Du kan også lytte i din podcast app her:Apple|Android|Spotify
I podcasten Førerfeltet møder vi nogle af de største danske brands, der er forrest i feltet, når det gælder digital transformation. Fælles for dem er, at de har været nødt til at forstå og anvende nye teknologier som VR, kunstig intelligens eller Metaverset i deres forretning for ikke at tabe kapløbet om forbrugernes opmærksomhed.
Bliver du med bind for øjnene ført ind i en Søstrene Grene-butik, kan du med stor sandsynlighed ret hurtigt afkode, hvor du er. Den klassiske musik strømmer ud af højttalerne og en diskret duft af te og krydderier leder tankerne hen på 'Anna og Claras vidunderlige verden'.
Søstrene Grenes brand-DNA er så stærkt bundet op på de fysiske butikker, at man i virksomheden heller ikke har haft alt for travlt med den digitale transformation. Det fortæller CDO i Søstrene Grene, Rasmus Skjøtt:
“Hvordan skulle vi på nogen måde replikere butikkernes fysiske og sanseligt univers i en digital kontekst? Ville det overhovedet gøre noget godt for virksomheden, eller skulle vi ‘bare’ satse på det, vi vidste, vi var gode til?”
Det var et spørgsmål, der med coronanedlukningerne i marts 2020 pludselig blev aktuelt.
“Klip så til den famøse dag i marts. Mette går på talerstolen og siger, at nu lukker vi hele Danmark ned. Og så skal jeg saftsuseme love dig for, at der kom gang i folk,” fortæller Rasmus Skjøtt.
Hør, hvordan Søstrene Grene satte turbo under deres digitale transformation og har bygget en digital forretning op, der er tro mod den sanselighed og oplevelsen, som kendetegner de fysiske butikker. Og ikke mindst, hvilken øjenåbner den digitale rejse har været for den online såvel som de fysiske butikker.
Lyt til alle episoder i podcastserien her:
Du kan også lytte i din podcast app:Apple|Android|Spotify
Annoncen er produceret 16.05.2022 afBørsen Creativefor Meta