Trods udbredt fokus på esg-området, der dækker miljø, sociale aspekter og ledelse, finder indsatsen ikke altid vej til selskabets årsrapport, hvor de finansielle oplysninger fortsat hersker. Der er fortsat ”stor spredning i, hvorvidt og hvordan de største selskaber rapporterer esg-nøgletal,” konkluderer en undersøgelse publiceret i tidsskriftet Revision og Regnskab.
Her finder cand.merc. og ledelsesassistent i Aalborg Portland Sebastian Glanz efter en gennemgang af årsrapporter fra 2020, at kun omkring 40 pct. af landets største, børsnoterede selskaber rapporterer et eller flere esg-nøgletal i årsrapporten. Det til trods for, at de største selskaber skal redegøre for arbejdet med områderne i årsrapporten.
”Det er overraskende, at der ikke større systematik i, hvordan selskaberne rapporterer esg-nøgletal i årsrapporten. De største virksomheder vælger typisk de samme nøgletal og metode på det finansielle område, men det er noget helt andet inden for esg,” siger Sebastian Glanz og fortsætter:
”Hvis man ikke sætter klare mål eller viser en udvikling med tallene, kan man hurtigt blive beskyldt for greenwashing, da det bliver mere uklart, hvordan virksomheden egentlig arbejder med ESG.”
“Det er overraskende, at der ikke større systematik i, hvordan selskaberne rapporterer ESG-nøgletal
Sebastian Glanz,
cand.merc
De finansielle nøgletal i årsrapporterne er tilpasset gennem årtier og ser i dag nogenlunde ens ud i alle årsrapporter, selv om der er meget få formelle krav til dem. Omvendt har virksomheder og revisorer endnu ikke fundet formen for de ikke-finansielle nøgletal såsom CO2-udledning, kønsfordeling eller sygefravær, påpeger han og siger:
”Der er et væsentlighedsprincip i årsrapporten, som i stigende grad gør sig gældende, når vi taler om esg, men den store problematik er, at der ikke er nogen standard for rapporteringen. Det gør det svært som virksomhed at beslutte, hvad der ikke er væsentligt."
Netop manglen på en standard fik i 2020 Danske Revisorer (FSR), Finansforeningen og Nasdaq Copenhagen til at lave et forslag til, hvordan en nøgletalsoversigt på esg-området kan se ud. Resultatet var en oversigt i lighed med den, man kender for finansielle nøgletal. Har dækker tallene over eksempelvis CO2-udledninger, vandforbrug, kønsfordeling, intern lønforskel og lignende.
”På esg-området udvikler rapporteringen sig i disse år fra at være storytelling til et reelt regnskab. Her manglede der en pendant til den best practice, der har udviklet sig over årene på det finansielle område,” siger Birgitte Mogensen, formand for FSR's udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed.
Hun peger på, at det europæiske forslag til csrd-direktiv allerede i 2023 vil stille flere krav til, hvordan virksomheder rapporterer på området.
