Elektronikkæden Power sætter et nyt angreb ind på Elgiganten og overhaler den store konkurrent indenom med en ny franchisemodel, der skal gøre den storsatsende kæde endnu større i Danmark.
For lidt over et år siden fortalte Elgigantens direktør, Peder Stedal, til Børsen, atkæden overvejede at åbne franchisebutikker i en ny satsning.
“Hver gang vi skifter bare en facade ud til Power, så fordobler vi omsætningen
Jesper Boysen, direktør, Power
Mens Elgiganten har fortsat overvejelserne, har Power fået den samme idé og er allerede nu klar til at åbne den første butik i Ringsted, som bliver drevet af en franchisetager.
Ifølge Power-direktør Jesper Boysen skal det nye koncept inden for to år få elektronikkæden til at vokse fra 20 butikker til mellem 28 og 31 butikker. Tidligere var målet at komme op på 27 butikker.
“Hverken Elgiganten eller Power har haft franchisebutikker før, så derfor bryder vi jo egentligt ind med det her. Vi er de første, der rykker på det,” siger Jesper Boysen, der kom til Power i 2014 fra Elgiganten.
Power er en del af den norske koncern Power International A/S, der bl.a. også driver hvidevarekæden Punkt1 og elektronikkæden Expert.
I Danmark bliver Punkt1 drevet af franchisetagere, og ifølge Jesper Boysen er det planen at forsøge at kombinere hvidevarekæden med Powers koncept.
“Vi har set flere beviser på, at hver gang vi skifter bare én facade ud til Power, så fordobler vi omsætningen, fordi Powers markedsføring er så massiv, og en langt bredere del af sortimentet bliver solgt billigt,” siger han.
Men planen er langt fra at erstatte Punkt1 med Power.
“Vi vil på ingen måde af med Punkt1. Jeg ser mere, at de kan ligge dør om dør med hinanden, ligesom Netto kan ligge ved en Føtex,” siger han.
Dermed sniger Jesper Boysen sig akkurat ind foran sin tidligere arbejdsplads Elgiganten, der siden efteråret 2019 har overvejet en lignende model.
Rivalen har længe siddet på tronen som den største elektronikkæde i Norden og har ca. 145 butikker i Norge. Ca. halvdelen er franchisebutikker, men kæden har endnu ikke brugt modellen i Danmark.
Derfor har Elgiganten luftet idéen om franchisebutikker som et forsøg på at blive spredt mere ud i landet, men planerne ligger indtil videre kun på tegnebrættet.
mio. kr. har Power tabt siden 2015, men den nye satsning skal være med til at vende udviklingen
“Det er absolut ikke noget, vi har skrinlagt, men lige nu er det sat på pause,” siger adm. direktør Peder Stedal, der tilføjer, at Elgiganten har skudt planerne på grund af travlhed under coronakrisen.
Nu er det i stedet Jesper Boysen, der endnu engang hiver det landkort frem, som han flere gange har brugt til at udpege steder, hvor Power vil åbne butikker.
“Der er masser af byer i Danmark, hvor der hverken ligger en Punkt1 eller en Expert-forretning, og det er jo de områder, der er meget ideelle for os,” siger han og understreger, at han ikke bare vil “dumpe Power-butikker ved siden af en Punkt1”.
“Vi vil ikke ind i en by, hvor det fungerer, og bare plaske en Power lige ved siden af vores egen eksisterende butik, uden at der er et samtykke om, at man kunne tænke sig det. Men det ville være fuldstændig naturligt at tilbyde det til vores forhandlere,” siger han.
Mens Elgiganten seks år i streg har sat omsætningsrekord, har Power haft mere end svært ved at tjene penge samtidig med de store planer.
Siden 2015 har kæden tabt over 370 mio. kr. på en kraftig ekspansion i Danmark, men sidste år sagde Jesper Boysen til Børsen, athan “inden for et par år” skal have vendt de røde tal på bunden til et plus. Ifølge ham er den nye forretningsmodel en del af den strategi.
“Marginerne skulle gerne følge med, så at the end of the day bliver det en bedre forretning. Det er hele idéen med det,” siger han.