Et databaseret indblik i Danmarks erhvervstop
Gennem årtier har Børsen opgjort og rangeret de 1000 største virksomheder i Danmark målt på omsætning.
En liste, der dermed giver et datadrevet, historisk og sammenhængende indblik i udviklingen i toppen af dansk erhvervsliv gennem både opture, opbrud og kriser, nationalt såvel som internationalt.
Hvert år har listen været udgangspunkt for en bred redaktionel dækning af udviklingen hos de 1000 største selskaber i Danmark, hvor man har kunnet møde og høre fra de øverst placerede topchefer og tungeste erhvervsstemmer i landet.
Metode: Sådan bygges listen
Top 1000-listen er baseret på regnskaber hentet fra virk.dk, dvs. alle virksomheder, der har indsendt et regnskab til Erhvervsstyrelsen og har offentliggjort det senest 1. september.
En forudsætning for at være med på listen er derfor, at virksomheden har et dansk cvr-nummer. Relationerne (ejerskabsstrukturen) mellem selskaberne er gennemgået for at identificere de 1000 største virksomheder i Danmark, som kan betragtes som selvstændige og uafhængige enheder.
Det er alene virksomheder, der har præsenteret nettoomsætningen i regnskabet, som indgår på listen.
Det offentliggjorte regnskab skal dertil dække en periode på mindst syv måneder, for at virksomheden kan kvalificere sig til listen.
Konsolidering
Tallene er, i den udstrækning det er muligt, opgjort på koncernniveau, således at virksomheder, der konsolideres ind i et andet selskabs koncernregnskab i Danmark, ikke figurerer selvstændigt på listen.
Nogle virksomheder på listen har ejerandele i andre selskaber, men ingen selskaber, der selvstændigt figurerer på listen, er konsolideret i et andet selskab på listen.
For udenlandske virksomheder, der har flere datterselskaber i Danmark, gælder, at hvis de samlede danske aktiviteter for disse selskaber ikke konsolideres, vil der optræde flere danske datterselskaber fra samme udenlandske koncern på listen.
Drifts- vs. holdingselskab
Flere børsnoterede virksomheder har både et driftsselskab og et holdingselskab eller en fond. Her vælges som udgangspunkt moderselskabet eller det selskab, hvor aktiviteten er konsolideret.
I familieejede koncerner ønskes det at fange det største, kendte datterselskab, der primært genererer toplinjen i koncernen.
Valuta
Flere selskaber rapporterer i udenlandsk valuta. Typisk svenske kroner, dollar eller euro. Disse omregnes til kroner ved brug af ultimokurser hentet fra Nationalbanken og kan derfor afvige fra de tal, selskabet enten oplyser eller omregner til.
Regnskabsår
Af en lang række forskellige grunde (omlægning af regnskabsperiode, ny koncernstruktur m.m.) kan et regnskabsår afvige fra standarden på 12 måneder.
For de tilfælde, hvor det seneste regnskabsår afviger fra 12 måneder, er det besluttet ikke at korrigere tallet (omsætningen) op eller ned svarende til 12 måneder – men at fastholde den omsætning, der nu engang fremgår af årsrapporten.
Selskaber, hvis regnskabsår afviger fra 12 måneder i et af de to seneste regnskabsår, bliver dog sorteret fra i opgørelser over største omsætningsvækst eller -fald og største spring eller fald på listen.
Bevægelser på listen og historiske placeringer
Den placering og omsætning, som et selskab opnår i et givent år og bliver publiceret med, er låst for fremtiden, ligesom bevægelser op, ned eller ud af listen altid beregnes på baggrund af sidste års placering på listen.
Der bliver således ikke lavet korrektioner bagud i tid af hverken omsætning eller placering, hvis et selskab korrigerer nettoomsætningen med tilbagevirkende kraft, f.eks. som konsekvens af ny regnskabspraksis, frasalg eller opkøb af virksomheder eller lignende.
Frasorterede virksomheder – disse er ikke med
Finansielle virksomheder optræder ikke på listen. Det gælder også selskaber, hvis primære aktivitet ser ud til at være investering. På den måde er alle tal fuldt ud sammenlignelige på tværs af sektorer og selskaber. Kommunalt ejede forsyningsselskaber, der primært eller udelukkende drives efter “hvile i sig selv”-princippet, frasorteres også.