Det vil sige, at produktionen af kaffe ikke sker på bekostning af natur og klima, lyder det.
“Jeg tror, at det er en virkelig vanskelig opgave at drive en afvækstagenda. Det er jo vores forretningsmodeller, som er ødelagte, og som gør, at vi har overtræk på kontoen. Hele præmissen for afvækst handler om, at forbrug er dårligt, men problemet er mindst lige så meget måden, vi producerer på,” siger han og tilføjer:
“Hvis vi kan lave nogle forretningsmodeller, der er i harmoni med de planetære grænser, hvor vi tager kulstof ud af atmosfæren, genopretter skov eller skaber bedre levevilkår i det globale syd, hver gang nogen køber en kop kaffe, så har vi jo netop brug for at forbruge mere – ikke mindre.”
Bare fordi der er et pres, er det ikke en undskyldning for at blive ved
Diana Ürge-Vorsatz, miljøprofessor, Central European University
Holdningen står Sebastian Nielsen ikke alene med.
På samme måde mener Lasse Garby, adm. direktør i it-virksomheden 3stepit, også, at det er muligt at vokse – uden at det skader klimaet.
Gennem en abonnementsbaseret forretningsmodel, hvor kunder lejer it-udstyr med løbende service, opdateringer og administration, sender det retur efter nogle år, hvorefter andre virksomheder lejer det på ny, er det noget, han mener, 3stepit selv formår at balancere.
Når virksomheden vækster, betyder det, at endnu mere it-udstyr får forlænget levetiden, pointerer den adm. direktør.
“Vi opkøber flere og flere brugte enheder, som vi også er i stand til at gå ud at tilbyde til markedet. Så det er jo den vej igennem, at vores vækst kommer,” siger han, der netop har udvidet it-forretningen til det amerikanske og canadiske marked.
3stepit har omkring 4000 virksomhedskunder, og lige nu er det op til kunderne selv, om de vil være dem, der starter cyklussen med at få nyt it-udstyr, eller om de vil overtage andres brugte.
Iværksætterfællesskabet
Sidse Gades fokus på ikke at jagte vækst er blevet hjulpet godt på vej af, at hun har været med i et lokalt iværksætterprogram i Bjerringbro. Det program står Majbrit Kirkegaard bag.
Gennem Foreningen Iværksætterfællesskabet guider hun mennesker, der ligesom Sidse Gade har en drøm om at kaste sig ud i iværksætteriet – uden at den drøm skal indebærer ambitioner om at blive stor.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man slet ikke skal kunne tjene penge på ens forretningsidé, og faktisk må man også godt vækste, fortæller Majbritt Kirkegaard.
Men der er forskel på at skalere og på at vækste, mener stifteren – ifølge hende går vi glip af en masse iværksætterpotentiale, hvis vi ikke åbner op for, at man kan starte en forretning uden at ville lave en vækstkomet.
I stedet er fokusset lagt på at få skabt en god grundløn for iværksætteren og fra start tænke bæredygtighed ind i forretningen.
“Hele udgangspunktet for os er, at dem, vi gerne vil have igennem vores program, er nogle, som ønsker at skabe en forretning, der går hånd i hånd med bæredygtigheden og passer på vores klode,” siger hun.
Her måles iværksætternes succes på parametre, der tager afsæt i esg og verdensmål. Det også er noget af det allerførste, iværksætterne bliver introduceret til, når de starter i et af iværksætterfællesskabets programmer, uddyber Majbrit Kirkegaard.
