Udnyt din virksomheds vækstmuligheder på Amazon

 STRATEGI | Af Pia Konstantin Berg

Det danske retail-marked vil uundgåeligt opleve forandringer med Amazons indtog – men det er ikke nødvendigvis negativt. Går du strategisk til værks, kan Amazon nemlig være med til at løfte dit salg.

I et lille land som Danmark er det let at lade sig skræmme af en mastodont som Amazon. Når salgsplatformen kommer til Danmark, vil især retailere opleve en stor konkurrent, som udmærker sig ved volumen, og som er dygtig til at levere varer billigt og effektivt. Det kan presse det danske marked, men det åbner samtidig op for nye muligheder, fortæller Jeppe Hamming, som er head of marketplaces hos Nørgård Mikkelsen og underviser på Børsen Uddannelse.

”Fordelene ved at benytte Amazon er, at du får let adgang til eksportmarkeder. Du kan selv oprette dig og gå i gang med at sælge meget simpelt. Det er en partner, der er enormt god til at håndtere logistik, og det giver dig adgang til et stort kundepotentiale ude i verden.”

Brug Amazon som eksportplatform
På nuværende tidspunkt er Amazon mindre relevant for danske virksomheder, der kun er interesseret i det nationale marked. Det er dog tydeligt, at Amazon er på vej frem, ikke bare i Sverige, men også i resten af Skandinavien, og det vil skabe forandringer. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at blive klogere på, hvilken betydning Amazon får for det danske marked. Ønsker du at sælge varer i f.eks. Tyskland, Frankrig eller USA, kan det være en stor fordel at afprøve Amazons muligheder allerede i dag.

”På Amazon vil leverandører fra resten af verden lettere kunne sælge varer i Danmark, men på den anden side vil der også være danske producenter, som får mulighed for at sætte deres varer til salg direkte til udenlandske kunder. Så mens vi vil opleve, at nogle dele af den danske retail-branche kommer under pres, vil vi også se vækstmuligheder for danske virksomheder,” forklarer Jeppe Hamming.

Overvejer du at benytte Amazon? Her er Jeppe Hammings råd:

1. Sørg for, at virksomheden er datadrevet, ligesom Amazon er, så dine beslutninger kan være funderet i de informationer, du kan finde omkring køb og salg på Amazon.

2. Fokuser på det, der er relevant i forhold til Amazon – altså de områder, hvor Amazon har stor volumen, og hvor dine produkter kan passe ind.

3. Start småt. Hellere gå ombord med et lille antal produkter og lære dagligdagen at kende. Så kan du ekspandere derfra.

4. Monitorér, hvad Amazon foretager sig. Det er en fordel, selv hvis du ikke vælger at gå ombord, for du er nødt til at finde ud af, hvordan du beskytter dit brand i forhold til Amazon.

 

Overvejer du at gå ombord på Amazon, så læs mere om Børsens masterclass ”Sælg (globalt) på Amazon” her

Se videoen og bliv klogere på, hvilken betydning det vil have, når Amazon kommer til Danmark.